Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alger - Algerien - Algier - Algol - Alhajoth - Alison - Alkarsin - Alke - Alkemi - Alkinoos - Alkmene - Allan Karder - Allard - Allé - Allenghin - Alla - Alliance - Alm - Almansor - Almenninger - Almlöf - Almonde - Almquist - Aloë - Alpeglød - Alperose - Alpha - Alpina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arter, som i store Mængder skylles op paa
Stranden, benyttes til Gjødning; flere er spiselige. —
Foruden de ovenfor nævnte Diatomeer, der er
omgivne af et Kiselhylster og ved sin Død danner
store Lag af Polérskifer o. lign., og som tidligere
henregnedes til Infusionsdyrene, henføres Algerne
til følgende Grupper: Grønalger
(Chlorospermeae), der findes baade i ferskt og salt Vand og
oftest er traadformede (som Konserverne);
Rødalger (Florideae), som forekommer i salt Vand,
er røde af Farve og ofte udmærker sig ved smukke
Former; herhen hører mange spiselige Arter,
saaledes Karraghen (s. d.), Søl (s. d.), Fligtare samt
Slægten Sphærococeus, som bl. a. udgjør en
Bestanddel af de bekjendte spiselige Fuglereder;
Brunalgerne findes kun i Saltvand og har i Regelen
et læderagtigt Løv af brun eller olivengrøn Farve,
herhen hører Slægten Bladtang (Laminaria), af
hvis Arter flere er spiselige, endvidere den ved
Norges Kyster meget hyppige Blæretang (Fucus
vesiculosus), Sargassotangen (Sargassum
bacciferum), som i Atlanterhavet træffes i umaadelige
Masser svømmende paa Overfladen af Havet,
mellem 16° og 38° n. B. og mellem 10° og 61°
v. L., samt endelig Kjempetangen [[** NB staving "Kjæmpe" ellers i verket **]] (Macrocystis
pyrifera), der angives at blive indtil 6—700 Fod
lang. — Læren om Algerne kaldes Algologi.
Algerien (S. 33, Sp. 2), L. 6, („Arabere,
Berber og Kabyler“), læs: Arabere og Berber
(Kabyler). — L. 25, „ødelagt“ udgaar. — L. 30,
„Dscherredin", læs: Khaireddin.
Algier (S. 34, Sp. 1), tilføi i Slutningen:
Den er et i den senere Tid stærkt besøgt klimatisk
Kursted for Brystsyge.
Algol (S. 34, Sp. 1), „hurtige“, læs: periodiske.
Alhajoth, se Capella (S. 34, Sp. 1), udgaar.
Alison (S. 35, Sp. 1, L. 1), „fem“, læs: flere.
Alkarsin (S. 35, Sp. 1), „Arsénsyrling“, læs:
Arseniksyre.
Alke (S. 35, Sp. 1), „Slægt af
Svømmefuglenes Familie“, læs: Alker (Alcidae),
Familie af Svømmefuglenes Orden. — L. 4, „Der
gives flere Arter" osv., læs: Til Alkefamilien
hører Teisten, Lomvien, Alkekongen (Mergulus
a11e), der er ca. 8 Tommer lang og har et kort,
hvelvet Næb, samt de egentlige Alker. Af
disse har den almindelige Alke (Alca torda)
et krumt, stærkt og sammentrykt Næb; dens Kjød
kan spises, met det er seigt og tranet. —
Lunnefuglen (Alca arctica), s. d. — En stor Alkeart,
Geirfuglen (Alca impennis), forekom tidligere
ved de nordlige Kyster, men synes i de sidste
40—50 Aar at være aldeles udryddet. Ben af den
findes i de danske Kjøkkenmøddinger fra
Stenalderen. Dens Vinger var saa smaa og uudviklede,
at den slet ikke kunde flyve.
Alkemi (S. 35, Sp. 1), L. 3, „fra det 2det
Aarhundrede“, læs: omtrent fra det 17de Aarh.,
da Kemien begyndte at blive en virkelig og paa
Empiri grundet Videnskab. — L. 6,
„Alkemisterne kaldte sin formentlige Kunst „de Vises
Sten“. De paastod, at et af deres Midler,
den „store Elixir“, ikke alene“ osv., læs: Denne
formentlige Kunsts Dyrkere, Alkemisterne,
paastod, at det vigtigste af deres Midler, den saakaldte
„store Elixir“ eller „de Vises Sten“, ikke alene osv.
— Sp. 2, L. 1, „og Munken“ o. s. v., læs: og,
ifølge Sagnet, Munken osv.
Alkinoos, i de græske Sagn en Konge paa
Øen Skheria, herskede over Faiakerne. Han siges
at have vist Argonauterne Gjestfrihed og at have
reddet Medea fra hendes kolkhiske Forfølgere.
Mest bekjendt er han dog fra Odysseen, hvor der
fortælles, at Odysseus efter at have lidt
Skibbrud kom til Skheria, af Alkinoos’s Datter
Nausikaa blev ført til hans Kongsgaard og der nød
den venligste Pleie, hvorefter Alkinoos gav ham
Skibe og Mandskab for at reise hjem. I Odysseen
gives en livlig og farverig Skildring af Alkinoos’s
Palads og dets Omgivelser. — (Tilføies S. 35,
Sp. 2.)
Alkmene, i de græske Sagn en Datter af Kong
Elektryon i Mykene, var gift med Amfitryon,
Konge i Tiryns. Zeus, som elskede hende, kunde
kun vinde hendes Gunst ved at paatage sig hendes
fraværende Mands Skikkelse, og hun blev da ved
ham Moder til Herakles. Efter Amfitryons Død
ægtede hun Rhadamanthys. — (Tilføies S. 35,
Sp. 2).
Allan Karder (S. 35, Sp. 2), læs: Allan
Kardec.
Allard (S. 35, Sp. 2), „f. 1783“, læs: f. 1785.
Allé (S. 35, Sp. 2), læs: Allée (udt. Ale),
fr.; „gjennem en Række“, læs: mellem Rækker af.
Allenghin (S. 36, Sp. 1), læs: Allenstein.
Allia (S. 36, Sp. 2) udgaar.
Alliance (S. 36, Sp. 2), L. 4, „Alliere“,
læs: Alliere sig.
Alm (S. 37, Sp. 1); istedenfor den
indførte Art. læs: Alm (Ulmus), Slægt af
Almfamilien (Ulmaceae), omfatter Træer med
grovtakkede, rue og ved Grunden skjæve Blade, smaa,
sammenhobede Blomster, som har et rødagtigt,
tragtformet, lappet Blomsterdække og 4—6
Støvdragere; Frugten er en næsten kredsrund, fladtrykt
Vingefrugt. — Den almindelige Alm (Ulmus
montana) voxer i Norge vildt til den 67de
Bredegrad. Dens indre Bark er i Hungersnød bleven
anvendt til Menneskeføde. — Den
smalbladede Alm (U. campestris) har mindre Blade og
Frugter end den foregaaende; den findes i Norge
kun plantet.
Almansor (S. 37, Sp. 1), tilføi: f. 712.
Almenninger (S. 37, Sp. 2), L. 10, efter
„indstilledes“ tilføi: Ogsaa i dette Aarhundrede er
adskillige Statsalmenninger blevne solgte, især til
de Brugsberettigede, og udskiftede mellem disse;
nu er det forbudt at sælge dem. — L. 12, „1862“,
læs: 1863.
Almlöf (S. 37, Sp. 2), „svensk tragisk
Skuespiller“, læs: svensk Skuespiller; efter „d. 1875“
tilføi: Han var fortrinsvis fremragende i det høiere
Drama.
Almonde (S. 37, Sp. 2), læs: Almonte.
Almquist (S. 38, Sp. 1), L. 10, „naturlig",
læs: overnaturlig.
Aloë (S. 38, Sp. 1), L. 1-2, „Planteart“,
læs: Planteslægt. — Sp. 2, L. 2, efter „i
Værelser“ tilføi: og Drivhuse.
Alpeglød (S. 38, Sp. 2), „fra Alpernes“,
læs: af den nedgaaende Sol paa Alpernes osv.
Alperose (S. 39, Sp. 1), i Slutn. tilføi: Flere
Arter fra Europa, Asien og Amerika hører til de
mest yndede og hyppigst dyrkede Prydplanter.
Alpha (S. 39, Sp. 1), læs: Alfa.
Alpina (S. 39, Sp. 1), læs: Alpinia.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
