Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aldegrever - Aldehyd - Aldershott - Aldrich, T. B. - Alea jacta est - Aleardi - Alemanner - Alembert - Aleuterne - Alexander den store - Alexander den anden - Alexandria - Alexandrinske Bibeloversættelse - Alexei Michailowitsch - Alexius den første Komnenos - Alfieri, Vittoria - Alfred den store - Algarotpulver - Alger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aldegrever (S. 29, Sp. 2), „Albrecht Dürers
dygtigste Elev“, læs: en af de dygtigste af Albrecht
Dürers Skole.
Aldehyd (S. 29, Sp. 2), L. 8, „blander sig
med Vand og Alkohol“, læs: er let opløselig i
Vand, Alkohol og Æther.
Aldershott (S. 30, Sp. 1), „122,000“, læs:
22,000.
Aldrich (S. 30, Sp. 1), „T. B.“, læs:
Thomas Bailey.
Alea jacta est (S. 30, Sp. 1), L. 4, „Det
være vovet“, læs: Det er vovet.
Aleardi, Aleardo (egentl. Gaetano)">
Aleardi (S. 30, Sp. 1), læs: Aleardi,
Aleardo (egentl. Gaetano).
Alemanner (S. 30, Sp. 1), L. 3 f. n.,
„Alemanner er endnu i det franske“ osv., læs:
Alemanner (Allemands) er endnu i det franske osv.
Alembert (S. 30, Sp. 2); istedenfor den
indførte Artikel læs: d’Alembert (udt. dalangbær),
Jean le Rond, berømt fransk Mathematiker og
Filosof, f. 1717, d. 1783, var en uægte Søn af
den for sin Skjønhed og Aandrighed bekjendte Fru
de Tencin og en Officér Destouches. Han blev
udsat af Forældrene og overgaves af Politiet til
Pleie og Opdragelse til en fattig Glasmagerkone.
Allerede tidlig røbede han et stort mathematisk
Talent; efterat han havde studeret Retsvidenskaben
og var bleven Advokat samt derpaa en Tid havde
lagt sig efter Lægevidenskaben begyndte han at
offentliggjøre mathematiske og fysiske Afhandlinger,
som snart henledede Opmærksomheden paa ham.
1741 blev han paa Grund af to Afhandlinger, en
om faste Legemers Bevægelse i Vædsker og en om
Integralregningen, Medlem af det franske
Videnskabsakademi og vandt nogle Aar senere ved en
meteorologisk Afhandling en Prisbelønning af
Videnskabsakademiet i Berlin. I sine mekaniske
Arbeider bragte han navnlig større Klarhed i de
til Grund for Læren om Bevægelsen af Legemer,
der paavirkes af Kræfter, liggende Principer. Den
Form herfor, som han fremsatte, har senere beholdt
hans Navn (det d’Alembertske Princip).
Ogsaa om astronomiske Gjenstande skrev han
værdifulde Arbeider. Sammen med Diderot og dennes
øvrige Medarbeidere (se Encyklopædister) deltog han
i Udarbeidelsen af den berømte Encyklopædi, til
hvilken han foruden de mathematiske Artikler ogsaa
forfattede den mesterlige Indledning, der er en
Videnskabssystematik paa Grundlag af Bacons og Lockes
Principer. Hans Deltagelse i dette Arbeide
beredte ham mange Ubehageligheder, som virkede
langt mere generende paa hans stilfærdige
Karakter end paa den uforfærdede Diderot. Han var et
elskværdigt og ædelt Menneske, velgjørende og sædelig
og levede stedse i Stilhed og Tilbagetrukkenhed.
Fredrik den andens Tilbud til ham om at bosætte
sig i Berlin og Katharina den andens om at
blive hendes Søns Opdrager tog han ikke imod.
Aleuterne (S. 30, Sp. 2), „omtrent 100“,
læs: ca. 60. — L. 7, „1,900 Indb.“, læs:
Indbyggernes Antal angives forskjellig, fra ca. 2,000
til 6—8,000.
Alexander den store (S. 30, Sp. 2), L.
6—7, „18 Aar gammel afgjorde han det for
Grækenlands Frihed bestemmende Slag ved
Kæronea“, læs: 18 Aar gammel udmærkede han sig i
høi Grad i Slaget ved Khæroneia, hvor Filip
gjorde Ende paa Grækenlands Frihed. — L. 10,
„af den græske Kriger Epaminondas“, læs: ved
Studium af sin Faders og andre berømte
Hærføreres Taktik.
Alexander den anden (S. 31, Sp. 2), i
Artikelens Slutning tilføies: I de senere Aar af
Alexanders Regjering greb Nihilismen stedse
mægtigere om sig, opflammet af de haarde
Forholdsregler, som blev tagne mod den, og af Keiserens
haardnakkede Utilbøielighed til at gaa ind paa
Forlangendet om Reformer. Flere Attentater fandt Sted
mod Keiserens Liv, og han svævede i stadig
Livsfare, indtil han endelig 13de Marts 1881 blev
myrdet paa Gaden i Petersburg ved at
exploderende Bomber kastedes mod hans Vogn. — Han
efterfulgtes af sin Søn Alexander den tredie
(se under næste Art.).
Alexandria (S. 32, Sp. 1), L. 1, „det gamle
Ægypten“, læs: Ægypten.
Alexandrinske Bibeloversættelse (S. 32,
Sp. 2), efter „den ældste Oversættelse“ tilføi:
(paa Græsk). — „250 e. Kr.“, læs: 250 f. Kr.
Alexei Michailowitsch (S. 32, Sp. 2);
tilføi i Slutn.: Han var Fader til Peter den store.
Alexius den første Komnenos (S. 33,
Sp. 1), „mod Normanner og Korsfarere, som han
behandlede med Klogskab, og mod Tyrkerne“ osv.,
læs: mod Normannerne og Tyrkerne osv.
Alfieri (S. 33, Sp. 1), „Vittoria“, læs:
Vittorio. — Istedenfor Slutningssætningen, „Han
har skrevet“ osv., læs: Blandt hans mange
Digterverker staar hans Tragedier (af disse først
og fremst „Abel“) høiest; de bærer Præget af en
ophøiet og alvorlig Digteraand og søger at virke
ved de simpleste Midler, men undgaar derved ofte
ikke at blive farvløse og tørre, ligesom ogsaa
Udtrykket savner Ynde og harmonisk Skjønhed. Ogsaa
gjennem hans Lystspil gaar der et alvorligt Drag.
Scenen betragtede han først og fremst som en
Opdragelsesanstalt for gode og ædle Egenskaber hos
Tilskuerne. Han skrev ogsaa fortræffelige Oder
og Sonetter.
Alfred den store (S. 33, Sp. 1), „f. 829“,
læs: f. 849. — L. 3, „Etelwulf“, læs: Ethelwulf.
Algarotpulver (S. 33, Sp. 2), et
Brækmiddel osv., læs: en Forbindelse af Antimon med
Chlor og Surstof, faaes som Bundfald ved at
blande Antimonchloryr med meget Vand. Det er et
stærkt Brækmiddel, som tidligere brugtes i Medicinen.
Alger (S. 33, Sp. 2); istedenfor den
indførte Art. læs: Alger (Algae) eller Tang, en
overordentlig artrig Plantefamilie af de
frøbladløses Orden, hører ligesom Sopper, Lav og Mos
til Celleplanterne, idet de mangler Karbundter.
De allerfleste Alger er Vandplanter; Arterne har
et høist forskjelligt Udseende og forskjellig Størrelse;
flere af dem bestaar kun af en enkelt mikroskopisk
Celle, medens andre er anselige, grenede og
trælignende Vexter. Deres Hovedbestanddel er
Planteslim og deres Konsistens snart blød, næsten
geléeagtig, snart læderagtig, brusket eller hornlignende,
men aldrig træagtig. Farven er ofte grøn, hos
mange Arter dog gul, brun, rødlig eller violet.
Mange mikroskopiske Arter (Diatomeer) formerer
sig ved Deling, de øvrige ved Sporer, som snart
ligger frit i Plantens Masse, snart er indesluttede
i egne Beholdere. De fleste Alger indeholder
forholdsvis betydelige Mængder Jodnatrium, hvorfor
man af deres Aske udvinder Jod og Soda. Mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
