Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Analog - Anaphi - Anastasia - Anastatisk Tryk - Anciennetet - Ancre - And - Andemad - Andenæs - Andersen, Hans Kr. - Andersson, N. J. - Andlaw - Andrassy, Julius - Andreä, Jakob - Andøen - Anemologi - Anemone - Angangneo - Angelsakserne - Angelsaksisk Sprog og Literatur - Angerbode - Anghiera - Angström - Angus - Anker - Anker (Familien) - Anklageproces - Anlæg - Anna - Annalin - Anopsi - Anselm af Canterbury - Antalia - Anthologi - Anthracit - Anthropologi - Anti - Antilegomena - Antinoos - Antisana - Antiseptisk Saarbehandling - Antokolski, Mikael
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Analog (S. 49, Sp. 2), „lig“, læs: svarende til.
Anaphi eller Ramphio [[** sjk kilde, er det R- el. N-? (hovedtekst har N-!) **]] (S. 50, Sp. 1), læs:
Anafi eller Nanfio.
Anastasia (S. 50, Sp. 1), L. 4, „Domitian“,
læs: Diokletian.
Anastatisk Tryk (S. 50, Sp. 1), L. 5,
„Fotografien“, læs: Fotolithografien.
Anciennetet (S. 51, Sp. 1), læs:
Anciennitet.
Ancre (S. 51, Sp. 2), L. 2, „Consini“, læs:
Concini. — L. 9, „1717“, læs: 1617.
And (S. 51, Sp. 2); istedenfor denne Art. læs:
se Ænder.
Andemad (Lemna), Planteslægt af en egen
Familie (Andemadfamilien, Lemnaceae),
bestaar kun af et lidet, rundagtigt Løv, der svømmer
frit paa Overfladen af stillestaaende Vandsamlinger.
Paa Løvets Underside findes én eller flere
Rodtrevler og i dets Kanter de smaa og ufuldkomne
Enboblomster, hvoraf der udvikler sig en Nødfrugt.
I Norge findes 4 Arter, deriblandt Liden
Andemad (Lemna minor), som kun har én Rodtrevl.
— Andemad optræder sædvanlig i stort Antal og
danner et sammenhængende grønt Overtræk paa
Vandfladen. Den spises gjerne af Ænder, Svin
og flere Dyr. — (Tilføies S. 52, Sp. 1.)
Andenæs (S. 52, Sp. 1) udgaar.
Andersen, Hans Kr. (S. 52, Sp. 2), L. 11,
„og han gjorde ingen Lykke“, læs: og hertil kom,
at han mistede sin smukke Sangstemme, saa at han
maatte opgive at gaa til Scenen.
Andersson, N. J. (S. 52, Sp. 2), d. 1880.
Andlaw (S. 53, Sp. 1), L. 3, „Arving til“,
læs: Arveridder af.
Andrassy (S. 53, Sp. 1), Julius, afgik 1879.
Andreä, Jakob (S. 54, Sp. 1), L. 2,
„Weiblingen“, læs: Waiblingen.
Andøen (S. 54, Sp. 2), tilføi: 12 Kv.mil stor.
Anemologi (S. 55, Sp. 1), sidste L.,
„Veirhane“, læs: Instrument, som angiver Vindens
Retning.
Anemone (S. 55, Sp. 1), „se Vaarblomst“,
læs: se Hvidveis og Blaaveis.
Angangneo (S. 55, Sp. 1), læs:
Angangueo.
Angelsakserne (S. 56, Sp. 1, L. 19), „(hvoraf
det norske Ord Jarl)“, læs: (det samme Ord som
det norske Jarl).
Angelsaksisk Sprog og Literatur (S. 56,
Sp. 1), L. 9, „600 Aar“, læs: over 400 Aar.
Angerbode (S. 56, Sp. 2), udgaar.
Anghiera (S. 56, Sp. 2), L. 2, „Spanien“,
læs: Italien.
Angström (S. 58, Sp. 1), læs: Ångström.
Angus (S. 58, Sp. 1), „se Forfarshire“, læs:
se Forfar.
Anker (S. 59, Sp. 1), L. 130 o. flgg.,
„Ankerbøie, en stor hul Kugle“ osv. til Punktum, læs:
Ankerbøie, en Bøie, der ved en Line fæstes til
et udlagt Anker og viser Pladsen, hvor dette ligger.
Anker (Familien; S. 59, Sp. 2), L. 2, „har
sit Udspring“, læs: udleder sin Herkomst. — L. 3,
„Anchar", læs: Ancker. — L. 14 f. n., „hævedes
1819“, læs: reduceredes 1819, men bestaar endnu.
— S. 60, Sp. 1, L. 8, „paa Gaarden
Bogstad“, læs: paa sin Gaard Bogstad. — L. 9,
„dengang“, læs: senere. — L. 4 f. n., „f. 1836“, læs:
f. 1839.
Anklageproces (S. 60, Sp. 2), L. 7—8,
„Denne Form“ osv., til Punktum, udgaar. — I
Slutn., efter „afsiger Dommen“, tilføi: Denne
sidste Form af Straffeprocessen maa nærmest siges
at være gjeldende i Norge.
Anlæg (S. 60, Sp. 2), L. 5, „betegner ogsaa
Forholdet mellem“ osv., indtil Slutn., læs: betegner
ogsaa den vandrette Afstand mellem en Skraanings
Top og dens Fod. Er denne Afstand lig Høiden til
Skraaningens Toppunkt, siges Skraaningen at
have fuldt Anlæg; er den dobbelt saa stor som
Høiden, taler man om dobbelt Anlæg, er den kun
halv saa stor, om halvt Anlæg osv.
Anna (S. 61, Sp. 1), L. 5 f. n., „1525“, læs: 1575.
Annalin (S. 61, Sp. 2), „brændt“, læs: ubrændt.
Anopsi (S. 62, Sp. 1), „paa Grund af Øinenes
feilagtige Stilling“, læs: enten paa Grund af
Sygdomme eller Misdannelser i Øiet eller paa
Grund af dettes feilagtige Stilling (Skelen).
Anselm af Canterbury (S. 62, Sp. 2),
L. 7, „onthologiske“, læs: ontologiske.
Antalia (S. 63, Sp. 1), „By med Havn“ osv.,
læs: se Adalia.
Anthologi (S. 63, Sp. 2), L. 6, „fra det 10de
Aarh., samlet og udgiven af Konstantin Kefalas“,
læs: samlet i det 10de Aarh. af Konstantin Kefalas.
Anthracit (S. 63, Sp. 2), „Kulart“, læs:
Stenkulart.
Anthropologi, Læren om Mennesket, dets
anatomiske, fysiologiske og psykologiske Egenskaber;
navnlig i mere begrændset Forstand Læren 1) om
de forskjellige Folkestammers og Racers afvigende
Eiendommeligheder i legemlig og aandelig
Henseende (hvilken Gren væsentlig falder sammen med
Ethnografien), 2) om den ethniske Sammenhæng
mellem tidligere levende Folkestammer indbyrdes
paa den ene Side og dens Sammenhæng med de
nu levende Stammer paa den anden (historisk
Anthropologi) og 3) om Menneskets Plads i
Naturen, dets Forhold til og mulige Afstamning
fra nærstaaende Dyreformer. — (Tilf. S. 63, Sp. 2.)
Anti (S. 64, Sp. 1), L. 2, „2) latinsk“ osv.
udgaar.
Antilegomena (S. 64, Sp. 2), L. 3, „ikke
ansaaes for ægte“, læs: af enkelte Menigheder ikke
ansaaes for ægte.
Antinoos, en for sin Skjønhed berømt ung
Mand fra Bithynien, var Keiser Hadrians
Yndling. Han fulgte ham paa en Reise i Ægypten,
hvor han druknede sig i Nilen, enten i et Anfald
af Tungsindighed eller i enslags religiøst Sværmeri
for at opofre sig for Keiserens Vel. Hadrian lod
talrige Statuer og Altre opreise for Antinoos og
hensatte ham blandt Stjernerne, idet han gav en
angivelig nyopdaget Stjerne hans Navn. I
Nærheden af det Sted, hvor han druknede, anlagdes
Byen Antinoopolis, hvoraf endnu Ruiner
findes. Minnefester for Antinoos feiredes endnu
i det 3die Aarh. Der er bevaret mange billedlige
Fremstillinger af ham, hvilke hører til det bedste
af den Periodes Kunst. — (Tilføies S. 65, Sp. 1.)
Antisana (S. 66, Sp. 1), „17,500 Fod“, læs:
over 18,000 Fod.
Antiseptisk Saarbehandling, se Karbolsyre.
— (Tilf. S. 66, Sp. 1.)
Antokolski, Mikael, udmærket russisk
Billedhugger, f. 1842, uddannede sig i Rom, hvor han
blev stærkt paavirket af den moderne Retning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
