Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Antokolski, Mikael - Anton af Bourbon - Anville, Jean Baptist - Anzuan - Anæsthetiske Midler - Aonio Poleario - Aorist - Apachos - Apelles - Apenninerne - Aphelium - Apologi - Apostat - Apostel - Appel - Appellativ - Appius Klaudius - Aprikostræ - Apulejus - Apulien - Arabien - Arabisk Sprog og Literatur - Arabisk Talbetegning - Arad - Aragonit - Arany - Ararat - Aratos - Araujo Porto-Allegre - Aravalli - Arbo - Arcueil - Ardennerne - Aretino - Arezzo - Argeländer - Argentina - Argenton - Arguelles - Argument - Argusfasanen - Argyle - Arie - Arinos - Arizona - Arkansas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
inden Plastiken, som navnlig repræsenteres af
Monteverde. I den senere Tid bor han i Paris. Af
hans Arbeider kan nævnes den ligesaa ædelt og
skjønt som realistisk opfattede „Kristus, der
fremstilles for Folket“, „Sokrates’s Død“ og den
mesterlige Statue af den russiske Czar Ivan den
skrækkelige. For sin „Kristus“ m. fl. Arbeider fik
Antokolski paa Verdensudstillingen i Paris 1878
„le grand prix d’honneur“. Han ansees i det hele
for en af Nutidens mest betydelige Billedhuggere.
- (Tilf. S. 66, Sp. 1).
Anton af Bourbon (S. 66, Sp. 2), „Johanna
d’Albrecht“, læs: Johanne d’Albret. — L. 7, „døde
1572“, læs: faldt under Rouens Beleiring 1562.
Anville (S. 68, Sp. 1), „Jean Baptist“, læs:
Jean Baptiste Bourguignon d’.
Anzuan (S. 68, Sp. 1), læs: eller Andjuana.
Anæsthetiske Midler (S. 68, Sp. 1), „Se
forøvrigt under Kloroformere“, læs: Se
Chloroform (under Hovedart. Chlor).
Aonio Poleario (S. 68, Sp. 1), læs: Aonius
Palearius, ital. A(nt)onio Paleario, egentl.
Antonio dei Pagliari. — „1500“, læs: ca.
1500. — L. 9, „1855“, læs: 1843.
Aorist, egentl. „ubegrændset“, „ubestemt“, i
Gammel- og Nygræsk samt tildels i visse slaviske
Sprog en Tempusform af Verbet, hvilken
oprindelig og egentlig tjente til at udtrykke den
momentane Handling uden Hensyn til nogen
bestemt Tid og i Modsætning til den vedvarende og
den tilendebragte Handling. Aorist brugtes dog
kun om den i Fortiden liggende Handling og er
derfor senere bleven indordnet som en
Fortidsbetegnelse, svarende til det historiske Perfektum i
Latin og til de nyere Sprogs Imperfektum. —
(Tilf. S. 68, Sp. 1.)
Apachos (S. 68, Sp. 1), „i Mellem- og
Nordamerika“ udgaar.
Apelles (S. 68, Sp. 2), „Grækenlands
berømteste“, læs: en af Grækenlands berømteste.
Apenninerne (S. 68, Sp. 2), L. 15, „8,970“,
læs: ca. 9,500.
Aphelium (S. 68, Sp. 2), L. 2, „langstrakt
Bue“, læs: aflang Bane.
Apologi (S. 69, Sp. 2), L. 2—3, „Platos
berømte Forsvarsskrift for Sokrates“, læs: den af
Platon optegnede Forsvarstale, som Sokrates holdt
til sine Dommere.
Apostat (S. 69, Sp. 2), „Apostata“, læs:
Apostata.
Apostel (S. 69, Sp. 2), L. 15,
„Apostolikere“, læs: Apostolikere.
Appel (S. 70, Sp. 1), L. 6, „og tillige
hjemvise“, læs: og kan under visse Betingelser tillige
hjemvise. — L. 7, „forsaavidt den har været“
osv. til Punktum udgaar. — Sp. 2, L. 14, „og
Høiesteret“, læs: Overkrigsretterne og Høiesteret.
Appellativ, i Grammatiken ethvert
Substantiv, der betegner en hel Klasse af Gjenstande
(f. Ex. Menneske, Træ); Fællesnavn, i
Modsætning til Propriet eller Egennavnet, som
betegner en bestemt Person eller Gjenstand ved dens
specielle Navn. — (Tilf. S. 70, Sp. 2.)
Appius Klaudius (S. 70, Sp. 2), læs:
Appius Claudius. — L. 8, „hvorved Appius
Klaudius dræbtes“ osv., læs: som først lagde sig,
da Senatet blev sammenkaldt og Decemvirerne
nedlagde sin Myndighed. Appius Claudius dræbte
sig selv i Fængsel, ligesom hans Medhjelper Oppius;
de øvrige Decemvirer gik i frivillig Landflygtighed.
Aprikostræ (S. 71, Sp. 1), „Mandeltræernes
Familie“, læs: Stenfrugtfamilien.
Apulejus (S. 71, Sp. 2), „paa Grund af sin
vittige Satire“ osv., læs: ; den indeholder bl. a.
den skjønne Digtning om Eros og Psykhe.
Apulien (S. 71, Sp. 2), L. 2 f. n., „(Puglio)“,
læs: (ital. Puglia).
Arabien (S. 72, Sp. 2), L. 4 f. n., „ved
Nordkysten“, læs: i det nordlige.
Arabisk Sprog og Literatur (S. 73, Sp. 1),
L. 11, „den nuværende æthiopiske“ udgaar.
Arabisk Talbetegning (S. 73, Sp. 2), L. 2,
„Talregning: Titalsinddelingen, 0—9“, læs:
Talbetegnelse, der udtrykkes ved 10 Zifre (iberegnet 0),
hvilke foruden sin absolute Værdi ogsaa har en relativ,
som afhænger af Zifrets Stilling foran andre Zifre.
Arad (S. 73, Sp. 2), „Marosch“, læs: Maros.
— L. 3, „Byen deles“ osv., læs: Paa den
modsatte Side af Maros, i Komitatet Temes, ligger
Fæstningen Ny-Arad med 5,000 Indb.
Aragonit (S. 74, Sp. 1), „Kalksten“, læs:
Kalkspat.
Arany (S. 74, Sp. 2), „1864 kronet af“ osv.,
læs: hans Epos „Buda balála“ blev 1864
prisbelønnet af osv.
Ararat (S. 74, Sp. 2), L. 4, „strandede“,
læs: stansede.
Aratos (S. 74, Sp. 2), L. 2 f. n., „217“,
læs: 213.
Araujo Porto-Allegre (S. 74, Sp. 2), læs:
Araujo Porto-Alegre.
Aravalli (S. 74, Sp. 2), „44“, læs: 64.
Arbo (S. 75, Sp. 2), L. 6, „Hünter“, læs:
Hünten.
Arcueil (S. 76, Sp. 1), „2 Mil“, læs: ikke
fuldt 1 Mil. — Sp. 2, L. 1, „af en By fra
Romertiden“, læs: af en romersk Aqvædukt.
Ardennerne (S. 76, Sp. 2), „og
Ardennerskoven“, læs: eller Ardennerskoven.
Aretino (S. 78, Sp. 1), „1494“, læs: 1492.
Arezzo (S. 78, Sp. 1), „ca. 40,000“, læs:
ca. 12,000.
Argeländer (S. 78, Sp. 1), læs:
Argelander. — „1797“, læs: 1799.
Argentina (S. 78, Sp. 2), L. 19, „og
Strudsfjer“ udgaar. — L. 30, „1777“, læs: 1776.
Argenton (S. 78, Sp. 2), „Deaux Sevres“,
læs: Indre.
Arguelles (S. 79, Sp. 1), L. 3 f. n., „fra 1841
til sin Død“, læs: 1841—43.
Argument (S. 79, Sp. 1), tilføi:
Argumentere, fremføre Grunde og Beviser for noget.
Argusfasanen (S. 79, Sp. 1), „en Fugl,
der“ osv., læs: se Fasan.
Argyle ell. Argyll (S. 79, Sp. 1), L. 8,
„Monmonths“, læs: Monmouths.
Arie (S. 79, Sp. 2), L. 8, „Ariolo“, læs:
Arioso.
Arinos (S. 80, Sp. 1), „Sjerra Pareus“, læs:
Serra Parecis. — „Papajos“, læs: Tapajos.
Arizona (S. 81, Sp. 1) har ca. 42,000
Indb.; tilføi i Slutn.: Det organiseredes som
Territorium 1863.
Arkansas (S. 81, Sp. 2), L. 4, „485,000“,
læs: 750,000. — I Art. Slutn. tilf.: Arkansas
hørte oprindelig til det af de Forenede Stater ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
