Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Artikel - Artikulation - Artiskok - Arui - Arve - Asald - Asbest - Asche - Ashford - Afia - Asien - Asinara - Askalon - Askeonsdag - Asmodi - Asnieres - Asparges - Aspe - Aspropotamos - Assemani - Assen - Asteroider - Atacama - Atessa - Atheisme - Athen - Athlet - Atlas - Atrato - Atreus - Atropin - Atterbom - Attitude - Attribut - Auber, Daniel François - Auckland, William Edw. - Audifon - Auersperg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en, et, ne efter Substantiver) og en ubestemt
(en, et foransat). Den bestemte Artikel sættes
dels foran det Substantiv, hvortil den hører, saaledes
altid i Græsk og i de fleste moderne romanske Sprog
samt i Tysk og Engelsk, dels efter, saaledes i Rumænsk
samt i Norsk, Svensk og Dansk. Latin mangler begge
Slags Artikel; af de slaviske Sprog har kun
Bulgarisk Artikel, som sættes efter Substantivet.
Artikulation (S. 88, Sp. 1), tilføi: —
Artikulere, udtale et Ords Stavelser tydelig, saa at
ingen af dem gaar tabt. — Artikulerede Lyd
kaldes de Lyd, som Mennesket frembringer ved
Hjelp af sine Taleorganer ved at sammenføie
Konsonanter og Vokaler. Evnen til at frembringe
artikulerede Lyd er eiendommelig for Mennesket alene.
Artiskok (S. 88, Sp. 1), “spiselige Rodblade“,
læs: Blomsterkurve, hvoraf Blomsterleiet og den
nederste kjødfulde Del af Kurvbladene er spiselige.
Arui (S. 88, Sp. 1), udgaar.
Arve (Cerastium), Planteslægt af
Nellikfamilien, indbefatter lodne Urter med uanselige Blomster.
De fleste af dem er Ugræsplanter. I Norge
findes mange Arter, deriblandt Almindelig Arve
(C. Vulgatum), Opret Arve (C. viscosum) og
Storblomstret Arve (C. arvense). —
(Tilføies S. 89, Sp. 2.)
Asald, se Rogn. — (Tilf. S. 89, Sp. 2.)
Asbest (S. 89, Sp. 2), L. 5, „spinde“, læs: væve.
Asche (S. 91, Sp. 1), læs: Assche.
Ashford (S. 91, Sp. 2), „sydvest“, læs: sydost.
Afia (S. 91, Sp. 2), læs: Asia.
Asien (S. 91, Sp. 2), L. 5, „1 og 79°“, læs:
ca. 1 og 77½°. — L. 7, „188°“, læs: 208°. —
S. 92, Sp. l, L. 24 f. n., „Faristan“, læs: Farsistan.
— S. 92, Sp. 2, L. 27, „Baikalsjøen“, læs:
Balkaschsjøen. — L. 30, „Balchasab“, læs: Baikal. — S. 93,
Sp. 1, L. 6—7, „Mandschuerne og Tunguserne“,
læs: Mandsjuerne, Tyrkerne, Tunguserne. — L. 8,
„Araberne“, udgaar. — L. 9, „Tyrkerne“, udgaar.
— L. 10, efter „indoeuropæiske Race“, tilf.:
Araberne til den semitiske. — S. 93, Sp. 2,
L. 2 f. n., „Schlaginteweit“, læs: Schlagintweit.
Asinara (S. 93, Sp. 2), „Koralrev“, læs:
Koralbanker.
Askalon (S. 93, Sp. 2), „Derketas“, læs:
Derketos.
Askeonsdag (S. 94, Sp. 1), „de første“, læs:
den første.
Asmodi (S. 94, Sp. 1), „Asmedai“, læs:
Aschmedai.
Asnieres (S. 94, Sp. 2), læs: Asnières.
Asparges (S. 94, Sp. 2), „Den voxer vildt
over hele Europa“, læs: Den almindelige
Asparges (Asparagus officinalis) voxer vildt i
de fleste europæiske Lande og er i Norge forvildet
paa et Par Steder ved Sydkysten. Den dyrkes
almindelig som Kjøkkenvext, idetmindste til Nordre
Trondhjems Amt.
Aspe (S. 94, Sp. 2), „Tarara“, læs: Tarafa.
Aspropotamos (S. 95, Sp. 1), læs:
Aspropotamo.
Assemani (S. 95, Sp. 1), „f. 1682“, læs:
f. 1687.
Assen (S. 95, Sp. 1), „Skotlant“, læs: Holland.
Asteroider (S. 96, Sp. 1), „Planetorider“,
læs: Planetoider.
Atacama (S. 97, Sp. 1), tilf.: Ogsaa Navn
paa en Provins i Bolivia.
Atessa (S. 97, Sp. 1), „ved Adriaterhavet“,
læs: i Nærheden af Adriaterhavet.
Atheisme (S. 97. Sp. 2), „som negter“ osv.,
læs: som negter Guds Tilværelse.
Athen (S. 97, Sp. 2), sidste L., „44,500“,
læs: ca. 60,000.
Athlet (S. 98, Sp. 1), „Grækere enhver“ osv.,
læs: Grækere de, som deltog i de offentlige
gymnastiske Væddekampe; senere betegnede Ordet
enhver osv.
Atlas, efter de græske Myther en Titan, Søn
af Iapetos og Klymene. Han var Fader til
Pleiaderne, efter nogle Overleveringer ogsaa til
Hyaderne og Hesperiderne. Han berettedes at have
deltaget i Titanernes Storm mod Olympen og
til Straf af Zeus at være sat til at bære
Himmelhvælvingen. — Da man i ældre Tider ofte
pleiede at afbilde en Atlas bærende Himmelkuglen
paa Samlinger af Karter, er Navnet Atlas
gaaet over paa en saadan Samling, i senere Tid
ogsaa paa en Samling af et hvilketsomhelst Slags
Afbildninger, især naar disse hører til og tjener til
at oplyse et literært Verk. — (Tilf. S. 98, Sp. 2.)
Atrato (S. 99, Sp. 1), „Cama“, læs: Cauca.
Atreus, græsk Sagnkonge i Mykenæ, Søn af
Pelops og Sønnesøn af Tantalos. Ifølge de i
den senere Del af den græske Oldtid paa
mangfoldige Maader udpyntede Sagn blev hans Hustru
forført af hans Broder Thyestes; denne blev
forvist, men foranledigede, at Atreus kom til at
dræbe sin egen Søn, hvorefter Atreus for at hevne
sig hjemkaldte Thyestes og anstillede sig forsonet,
men hemmelig slagtede hans Sønner, med hvis
Kjød han bevertede Faderen. Atreus blev dræbt
af Ægisthos. — Et mægtigt underjordisk Bygverk
i Kuppelform i Mykenæ kaldes endnu Atreus’s
Skatkammer. — (Tilf. S. 99, Sp. 1.)
Atropin (S. 99, Sp. 1), „(begge sjeldne i Norge)“
udgaar. (Ingen af disse Planter voxer i Norge.)
Atterbom (S. 99, Sp. 1); tilf. i Art. Slutn.:
Ved sit Arbeide „Svenska siare och skalder“
(1841—55) indtager Atterbom den første Plads
blandt Sveriges Literaturhistorikere.
Attitude (S. 99, Sp. 2), „udmærket og
karakteristisk Legemsholdning“, læs: karakteristisk eller
effektfuld Legemsstilling, især i de bildende Kunster
og paa Scenen.
Attribut (S. 99, Sp. 2), „(hædrende)“ udgaar.
Auber (S. 100, Sp. 1), „Daniel François“,
læs: Daniel François Esprit.
Auckland (S. 100, Sp. 1), „William Edw.“,
læs: William Eden; „f. 1750“, læs: f. 1745. —
Sp. 2, L. 1, „d. 1841“, læs: d. 1849.
Audifon, et Instrument, ved hvis Hjelp Døve
kan bringes til at høre, hvis deres Hørenerve er
ubeskadiget. Den blev opfunden af Rhodes i
Chicago og bestaar af en tynd, haard
Kautsjukplade, der er forsynet med et Haandtag og bøiet
samt stillet saaledes, at dens konvexe Side vender
mod den talende og den konkave mod den, der skal
høre. Pladens øvre Kant trykkes mod Forsiden
af Overkjævens Fortænder og overfører paa denne
Maade Svingningerne af de Lydbølger, den
modtager, til Tænderne og Hovedets Ben, saa at
Hørenerven paavirkes. — (Tilf. S. 100, Sp. 2.)
Carlos ; L. 5">
Auersperg (S. 100, Sp. 2), L. 2, „Carlos
Vilhelm“, læs: Carlos. — L. 5., „1868—71“,
læs: 1868 en kort Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
