Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Augier - Augne Elv - Augustenborg - Auktion - Aurdal - Auripigment - Australien - Avanturin - Avanturin - Avérsa - Axinit - Baade, Knut - Babrios - Babylonien - Backhuysen - Baden - Baffinsbugt - Bagdad - Baggesen - Bagnêres - Baierske Arvefølgekrig - Baker - Baku - Bakunin - Balduin - Balsam (Urt) - Bamble - Bang, Anton Christian - Banville, Théodore de - Baptister - Barbés - Barchent - Bare - Bari - Barthélemy Saint-Hilaire - Bartholin - Basilier-Magelssen, Ida
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Augier (S. 101, Sp. 1), „Emil“, læs:
Guillaume Victor Emile.
Augne Elv (S. 101, Sp. 1); istedenf. denne
Art. læs: se Stenkjærelven.
Augustenborg (S. 101, Sp. 2), L. 9, Fredrik,
Hertug af, d. 1880.
Auktion (S. 102, Sp. 2), L. 5, „hvorimod
enhver efter Lov af 17de Juni 1869 er berettiget“,
læs: det samme gjelder endnu om frivillige
Auktioner, men naar Loven af 17de Juni 1869
træder i Kraft, vil enhver være berettiget osv.
Aurdal (S. 102, Sp. 2), L. 6, „og Hedalen“,
læs: Bægndalen og Hedalen.
Auripigment (S. 103, Sp. 1), L. 2,
„gjennemsigtige“, læs: gjennemskinnende.
Australien (S. 104, Sp. 1), L. 13,
„Murrumbidgre“, læs: Murrumbidgee.
Avanturin, Kvarts med smaa indblandede
Glimmerblade. — (Tilf. S. 105, Sp. 1.)
Avanturin (S. 105, Sp. 1), læs:
Avanturinfeldspat.
Avérsa (S. 105, Sp. 2), læs: Aversa.
Axinit (S. 106, Sp. 1), „Granitfamilien“,
læs: Granatfamilien.
Baade, Knut (S. 107, Sp. 1), d. 1879.
Babrios (S. 108, Sp. 1), „e. Kr.“, læs: f. Kr.
Babylonien (S. 108, Sp. 1), L. 2 f. n., „El“,
læs: Bel.
Backhuysen (S. 108, Sp. 2), tilf.: Ludolf.
Baden eller Baden-Baden (S. 110, Sp. 1),
sidste L., „tyve“, læs: 29.
Baffinsbugt (S. 110, Sp. 1), L. 2,
„Cookburn“, læs: Cockburn.
Bagdad (S. 110, Sp. 1), L. 2, „100,000“,
læs: 60—70,000.
Baggesen (S. 110, Sp. 2), L. 9 f. n., „Bern“,
læs: Kiel.
Bagnêres (S. 111, Sp. 2), læs: Bagnères.
— L. 6, „Biggerronum“, læs: „Bigerrionum“.
Baierske Arvefølgekrig (S. 112, Sp. 2),
L. 4, „Feschen“, læs: Teschen.
Baker (S. 113, Sp. 2), „f. 1824“, læs: f. 1821.
Baku (S. 114, Sp. 1), „165 Kv.mil“, læs:
ca. 700 Kv.mil.
Bakunin (S. 114, Sp. 1), tilf.: Mikael.
Balduin (S. 114, Sp. 2), L. 2, „(se denne
Art.)“ udgaar.
Balsam (S. 115, Sp. 2), L. 2, „Regnfang
og Bynke“, læs: Reinfan og Malurt.
Bamble (S. 116, Sp. 1), „Bamble,
Sandøkedal og Drangedal“, læs: Drangedal, Sandøkedal,
Skaatø, Bamble, Eidanger, Gjerpen og Slemdal.
Bang, Anton Christian, norsk Theolog, f. i
Dønnæs Annex til Næsne paa Helgeland 18de
September 1840, besøgte efter at have
gjennemgaaet Almueskolen i sin Hjembygd 1858—60 Tromsø
Seminarium, blev derpaa Student 1862 og
theologisk Kandidat 1867. Efter 1868—72 at have
været personel Kapellan hos Provst Bugge i Gran
paa Hadeland gjorde han paa offentlig Bekostning
en Reise omkring i Norge for at samle Materialier
til sin Biografi af H. N. Hauge (se nedenfor), var
derpaa Kateket i Tromsø og udnævntes 1874 til
Prest ved Gaustad Sindssygeasyl ved Kristiania.
1877—78 bereiste han Tyskland og Italien for at
fortsætte sine kirkehistoriske Studier og var
sidstnævnte Aar den første, som tog den
theologiske Doktorgrad ved det norske Universitet,
ligesom han s. A. optoges som Medlem af
Videnskabsselskabet i Kristiania. Siden 1879 er
han ogsaa Lærer i Katheketik ved det med
Universitetet forbundne praktisk-theologiske Seminarium.
Han har udgivet „H. N. Hauge og hans Samtid“
(1874, 2det Opl. 1875), „Om Kristi Opstandelses
historiske Virkelighed“ (Afh. for den theologiske
Doktorgrad, 1876, 2det Opl. 1877), „Kirken og
Romerstaten“ (1879) samt „Völuspaa og de
sibyllinste Orakler“ (i Kristiania Videnskabsselskabs
Aarsberetning for 1879, tysk Oversættelse Wien
1880), hvilken sidste Afhandling især har vakt stor
Opmærksomhed i den videnskabelige Verden paa
Grund af Forfatterens skarpsindige Paavisning af
de sibyllinske Oraklers Indflydelse paa Affattelsen
af Völuspaa. Desuden har Dr. Bang i flere
Tidsskrifter leveret et større Antal kortere
Afhandlinger. — (Tilf. S. 117, Sp. 1.)
Banville (udt. Bangvil), Théodore de, fransk
Digter, f. 1820, sluttede sig til den af Victor Hugo
grundlagte romantiske Skole og erhvervede sig
snart Anerkjendelse for sine lyriske Digte, især sine
„Odes funambulesques“ (1857). Han har ogsaa
været meget virksom som Journalist, skrevet flere
Romaner og Noveller samt Theaterstykker, af hvilke
„Gringoire“ er det mest bekjendte. Han er en helt
igjennem original Forfatter og udmærker sig ved sine
Verkers fuldendte Form. — (Tilf. S. 119, Sp. 2).
Baptister (S. 119, Sp. 2), L. 4—5, „at alene
Voxne bør døbes, da kun disse kan tro“, læs: at
kun de (voxne eller mindreaarige) bør døbes, som
personlig kan aflægge Vidnesbyrd om sin Tro
paa Kristus. — L. 1 f. n., „Freewel-“, læs:
Freewill-.
Barbés (udt. Barbe) (S. 120, Sp. 2), læs:
Barbès (udt. Barbæs).
Barchent (S. 121, Sp. 1), „se Bommesi“,
læs: d. s. s. Bommesi.
Bare (S. 121, Sp. 1), udgaar.
Bari (S. 121, Sp. 2), L. 2, „117“, læs: 107.
Barthélemy Saint-Hilaire (S. 124, Sp. 1),
blev 1880 fransk Udenrigsminister.
Bartholin (S. 124, Sp. 1), L. 3, „1525“,
læs: 1585.
Basilier-Magelssen, Ida, fremragende
Sangerinde, f. ved Uleåborg i Finland l0de Septbr.
1846, studerede fra 1867 med et Stipendium af
den finske Stat Sang ved Konservatoriet i Paris.
Endnu førend hendes Studietid her var tilende,
bevirkede Rygtet om hendes Begavelse og Flid,
at hun erholdt et særligt Stipendium af den
russiske Keiserinde. Efter sin Tilbagekomst fra Paris
1870 reiste hun efter kort Tids Ophold i
Helsingfors til Petersburg og studerede under
Veiledning af Fru Nissen-Saloman. 1871 kom hun
til Stockholm, hvor hun modtog Ansættelse ved
den kongelige Scene og vandt levende Bifald for
sin Udførelse af Rosina i „Barberen“, Rose
Friquet i „Villars Dragoner“, Philine i „Mignon“
og Titelrollen i „Martha“ m. fl. Vaaren 1875
studerede hun i Tyskland og Frankrige, hvor hun
optraadte paa flere Koncerter; samme Aars Høst
optraadte hun første Gang i Norge og udførte ved denne
Leilighed paa Kristiania Theater Titelrollen i „La
Traviata“ samt Rosina i „Barberen“. 1876—78
var hun engageret ved den finske Opera i Helsingfors,
hvor hun optraadte i en Mængde Roller paa det finske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
