Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Helgeseter - Heliesen, Povel - Hellebard - Hellern - Hellingsø - Heltberg, Henrik Anton Schjøtt - Heyerdahl, Hans Olaf - Hildebrand, Bruno - Hillerød - Himmel - Himmeltinderne - Hjørring - Hohenzollern - Holst, P. Chr. - Hormayr - Horn - Hosanger - Hoseas - Hyrdedigtning - Iapetos - Ignatiev - Ignorant - Indien - Inkvisition - Isachsen, Andreas Hornbeck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Helgeseter eller Elseter Kloster i Nidaros
var beliggende ca. 1,000 Alen i Sydvest for
Domkirken, paa den anden Side af Nidelven. Det
blev anlagt rimeligvis af Erkebiskop Eystein,
samtidig med eller noget efter Domkapitlets Oprettelse
(1152) og var færdig indrettet 1176. Eystein
skjenkede meget Gods til dette Kloster, som var
afhængigt af Domkapitlet, og hvis Forstander kun
kaldtes Prior, da Erkebispen betragtedes som dets
Abbed. Klostret tilhørte Augustinerordenen. Biskop
Nikolaus kom under Bagleroprøret 1199 til
Helgeseter og tvang Munkene til at hjelpe Baglerne;
senere (1240) søgte Hertug Skule Tilflugt her,
hvor han blev dræbt, medens Klostret afbrændtes.
Det blev snart gjenopbygget, men man har ikke
mange videre Efterretninger om det. Det vedblev
endnu en Tid efterat de øvrige norske Klostre havde
faaet verdslige Forstandere at bestyres af sin Prior;
1547 lagdes det under Kronen, og 1564 blev den
forfaldne Klosterbygning nedbrudt. Nu findes intet Spor
tilbage af Klostret. — (Tilf. S. 766, Sp. 1.)
Heliesen eller Eliesen, Povel, lat. Paulus
Eliae, dansk Karmelitermunk, f. ca. 1480,
udmærkede sig ved sin Lærdom, hvorhos han ivrede
mod Afladshandelen og i Begyndelsen hilsede
Reformationen med Glæde. Men han vilde nærmest
have en Reformation i Erasmus’s Aand, hvorfor
han misbilligede Luthers og hans Tilhængeres
Færd som altfor vidtgaaende. 1524 blev han
Karmeliternes Provincial i Danmark og drog nu
omkring og bekjempede Protestantismen paa det
lidenskabeligste. Efter Fredrik den førstes Død
blev han Lektor i Theologi i Roskilde, men da
Reformationen seirede under Kristian den tredie,
tabte han sin Anseelse og forsvinder af Historien.
Hans Dødsaar er ubekjendt. — (Tilf. S. 766, Sp. 1.)
Hellebard (S. 767, Sp. 1), L. l, „Hellebarde“,
læs: Hellebarte. — L. 2, „Helenbarte“, læs:
Helmbarte.
Hellern (S. 767, Sp. 1), læs: Helleren.
Hellingsø, (S. 767, Sp. 2), „2½“, læs
2; „meget smal“, læs: smal.
Heltberg, Henrik Anton Schjøtt, norsk
Skolemand, f. 4de Febr. 1806, d. 1873, tilbragte sin
Barndom i Ringsaker, hvor Faderen var Prest. 1828 blev
han privat dimiteret, tog s. A. Artium og
Andenexamen og studerede derefter Filologi, men naaede ikke
frem til Embedsexamen, nærmest fordi han
saagodtsom udelukkende lagde sig efter Latin og Græsk.
I sidstnævnte Sprog begyndte han sin
Lærervirksomhed paa Nissens Skole. 1843 oprettede han
en Skole for Forberedelse til Artium, hvilken
han fortsatte til sin Død. Heltberg besad en
særegen Gave til hurtig at bibringe sine Elever
de til denne Examen nødvendige Kundskaber.
Blandt dem, som er udgaaede fra hans Skole,
kan nævnes Henrik Ibsen, Bjørnstjerne Bjørnson,
Aasmund Vinje, Jonas Lie og Paul Botten-Hansen.
1871 bevilgede Storthinget ham 1,200 Kr. til
Udgivelsen af en af ham udarbeidet latinsk Grammatik
eller som han selv kaldte den „Periodebygning“;
den udkom dog ikke, og Bevilgningen maatte vel
ogsaa helst betragtes som en Anerkjendelse af
Heltbergs Virksomhed. — (Tilf. S. 768, Sp. 2).
Heyerdahl, Hans Olaf, norsk Maler, f. 1857
i Dalarne, hvor Forældrene da opholdt sig. Efter
deres Bosættelse i Drammen gjennemgik han denne
Bys Realskole, men viste ved Siden deraf
umiskjendelig Begavelse for Tegning og Maling, som
han dyrkede paa egen Haand. Ved at male mindre
Akvareller tjente han saavidt, at han kunde skaffe
sig Oliefarver, og paa et Besøg i Kristiania fik
han lidt Veiledning af Morten Müller. Det var
ogsaa paa denne Kunstners bestemte Raad, at han,
efter at være bleven konfirmeret og have gjort
Studier i Thelemarken, for Alvor valgte Kunsten
til sin Livsgjerning. Han blev Elev af
Thurmann, hvem han 1874 ledsagede paa en
Studiereise til Hardanger; samme Høst drog han til
München, ved hvis Akademi han blev Elev af
Lindenschmidt. Efter her at have malet en hel
Del Studier udførte han 1877 sin første større
Komposition, „Adam og Eva“, som 1878 paa
Verdensudstillingen i Paris indbragte ham en 3die
Klasses Medalje. S. A. reiste han til Paris,
hvor han senere har opholdt sig og studeret under
Bonnat. Af hans Arbeider i de sidste Par Aar
kan nævnes en stor Del Kopier efter gamle
Mestre, desuden „En Skovnymfe“, „Madonna“,
„Italienske Blomstersælgersker“, „Et Brev“ samt
et større Antal Portræter. Af disse Arbeider var
ved Siden af et Par Tegninger et Portræt af
Fru Laura Gundersen samt „En Skovnymfe“
udstillede paa Parisersalonen 1879. Blandt flere
større Kompositioner har han (1881) under Arbeide
„Thors Fiskefangst“. — (Tilf. S. 790, Sp. 1.)
Hildebrand (S. 793, Sp. 1), Bruno, d. 1878.
Hillerød (S. 794, Sp. 1) havde Febr. 1880
3,097 Indb.
Himmel (S. 794, Sp. 2), L. 8, „Fauchon“,
læs: „Fanchon“.
Himmeltinderne (S. 794, Sp. 2), L. 2,
„Vestvaage“, læs: Vestvaagø.
Hjørring (S. 802, Sp. 1) havde Febr. 1880
4,308 Indb., Hjørring Amt 100,548.
Hohenzollern (S. 806, Sp. 1), sidste L., efter
„Fyrste af Rumænien“ tilføi: og lod sig 1881
udraabe til Konge.
Holst (S. 812, Sp. 2), P. Chr., L. 23,
„Rigsbankdaler“, læs: Speciedaler.
Hormayr (S. 818, Sp. 2), L. 4 f. n., „De
østerrigske“, læs: „Den østerrigske“.
Horn (S. 819, Sp. 1), L. 13, „Klangform“,
læs: Klangfarve.
Hosanger (S. 821, Sp. 1), L. 2, „Hosanger,
Seim og Mo“, læs: Hosanger, Seim, Mo og
Eksingdalen.
Hoseas (S. 821, Sp. 1), „Beeri“, læs: Beeris.
Hyrdedigtning (S. 845, Sp. 1); de to nederste
Linier paa Spalten er feilagtig overførte fra den
nederste Del af anden Spalte, hvor de hører til
Art. „Hysteri“.
Iapetos (S. 852, Sp. 1), L. 4, „Menotios“,
læs: Menøtios.
Ignatiev (S. 858, Sp. 1), udnævntes 1881
af Alexander den tredie til Indenrigsminister.
Ignorant (S. 858, Sp. 1, L. 2 f. n.),
„ignorantes“, læs: ignorantius.
Indien (S. 862, Sp. 2, L. 8 f. n.),
„Antonius“, læs: Antoninus.
Inkvisition (S. 871, Sp. 1, L. 16), „Historie“,
læs: Histoire.
Isachsen, Andreas Hornbeck, norsk Skuespiller,
f. i Grimstad 31te Mai 1829, blev Student 1850.
1852 debuterede han paa det nyoprettede norske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
