Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Isachsen, Andreas Hornbeck - Italiensk Sprog og Literatur - Iynx - Jacobsen, Jens Peter - Jaffé - Jaroslav - Jerichau - Jerv - Johanniterordenen - Jongleurs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Theater i Bergen som Ruy Gomez i „Man kan,
hvad man vil“ samt som Marat i „Charlotte
Corday“; i Bergen vandt han snart Anerkjendelse og fik
et ganske betydelig Repertoire. 1855 optraadte han
som Gjest paa Kristiania Theater og engageredes
1860 ved det norske Theater i Møllergaden. 1862
sluttede han sig til det ny oprettede Theater i
Trondhjem og blev endelig 1865 engageret ved
Kristiania Theater, hvor han senere uafbrudt har
virket, naar undtages, at han med flere andre af
Theatrets Kunstnere 1870 for en Tid tog
Engagement ved det af Bjørnson da ledede norske
Theater. Isachsen er en betydelig
Karaktérskuespiller, hvis Fremstilling af flere Figurer er
bleven typisk og vanskelig turde overtræffes. Til
de Roller, som han paa denne Maade har skabt,
hører først og fremst Advokat Berendt i „En
Fallit“ og Bogtrykker Aslaksen i „De Unges
Forbund“, af hvilke navnlig den sidste har vundet
Anerkjendelse som en mønstergyldig Præstation.
Hans Kunst hører hovedsagelig hjemme i den
høiere Komedie og har en afgjort realistisk
Tendens; sin naturlige Begavelse har han stedse
samvittighedsfuldt stræbt at uddanne ved et Studium,
der ledes af en udviklet Intelligens. Hans smukke
og distinkte Organ har en noget kold Klangfarve,
som især passer fortrinlig til Roller, hvor et satirisk
og ironisk Træk er fremherskende, men som ogsaa
klæder hans Fremstilling af raske og mandige Figurer
(som Tordenskjold m. fl.) godt. Foruden de ovenfor
nævnte Roller kan blandt de bedste paa hans
righoldige og alsidige Repertoire endnu anføres
Guldstad i „Kjærlighedens Komedie“, Hilmar Tønnesen i
„Samfundets Støtter“, Kaptein Slack i
„Engelskmænd i Indien“ samt de karakteristiske Smaaroller
Passageren og Knappestøberen i „Peer Gynt“. —
Foruden som Skuespiller har Isachsen virket som
Læseinstruktør for Kristiania Theaters Elever samt
som Sceneinstruktør siden 1878. Desuden har han
siden 1871 været Lærer i Deklamation og
Skjønlæsning ved Aars og Voss’s lærde Skole og siden 1875
ved Frk. Bauers Skole. Som Forfatter har han
optraadt med flere Smaastykker for Scenen,
deriblandt Vaudevillen „M. S.“ (opført 1849),
Komedien „Dobbeltgjængeren" og Vaudevillen „En
usleben Diamant“ samt Leilighedsstykket „Bedste
Skud“, som opførtes i Trondhjem ved
Festforestillingen 17de Mai 1864. Ved Brochuren „Til
Theaters, dramatisk Umulighed med Sange; et
Paaskeæg til Direktionen for Stadstheatret i
Kristiania“ (1851) bidrog han ikke lidet til en Reform
i Kristiania Theaters Forhold. Endelig har han
oversat og bearbeidet flere fremmede Stykker for
norske Scener. — (Tilf. S. 884, Sp. 1.)
Italiensk Sprog og Literatur (S. 900,
Sp. 2, L. 11), „La scisma“, læs: Lo scisma. —
S. 902, Sp. 1, L. 10, „Berchel“ læs: Berchet.
Iynx (S. 903, Sp. 2), L. 3, „terqvilla“, læs:
torqvilla.
Jacobsen, Jens Peter, fremragende dansk
Romanforfatter, f. i Thisted 7de April 1847, blev
Student 1867 og tog n. A. examen
philosophicum. Han viede sig nu til botaniske Studier og
sendtes af den botaniske Forening i Kjøbenhavn
1870 til Læsø og Anholt for at undersøge disse
Øers Flora. Resultaterne as denne Reise
fremlagde han i Afhandlingen „Fortegnelse over de paa
Læsø og Anholt i 1870 fundne Planter" (Bot.
Tidskr., 3die Række, 3die Bd., 1879). Derpaa
blev han Medarbeider i det af Vilh. Møller
udgivne „Nyt dansk Maanedsskrift“, hvor han bl. a.
i en Række populære Artikler gav en Fremstilling
af den Darwinske Evolutionstheori og derved for
første Gang gjorde denne bekjendt i videre Kredse
i Danmark. I Forbindelse hermed oversatte han
1871—72 to af Darwins Hovedverker „Om
Arternes Oprindelse“ og „Menneskets Afstamning og
Parringsvalget“. 1873 vandt han Universitetets
Guldmedalje for en Afhandling om nogle af de
lavere Grønalger („Aperçu systématique et
critique sur les desmidiacées du Danemark“, Bot.
Tidskr. 1874). Som Digter optraadte han første
Gang i „Nyt dansk Maanedsskr.“ for 1872 med
en Fortælling „Mogens“. Efter 1873 at have
besøgt Østtyskland og Norditalien skrev han i
Brødrene Brandes’s Tidsskrift „Det nittende
Aarhundrede“ for 1875 en ny Fortælling „Et Skud
i Taagen“. 1876 udkom hans første større Verk,
„Fru Marie Grubbe, Interiører fra det 17de
Aarhundrede“. 1877—79 var han atter paa Reise i
Schweiz, Tydskland og Italien og udgav 1880 et
nyt større Arbeide, Romanen „Niels Lyhne“.
Foruden de nævnte fortællende Digtninger har han
skrevet nogle faa lyriske Digte (i Grensteens „Fra
Fjeld og Dal“, 1875). — Skjønt Jacobsen saaledes
kun har været lidet produktiv som Digter, har han
dog Krav paa at regnes blandt Danmarks mest
fremragende nyere Forfattere, en Rang, som baade
Kritiken og det læsende Publikum indrømmede
ham allerede strax efter Fremkomsten af „Fru
Marie Grubbe“. Denne Bog er i mange
Henseender uden Sidestykke i de nordiske Literaturer.
Den forgangne Tid, hvori Handlingen rører sig,
er gjengiven med den yderste Troskab i
Fremstillingen af Personernes Tænke- og Handlesæt,
og Sprogets arkhaiserende Form tjener til at gjøre
Billedet fuldstændigt uden derfor i mindste Maade
at klinge maniereret. Den farverige og malende
Fremstilling med de vexlende Billeder gjengiver
med samme beundringsværdige Anskuelighed
Naturscener fom psykologiske Træk i deres fineste Detaljer.
I „Niels Lyhne“ har Jacobsen behandlet Forhold,
som ligger Nutiden nærmere, idet Handlingen
foregaar i Aarene nærmest før 1848. Ogsaa i dette
Arbeide lægger han for Dagen den samme
naturalistiske Troskab i Opfatningen og den samme
blændende Fremstillingsevne; uanset at Bogen i
sin Helhed efterlader et trist, næsten trøstesløst
Indtryk, og dens (virkelige eller foregivne) Tendens
har været baade rost og dadlet, vil man ikke kunne
negte, at den som Kunstverk indtager en meget
høi Rang. — (Tilf. S. 905, Sp. 2.)
Jaffé (S. 906, Sp. 2), L. 10, „Diptomatik“,
læs: Diplomatik.
Jaroslav ell. Jaroslau (S. 917, Sp. 2),
„Galicien“, læs: Galizien.
Jerichau (S. 921, Sp. 2), L. 24, efter „tyske
Forældre" tilføi: d. 1881.
Jerv (S. 930, Sp. 2), L. 13, „og Elgen“ udgaar.
Johanniterordenen (S. 939, Sp. 1, L. 16 f. n.),
„Hornpesch“, læs: Hompesch.
Jongleurs (S. 943, Sp. 2), L. 2, „Jaculator“,
læs: Joculator.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
