Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kanada d. s. s. „Dominion of Canada“. — Kanada, i indskrænket Forstand betegner Ontario (tidligere kaldt Øvre- eller Vest-Kanada) og Kvebek (tidligere Nedre- eller Øst-Kanada) - Kanadabalsam, se Terpentin - Kanagava - Kanal. — Kanalhavne. — Det norske Kanalvæsen. — Fredrikshaldsvasdraget. — Det Glommenske Vasdrag. — Det Drammenske Vasdrag. — Det Skienske Vasdrag. — Kragerø Vasdrag. — Arendals Vasdrag. — Landvikskanalen. — Topdals Vasdrag. — Torrisdals Vasdrag. — Nidelven. — Snaasen Vasdrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ca. 1820 begyndte der at gjøre sig Klager
gjeldende fra de franske Indbyggere i Nedrekanada,
som fandt sig tilsidesatte for Englænderne; stor
Misfornøielse vakte ogsaa Ophævelsen af det gamle
Lensvæsen, som dog faktisk og i Hovedsagen
vedblev at existere til 1854. Ogsaa i Øvrekanada
begyndte der at herske Misnøie med den
vilkaarlige og ødsle Forvaltning, og da Klagerne intet
hjalp, negtede begge Provinsers Underhuse 1836
at bevilge de af Regjeringen krævede Skatter,
medmindre den vilde gaa ind paa Provinsernes
Forlangender. Dette negtedes, og der opstod nu
1837, først i Montreal, en blodig Kamp, som dog
snart blev dæmpet. Efterat Jarl Durham derpaa
som Englands Befuldmægtigede havde undersøgt
Forholdene, kom 1840 en ny Konstitution istand,
ifølge hvilken begge Provinser blev forenede under
en Generalguvernør og Regjeringssystemet i det
hele dannet efter det engelske. 1848
ophævedes Paabudet om, at alene Engelsk skulde
benyttes som officielt Sprog. Spørgsmaalet om
Skadeserstatning for de under Oprøret 1837
anrettede Ødelæggelser vakte stort Røre og førte
bl. a. 1849 til en Pøbelopstand i Montreal,
hvorved den derværende Parlamentsbygning blev
afbrændt. Fra den Tid havde Regjeringen
afvexlende Sæde i Toronto og Kvebek, indtil 1857
det halvt i Øvre-, halvt i Nedre-Kanada beliggende
Ottawa bestemtes til Hovedstad. De to
Provinsers Union og deres fuldstændige Ligestilling inden
denne viste sig imidlertid stedse mere
uhensigtsmæssig, da Øvre-Kanada daglig voxede til og fik
større Betydning end Nedre-Kanada. Da dette
sidste ikke vilde indlade sig paa, at Forfatningen
undergik nogen Ændring, opkom Forslaget om at
slaa alle de engelske Besiddelser i Nordamerika
sammen til en Forbundsstat, som desuden vilde
være mere betryggende for Koloniernes Bestaaen
ligeoverfor de Forenede Staters voxende Magt.
Et saadant Forslag fremkom 1864 fra det kanadiske
Ministerium og vandt strax Tilslutning hos den
engelske Regjering; s. A. afholdtes en Kongres af
Delegerede fra de engelsk-amerikanske Kolonier for at
udtale sig om Spørgsmaalet. Prins Edvards Ø
og Newfoundland sendte ikke Delegerede, og
Nyskotland [[** Ny-Skotland nedenfor **]] var bestemt imod Planen; alligevel
udarbeidede Kongressen et Konstitutionsudkast, som
blev vedtaget i Øvre- og Nedre-Kanada samt
i Ny-Brunsvig, hvorimod Ny-Skotlands
lovgivende Forsamling satte sig mod den. Først
1867 var det hele saavidt ordnet, at Planen kunde
vedtages af det engelske Parlament og sanktioneres
af Dronningen, hvorefter den nye „Dominion of
Canada“ organiseredes fra 1ste Juli 1867.
Forbundet bestod da af Provinserne Øvre- og
Nedre-Kanada (Ontario og Kvebek), Ny-Brunsvig og
Ny-Skotland; senere indtraadte Britisk Kolumbia
samt de af Regjeringen indkjøbte
Hudsonsbugtlande, 1870 Manitoba og 1873 Prins Edvards Ø.
Ifølge den nu gjeldende Forfatning styres
Dominion of Canada af en Guvernør, som har den
udøvende Magt og med Underhusets Approbation
udnævner sit Raad. Forbundsregjeringens Sæde
er Ottawa. Folkerepræsentationen bestaar af et
Underhus og et Senat, hvilket sidstes Medlemmer
i Kronens Navn udnævnes af Guvernøren efter
hans Raads Indstilling. Guvernøren sanktionerer
i Dronningen af Englands Navn de af
Repræsentationen fattede Lovbeslutninger. Hver Provins
har en Lokalregjering, i Spidsen for hvilken staar
en af Generalguvernøren udnævnt
Underguvernør. — Dominionens Indtægter beløb sig i
Finansaaret 1ste Juli 1873—30te Juni 1874 til
24,205,093 Dollars (deraf i Told 14,325,193 Doll.),
Udgifterne til 23,316,317 Dollars, Statsgjelden
til 108,324,964 Doll.
Kanadabalsam, se Terpentin.
Kanagava, By paa den japanesiske Ø Nipon,
ved Jedobugten, med 60,000 Indb., er forenet til
én Stad med Jokohama.
Kanal, i Oceanografien d. s. s. Sund eller
Stræde, en Del af Havet, som paa to modsatte
Sider begrændses af Land, men til to andre Kanter
staar i Forbindelse med større Havmasser. Ofte
bruges Ordet fortrinsvis om den britiske Kanal
(engl. British Channel, fr. La Manche), det ca.
75 Mil lange og 5—35 Mil brede Stræde mellem
England og Frankrige, der forbinder Nordsjøen
med Atlanterhavet. — Kanal kaldes ellers en
større, ved Kunst frembragt Grav, hvorigjennem
Vand ledes. Oprindelig anlagdes Kanaler
udelukkende for derigjennem at føre Vand fra en Flod
eller Sjø til tørre Egne; saaledes var Tilfældet
i Ægypten, hvor Nilvandet lededes til alle Kanter
gjennem et System af Kanaler. Ogsaa i Nutiden
anlægges undertiden Kanaler i samme Øiemed;
men langt vigtigere er de Kanaler, som er
bestemte til at befares af Fartøier, og som letter
Samfærdselen paa samme Maade som et seilbart,
naturligt Vasdrag vilde gjøre det. Vistnok har i
den sidste Tid Jernbanerne begyndt til en vis
Grad at fortrænge Kanalerne, men disse har dog
endnu i mange Tilfælde stor Betydning, navnlig
hvor det gjelder om at transportere større
Mængder Varer af forholdsvis mindre Værdi. — Kun
i de sjeldneste Tilfælde kan en Kanal anlægges i
Form af en simpel Grav, der overalt ligger lige
høit; tvertimod ligger oftest de Vandsamlinger,
som Kanalen skal forbinde indbyrdes eller med
Havet, i forskjellig Høide, eller der ligger mellem
dem betydeligere Høidestrækninger, som ikke lader
sig gjennemskjære; Kanalen maa da anlægges
trappeformig og de enkelte Trin forbindes ved Sluser
(s. d.). Kanalerne gjøres i Regelen saa brede, at
to Fartøier kan komme forbi hinanden i dem;
Dybden afhænger af, hvad Slags Fartøier, de er
bestemte til at befares med. Paa enkelte Steder
anbringes Udvidelser (Kanalhavne), hvor Skibe
kan losse og lade uden at genere Færdselen.
Vandstanden maa ofte holdes i den samme Høide ved
Hjelp af kunstige Midler. Kanaler, som
udmunder i Havet, maa forsynes med Flodsluser og
Flodporte. De Fartøier, som befarer Kanalerne,
drives enten frem ved Damp eller trækkes af Heste
eller Mennesker, i hvilket sidste Tilfælde der paa
én eller begge Sider anlægges en Vei. — Kanaler,
bestemte til at befares af Fartøier, har, om end
i en ufuldkommen Skikkelse, existeret i Kina fra
umindelige Tider; de første, om hvilke der
foreligger historiske Efterretninger, er imidlertid flere
af de ægyptiske Konger anlagte Kanaler, som
navnlig havde tilsigtet at forbinde Middelhavet med
det Røde Hav, en Plan, som i vort Aarhundrede
igjen er bleven optagen og heldig realiseret. I
Europa anlagde Hollænderne og Indbyggerne i de
norditalienske Republiker de første Kanaler; efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
