Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kanal. — Kanalhavne. — Det norske Kanalvæsen. — Fredrikshaldsvasdraget. — Det Glommenske Vasdrag. — Det Drammenske Vasdrag. — Det Skienske Vasdrag. — Kragerø Vasdrag. — Arendals Vasdrag. — Landvikskanalen. — Topdals Vasdrag. — Torrisdals Vasdrag. — Nidelven. — Snaasen Vasdrag - Kanapé - Kanarifugl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dem kom Franskmændene og Englænderne.
Holland, Belgien, Frankrige, England og de Forenede
Stater er for Tiden de Lande, som er bedst
forsynede med Kanaler. Af Kanalerne i de nordiske
Lande fortjener især at nævnes den svenske
Trollhättakanal (s. d.), som udgjør en Del af
Vandforbindelsen mellem Kattegat og Østersjøen. Den
nyere Tids største Verk paa dette Omraade er
Suezkanalen (s. d.), anlagt under Ledelse af
Franskmanden de Lesseps 1859—69. Den samme
berømte Ingeniør har i de sidste Aar virket for
Anlægget af en Kanal over Panamaeidet, og dens
Udførelse kan nu (1881) betragtes som sikret. —
Det norske Kanalvæsen er en Institution, som
i Lighed med Jernbanevæsenet, Veivæsenet,
Havnevæsenet osv. besørger planlagte og udførte de den
underlagte offentlige Arbeider, nemlig samtlige
Vandbygningsarbeider i Elvene. I dets Spidse
staar en Kanaldirektør med saa mange Ingeniører,
som for Tilfældet tiltrænges. Kanaldirektøren er
desuden Indre-Departementets Konsulent i alle
Vandspørgsmaal. Til Understøttelse af mindre private
Arbeider, sigtende til Regulering af Vasdrag,
Forebyggelse af Elvebrud, Lettelse af Færdsel og
Flødning osv., bevilges aarlig af Storthinget en vis
Sum, der forvaltes af Indre-Departementet,
ligesom der i Regelen af Kanalvæsenet tilstaaes fri
Ingeniørhjelp ved disse Arbeiders Undersøgelse og
Planlæggelse og undertiden ved deres Udførelse. —
Færdselen paa de norske Elve og Indsjøer er ikke
ubetydelig, da de fleste af disse sidste er seilbare
og i de senere Aar befarede af Dampskibe. For
at lette Færdselen paa Elvene og sætte flere af
de seilbare Sjøer i indbyrdes Forbindelse eller i
Forbindelse med Havet er flere kunstige
Færdselsveie (Kanaler) anlagte. Dampskibsfart finder for
Tiden Sted paa følgende Sjøer og Elve:
Fredrikshaldsvasdraget, hvis mange Sjøer er satte
i indbyrdes Forbindelse ved Fredrikshaldskanalen,
hvorved aabnes en 76 Kilometer lang Færdselsvei
fra Femsjøen ved Fredrikshald til Skullerudvandet
i Høland. I Kanalen findes 12 Sluser, og den
kan befares af 1,7 Meter dybtgaaende Fartøier. —
Det Glommenske Vasdrag: 1) Fra
Fredriksstad til Sannesund, 13 Kilom.; 2) fra Sarpsborg
til Lekumelvens Udløb, 30 Kilom.; 3) paa
Indsjøen Øieren fra dennes Sydende til
Jernbanestationerne Lillestrøm og Fetsund, 35 Kilom.
(Vandstanden paa Øieren holdes om Sommeren paa
farbar Høide ved Hjelp af den bevægelige Dam
ved Mørkfos); 4) fra Aarnæs Jernbanestation
opad Vormen gjennem Slusen ved Eidsvold og
over Mjøsen til Lillehammer, en Længde af tils.
130 Kilom. Farten kan til enkelte Tider med
et lidet Dampskib fortsættes opad Laagen 10 Kilom.
Vormen og Slusen ved Eidsvold kan kun befares
til enkelte Tider af et 1,7 Meter dybtgaaende
Dampskib. — Det Drammenske Vasdrag: 1) Paa
Randsfjorden fra Jernbanestationen ved dennes
Sydende til Odnæs i Fluberg, 70 Kilom.; 2) paa
Aadalselven, Spirillen og Bægna fra
Jernbanestationen Heen til Sørum i Nes, 60 Kilom.;
Aadalselven fra Heen til Kongsstrømmen (Spirillen) og
Bægna fra Spirillen til Sørum er farbargjort
ved Strømkanaler og kan befares af 1,7 Meter
dybtgaaende Fartøier. 3) paa Krøderen fra
Jernbanestationen Krøderen til Gulsvik i Krødsherred,
65 Kilom. Desuden finder en mindre Dampskibs-
Kanarifugl
fart, væsentlig Godstransport, Sted paa Indsjøen
Ekern. — Det Skienske Vasdrag: 1) Den
nedre Del af Elven fra Porsgrund til Skien, ca.
7 Kilom.; 2) paa Skienselven fra Skiens Havn
gjennem Skienskanalen til Nordsjø og over denne
og Hitterdalsvand til Notodden i Hitterdal, ca. 56
Kilom.; i denne Kanal findes 4 Sluser, hvoraf 1
ved Skien og 3 ved Løveid; Vasdraget kan i sin
Helhed befares af ca. 2 Meter dybtgaaende
Dampskibe; 3) paa Vestvandene — Flaa-, Hvideseid- og
Bandaksvandene — i Øvre Telemarken fra
Strengen i Lunde til Dalen i Mo, 62 Kilom.; 4) paa
Silgjordsvand i Silgjord fra Ulvenæsset til Moen,
14 Kilom.; 5) paa Tinsjøen i det østtelemarkske
Vasdrag fra Tinoset til Sigursrud i Tin, 34 Kilom.
— Kragerø Vasdrag: Paa Tokevand (øvre
og nedre), ca. 22 Kilom. — Arendals
Vasdrag: 1) Fra Arendal til Helle i Øiestad, ca.
11 Kilom.; 2) paa Nisser- og Vraavandene fra
Tvetsund i Nissedal til Vraaledaasen i Vraadal,
ca. 56 Kilom.; Nisser- og Vraavandene er
forbundne ved en Sluse, der kan befares af 1,6 Meter
dybtgaaende Fartøier; 3) paa Fyrrisvand fra
Sydenden til Molands Kirke, ca. 23 Kilom. —
Landvikskanalen forbinder de to smaa Vande
Landviks- og Redalsvandene med Havet, ca. 11 Kilom.
— Topdals Vasdrag: 1) Fra Kristianssand
til Boensfos i Tvetsogn, ca. 16 Kilom.; 2) fra
Topdalsfjorden gjennem Ronerne til
Drangsvandene i Oddernæs, ca. 10 Kilom. — Torrisdals
Vasdrag (Otteraaen): 1) Fra Kristianssand til
Mosby i Oddernæs, ca. 11 Kilom.; 2) paa
Kilefjord fra Kile til Fænnefos i Evje, ca. 25 Kilom.;
3) paa Byglands- og Aaraksfjordene fra
Guldsmedemoen i Bygland til Ose i Valle, ca. 37 Kilom.
Byglands- og Aaraksfjordene er forbundne ved en
Sluse i Storstrømmen, der kan passeres af 1,3 Meter
dybtgaaende Fartøier. — Nidelven: Paa
Selbosjøen fra Brøtten i Klæbo til Selbo, ca. 33 Kilom.
— Snaasen Vasdrag: Over Snaasenvandet,
ca. 36 Kilom. — Desforuden findes der Dampskibe
paa flere mindre Vande og Elvestykker, hvor Farten
dog er temmelig ujevn og usikker, og hvor
Dampskibene væsentlig anvendes til Tømmerslæbning.
Der finder saaledes regelmæssig Dampskibsfart
Sted paa de norske Elve og Sjøer i en samlet
Længde af ca. 953 Kilom.
Kanapé, Sofa.
Kanarifugl, (Fringilla canaria), Sangfugl af
Finkeslægten, hprer hjemme paa de Kanariske Øer,
især Madeira, men er for længe siden bleven
overført til Europa, hvor den meget almindelig holdes
i Bur. I vild Tilstand er Hannen oventil
grøngul, under Bugen guldgul, paa Siden hvidagtig
med brune Pletter og Striber; Hunnen er mere
smudsig farvet. Den tamme Fugl er i Regelen
citrongul, men forekommer ogsaa hvid, graa, brun
og flerfarvet. I vild Tilstand bygger Kanarifuglen
et kunstigt Rede, hvori den lægger 5—6 blaagrønne
Æg, som Hannen og Hunnen skiftes om at
udruge; i tam Tilstand ruger kun Hunnen.
Kanarifuglen forplanter sig let i Fangenskab og avler
ogsaa Bastarder med nær beslægtede Arter,
saaledes med Stillidsen; den fodres med forskjellige
Frøsorter (Hampe-, Hirse-, Valmue- og Kanarifrø)
samt af og til med Grønt. Den synger hele Aaret,
undtagen i Fjerskiftningstiden, og kan lære at
efterligne andre Fugles Sang samt udføre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
