Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kanarifugl - Kanarigræs - Kanaris, Konstantinos - Kanariske Øer, sp. Islas Canarias. — Kanarisect - Kanaster ell. Knaster - Kancelli. — Kancellistil. — Kancelliskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forskjellige smaa Kunststykker. I Schweiz, Tyrol og
Tyskland, især i Harzen og Thüringen, opfostres
aarlig store Masser af Kanarifugle, som danner
en ikke lidet vigtig Handelsvare.
Kanarigræs (Phalaris canariensis), en
Græsart, som hører hjemme paa de Kanariske Øer og i
Sydeuropa, men som ogsaa dyrkes paa mange
Steder i Tyskland. Det bliver 1—3 Fod høit og
har ægrunde, meget tætte Toppe; Frøet bruges
til Foder for Kanarifugle, men kan ogsaa males
til Mel og spises af Mennesker. Man tilbereder
ogsaa af Frøet en fin Sort Stivelse. Selve
Græsset dyrkes paa flere Steder til Kvægfoder.
Kanaris, Konstantinos, græsk Sjøhelt i
Frihedskrigen, f. 1790, d. 1877, førte før Krigens
Udbrud et lidet Handelsfartøi. 1822 sprengte han
ved Khios et tyrkisk Admiralskib i Luften og
opbrændte kort efter et andet i Tenedos’s Havn.
1824 opbrændte han ved Samos en tyrkisk Fregat
samt et større Antal Transportskibe og søgte n. A.
forgjeves at brænde den ægyptiske Flaade i
Alexandrias Havn. 1826 fik han Kommandoen over en
Fregat og repræsenterede 1827 Øen Ipsara i den
græske Nationalforsamling. Under Kapodistrias’s
Præsidentskab kommanderede han en større
Afdeling Krigsfartøier, men trak sig efter hans Mord
tilbage til Privatlivet. Fra 1848 var han gjentagne
Gange lige til 1877 Marine- og Førsteminister, mest
dog kun for kortere Tidsrum; 1863 gik han som
Gesandt til Danmark for at tilbyde Prins Vilhelm
(nu Kong Georg den første) den græske Krone.
Kanariske Øer, sp. Islas Canarias, en
Gruppe af syv større og sex mindre Øer ved
Afrikas Vestkyst, mellem 27° 49′ og 29° 26′ 30″ n. B.
og mellem 0° 33′ v. L. og 4° 18′ 17″ ø. L.,
tilhører Spanien. Øernes samlede Fladeindhold
er ca. 134 Kv.mil og Indbyggerantallet 284,000.
De store Øer er: Teneriffa, Gran-Canaria, Palma,
Gomera, Ferro (Hierro), Fuerteventura og
Lanzarote; de smaa kaldes med et fælles Navn
Desiertas eller Despobladas, da de samtlige er
ubeboede. — Øerne er alle af vulkansk
Oprindelse, men viser store Forskjelligheder i sin
Dannelse; de er alle bjergfulde, og paa Teneriffa
og Palma hæver de høieste Toppe sig til
henholdsvis 11,764 og 7,467 Fod. Begge disse Øer har
en central, kuppelformet Fjeldmasse, som hænger
sammen med en langstrakt Fjeldryg; af lignende
Dannelse er ogsaa Gran-Canaria, Gomera og
Ferro, hvorimod de to østligste Øer,
Fuerteventura og Lanzarote, frembyder mere komplicerede
Bjergdannelser, men af ringere Høide. De fleste
af Øerne har store Lavamasser, som tildels skriver
sig fra den nyere Tid; det seneste vulkanske
Udbrud fandt Sted paa Lanzarote 1824. Klimatet
er meget mildt; den aarlige Middeltemperatur i
Høide med Havfladen er 17—18°,
Vintertemperaturen 10—12°. Sne falder meget sjelden længere
ned end til 4,700 Fod over Havet, og om
Sommeren er selv de høieste Toppe fri for Sne.
Større Varme end 26° er sjelden. Klimatet er
saaledes meget behageligt og tillige særdeles sundt.
Regnforholdene er forskjellige, idet Canaria,
Gomera og Ferro samt Nordostsiden af Teneriffa
og Palma har temmelig rigelig Regn, medens de
nævnte Øers Sydvestside samt Fuerteventura og
Lanzarote lider under ofte aarelang Tørke.
Vegetationen retter sig selvfølgelig efter
Vandforsyningen, og saaledes er navnlig de to nævnte østlige
Øer gjennemgaaende sparsomt bevoxede; hvor der
findes Vand, er derimod Plantevexten
overordentlig yppig og har i de lavere liggende Strøg (indtil
ca. 1,200 Fod over Havet) et fuldstændig tropisk
Præg. Længere oppe trives de almindelige
Sydfrugter. Vin, Hvede og Kastanier; i over 3,000
Fods Høide voxer endnu Laurbær og andre
altidgrønne Løvtræer og endnu længere oppe
Naaletræer. Selv paa Øernes høieste Top findes
Planteliv (Mose og Lav). Den kanariske Flora
har mange eiendommelige Arter at opvise,
saaledes navnlig de kaktusagtige Euphorbiaceer.
Dyreriget er mindre talrig repræsenteret; af Husdyr er
den eiendommelige kanariske Gjed, meget store
Hunde, Muldyr, Æsler, paa de østlige Øer ogsaa
Kameler, endvidere Svin, Faar og Katte de
talrigste. Af de paa selve Øerne hjemmehørende
Dyr kan nævnes flere Fuglearter, deriblandt
Kanarifuglen (s. d.). Slanger og andre giftige
Dyr saavelsom Rovdyr mangler. Af Insekter
haves Silkeorme og Bier; Vandregræshopperne
kommer undertiden over fra Afrika og gjør megen
Skade. — Den vigtigste af Øernes Frembringelser
var tidligere en berømt hvid Vin, Kanarisect;
men efter Udbrudet af en ondartet Druesygdom
maatte Vindyrkningen opgives, hvorefter
Indbyggerne begyndte at drive Kosjenilleavl i saa stor
Maalestok, at de i den senere Tid har leveret
mere end hele Jorden aarlig behøvede; dette i
Forbindelse med andre Omstændigheder har
frembragt et Fald i Prisen paa denne Artikel, og dens
Produktion synes snart at have udspillet sin Rolle.
I den nyere Tid har man forsøgt at dyrke Tobak,
Sukker og tildels igjen Vin. Vigtige
Udførselsgjenstande er Løg og Poteter, som navnlig gaar
til Vestindien. — De kanariske Øers Beboere var
oprindelig Guancher (s. d.), hvis eiendommelige
Præg endnu, trods den stærke Blanding med
Europæere, har holdt sig. Kanarierne roses for Flid,
Retskaffenhed, Maadeholdenhed og Gjestfrihed og skal
være særdeles vel begavede i aandelig Henseende.
De er imidlertid for det meste fattige, da der
bestaar store Majorater, og Bønderne mest blot er
Forpagtere. Religionen er den romersk-katholske;
de tidligere bestaaende Klostre er ophævede. For
de høiere Klasser findes gode Skoler. — Øerne
regnes ikke til Spaniens Kolonier, men til dets
Provinser og staar under en Generalkaptein, som
residerer i Sta. Cruz de Teneriffa. Ved Siden
af den faatallige spanske Garnison findes en
indfødt Landmilits. — De kanariske Øer var
sandsynligvis allerede kjendte af Fønikerne og sikkert
af Karthagerne. I det 13de Aarh. kom europæiske
Sjøfolk derhen, og 1344 lod en spansk Adelsmand
sig af Paven krone til Konge over Øerne, som
han dog ikke tog i Besiddelse. Senere erobrede
Johan af Bethencourt 1402—06 Lanzarote,
Gomera, Fuerteventura og Ferro og fik dem til Len
af den kastilianske Krone; senere kjøbtes disse Øer
af Ferdinand den katholske, og 1478—96 erobredes
de øvrige, hvorefter alle har vedblevet at være i
spansk Besiddelse.
Kanaster ell. Knaster, af Spansk canasta,
d. e. Kurv, oprindelig en egen fin Sort Tobak, som
forsendtes i Kurve; nu enhver Slags fin Røgtobak.
Kancelli, oprindelig en med Skranker
(cancelli) omgiven Plads, hvorfra kongelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
