Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kanon (Skyts) - Kanonbaade. — Rokanonbaade. — Seilkanonbaade - Kanonisation. — Kanonisationsbulle - Kanonisk Ret - Kanoniske Bøger, se Kanon - Kanonisser eller Stiftsdamer - Kanonporte - Kanopos ell. Kanobos. — Den kanobiske Nilmunding (se Nilen) - Kansas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kanon
Man har allerede naaet til kjæmpemæssige
Dimensioner, hvorpaa de kruppske Kjæmpekanoner er
det største Exempel. De er hovedsagelig
beregnede paa Kystforsvar og er blevne forarbeidede
op til en saadan Størrelse, at Kanonrøret har en
Vegt af 72,000 kg. og den dertil benyttede massive
Spidskugle af 775 kg. Dertil bruges en Ladning
af 200—210 kg. Krudt. Disse Kanoner, som dog
endnu ikke har fundet nogen Anvendelse i Praxis,
forarbeides ved Krupps Fabrik paa følgende Maade:
Det indre Wr udsmedes og udbores af en
massivt støbt Staalblok. Derefter tildannes paa
samme Maade brede Ringe af Støbestaal af en
saadan Størrelse, at den fyrste af dem i glidende
Tilstand netop kan tranges udenpaa det indre
Wr; naar den afkjjjles, trakker den sig sammen
og for^ger derved Rorets Tcethed og Modstands
kraft. Udenpaa den ftrfte Ring lcrgges paa samme
Maade andre, saaledes at der paa den Del af
Kanonen, som er mest udsat for Sprcrngmng, dan??
nes et tykkere (f. Ex. 3 dobbelt) Lag af Staalringe
udenpaa det indre RM end ved Mundingen. De
kruPpsseKjcrmpekanoner maa selvf??lgelig ogsaa gives
et solid Grundlag at staa paa; der anvendes hertil
Lavetter af Stflbeftaal og Jern, og den Mekanisme,
hvorved Kanonen bevcrges for at gives den rigtige
Retning, er saa sindrig konstrueret, at et Par
Mand med Lethed kan stille Kanonen i hvilkensom
helst Retning. De i England brugelige Kano
ner af saavel sterre som mindre Kaliber er ikke
forarbeidede efter Krupps System, altsaa af
Støbestaal, men derimod efter et af den engelske
Civilingeniør Sir Robert Armstrong opfundet System.
Løbet forfærdiges her af flere udenpaa hverandre
lagte Rør af spiralformig vredne og
sammensveisede Smedejernstænger. I den senere Tid har
man dog forfærdiget det inderste Rør af
Støbestaal og kun anvendt Smedejernet udenpaa. —
Kanonerne bencrvnes endnu i nogle Lande efter
Vegten af den runde StFbejernskugle, som de
vilde kunne udstyde; almindeligst er det dog at
betegne dem ved Kaliberens Størrelse i Centimeter
eller Tommer, medens man i enkelte Lande, f. Ex.
England og Nordamerika, benævner dem efter
Spidskuglens virkelige Vegt. — I Norge har man
af riflet Skyts følgende Kalibre: For
Bjergartilleriet 7.6cm.⁄3 kg. Staalkanoner fra Næs Verk
(Nævnerne angiver Projektilets Vegt), for Feltartilleriet
7.6 cm.⁄4 kg. og 9.6 cm.⁄6.5 kg.; desuden er der bestemt en
ny Bagladekanon af Krupps System og 8.4 cm.
Kaliber, der skal være Feltartilleriets Hovedkanon.
For Positionsartilleriet haves 12.1 cm.⁄14 kg. Kanoner, der
ligesom Feltartilleriet 7.6 cm.⁄4 kg. og 9.6 cm.⁄6.5 kg. er
Fremladningskanoner efter Armstrongs System, de
første forarbeidede ved Armstrongs Fabrik, Elswick
works, de sidste ved Næs Verk. Af Fæstnings- og
Kystskyts haves følgende: (Nævnerne
angiver Kanonens Vegt) Palliserkanoner ɔ: gamle
7 Tons Bombekanoner forsynede med et indre Rør
af opviklede og sammensveisede Smedejernstænger,
16.7 cm.⁄5 Tons støbte ved Finspång og senere belagte
med paakrympede Ringe af blødt Jern omkring
Bagstykket, 22.6 cm.⁄14 Tons og 26.7 cm.⁄20 Tons Armstrongkano-
Kansas
ner samt endelig en 30.5 cm.⁄38 Tons Krupps
Bagladekanon. Denne sidste er altsaa den største Kanon,
Norge for Tiden (1881) har, og udskyder med 72 kg.
prismatisk Krudt et 330 kg. vegtigt Projektil med en
Begyndelseshastighed af 500 m. i Sekundet.
Kanonbaade, mindre Orlogsfartøier, som
tidligere inddeltes i Rokanonbaade og Seilkanonbaade
og var bestykkede med 1 eller 2 Kanoner af svært
Kaliber. Efterhaanden som Dampens Anvendelse
som Drivkraft blev almindelig, gik disse Slags
Kanonbaade lidt efter lidt af Brug. — Nu forstaaes
ved Kanonbaade mindre, hurtiggaaende, fordetmeste
bepansrede Orlogsdampskibe; de fleste er armerede
med 1 til 6 store panserbrydende Kanoner.
Kanonisation, i den romerske Kirke den
høitidelige Akt, hvorved Paven erklærer en Afdød for
Helgen (kanoniserer ham). Dette foregaar først
efterat vedkommende Afdøde er beatificeret, d. e.
erklæret for salig, og efterat hans Berettigelse til
at kanoniseres er prøvet ved en formelig Proces, i
hvilken en „Promotor fidei“, som ogsaa kaldes
„Djævelens Advokat“ (advocatus Diaboli), paa
Embeds Vegne fremfører alt, som taler mod den
Afdøde. Er Processen faldt ud til Fordel for
denne, forkynder Paven under Kanonsalut,
Klokkeringning o. s. v. i Peterskirken den nye Helgens
Navn, og om Akten udfærdiges en
Kanonisationsbulle, undertegnet af Paven og
Kardinalerne.
Kanonisk Ret (Jus canonicum), i den
katholske Kirke den Ret, som indeholdes i Corpus
juris canonici og som danner Indbegrebet af de
Retsbestemmelser (Konciliebeslutninger, pavelige
Anordninger o. s. v.), som i Tidens Løb dannede
sig og blev gjeldende for hele Kirken. Den
gjeldende kanoniske Lovsamling bestaar af 4 Afdelinger:
1) Gratians Dekret, en Retsbog, samlet af Munken
Gratian i Bologna ca. 1150; 2) en Samling af
pavelige Dekretaler, foranstaltet af Pave Gregor
den niende fra 2den Halvdel af det 13de Aarh.;
3) en lignende Samling af Pave Bonifacius den
ottende fra 1298 (almindelig kaldet liber sextus
decretalium), og 4) en lignende fra Pave
Clemens den femte, 1313 (Clementina). Hertil kom
endvidere et Par senere Samlinger
(Extravagantes). En Revision af alle disse Kilder foranstaltedes
af Pave Gregor den trettende og blev autoriseret
1580. Den kanoniske Ret behandler ikke blot Kirkens
Anliggender, men ogsaa Processen, Privat- og
Strafferetten og er forskjellig fra Kirkeretten, som
alene behandler Kirkens egne Anliggender. Den
bedste Udgave af (Corpus juris canonici er besørget
af E. L. Richter, Leipzig 1853.
Kanoniske Bøger, se Kanon.
Kanonisser eller Stiftsdamer, i den romerske
Kirke Kvinder, som nød Præbender ved et Stift
og efterlignede Kannikernes Liv.
Kanonporte, firkantede Aabninger paa Siderne
af et Orlogsflib, gjennem hvilke Mundingen af
Kanonerne føres ud, naar de skal affyres.
Kanopos ell. Kanobos, i Oldtiden en By i
det gamle Ægypten, ved den kanobiske
Nilmunding (se Nilen), nær det nuværende Abukir.
Her var et Heraklestempel, som var Fristed for
Flygtninger.
Kansas, en af de Forenede Stater i Nord
amerikll, begrcrndses i Nord af Nebrafta, i Bst af
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
