Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karadzic, Vuk Stefanovitsj - Karaffel - Kara-Georg, se Czerny, Georg - Karaghén ell. Karraghén - Karahissar. — Afium-Karahissar. — Schabin-Karahissar - Karaïber, Cariber ell. Galibi. — De sorte Karaïber - Karaïbiske Hav - Karajan, Theodor Georg von - Karakorum. — Dapsang - Karamanien ell. Karaman Ili, det nuværende Konia. — Karaman, det gamle Laranda - Karamel - Karamsin, Nikolai Michailovitsch - Karasjok. — Karasjokelven - Karasu-Basar - Karat. — Karatering - Karategin - Karatschev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karaffel
Sproglære (1814) og sit serbiske Lexikon (1818) blev han
Grundleggeren as sit Modersmaals Grammatik
og Lexikografi. Blandt hans pvrige Verker kan
ncrvnes en fortreffelig serbist Oversettelse af det
Nye Testamente samt Tidsskriftet „Danica“ (5 Bd.,
1826—34) med vigtige Afhandlinger over serbisi
Historie og Filologi.
Karaffel, sleben Glasflaske med Glasprop.
Kara-Georg, se Czerny, Georg.
Karaghén ell. Karraghén (Chondrus
crispus), en Tangart, som især voxer i Atlanterhavet,
navnlig ved de irske, skotske og norske Kyster. Den
voxer i Duske, idet der fra hver Rod udgaar flere
Planter; Løvet er 2—5 Tommer høit, smalt ved
Roden og bredere opad samt sædvanlig kruset i
Toppen, men forresten af meget forskjellig Form.
Ogsaa Farven er variabel, idet den skifter i alle
Nuancer af rødt, brunt og gult. Hele Planten
er pergament- eller bruskagtig; dens Hovedbestand
del er (i en Mængde af ca. 79 %) en i Vand
opløselig geléagtig Substans, der synes at have
mest tilfælles med den i islandsk Lav indeholdte
Stivelse. Desuden indeholder den et
kvælstofholdigt Stof, Jod- og Chromforbindelser m. m.
Den anvendes i Medicinen som nærende og
styrkende Middel og spises i ikke ubetydelig
Udstrækning af Beboerne paa de irske Kyster.
Karahissar, Navn paa to Byer i Lilleasien.
— Afium-Karahissar, i Vilajetet Khoda
vendkjar, 40 Mil jjft for Smyrna, har 20,000
Indb. — Schabin-Karahissar, i Vilajetet
Sivas, har 8,000 Indb.
Karaïber, Cariber ell. Galibi, en
Indianerstamme, som ved Amerikas Opdagelse herskede
paa Nordkysten af det sydamerikanste Fastland, i
Guiana og paa de smaa Antiller, til hvilke sidste
de ikke længe før havde udbredt sig, og som
tidligere efter dem ofte kaldtes de karaïbiske Øer. Det
var en kraftig, stærk og krigersk Stamme, hos
hvem Menneskeæderi var i Brug. I Veftindien
modstod de længe Europeerne, og først 1660
lykkedes det Franskmændene at indskrænke dem til
Dominica og St. Vincent, hvor ved Blanding af dem
med Negre de saakaldte sorte Karaïber opstod.
Disse blev 1796 af Englænderne deporterede til
Øen Ruatan, hvorfra de ved Spaniernes Hjelp
har udbredt sig til Kysten af Honduras og der
formeret sig til et Antal af ca. 20,000. Paa de
smaa Antiller findes kun ringe Rester af den
oprindelige karaïbiske Befolkning paa Trinidad,
Dominica og St. Vincent.
Karaïbiske Hav, den Havbugt af
Atlanterhavet, som adskiller de vestindiste Øer fra
Mellem- og Sydamerika. Det gaar fra Halvøen Yucatan
i Nordvest til de smaa Antiller og Kysten af
Venezuela i Sydost. Længden er ca. 350 Mil og
Breden mellem 80 og 200 Mil.
Karajan, Theodor Georg von, fremragende
Sprogforsker, f. i Wien af græske Forældre 1810,
d. 1873, studerede i sin Fødeby og blev 1841
ansat ved det keiserlige Hofbibliothek. 1848 valgtes
han til Medlem af Frankfurter-Parlamentet, hvor
han sluttede sig til høire Centrum. 1850 blev
han Professor i tysk Sprog og Literatur ved Wiens
Universitet, hvilket Embede han imidlertid som
Ikke-Katholik snart maatte nedlægge. 1852
ansattes han igjen som Kustos ved Hofbibliotheket,
var 1866—69 Præsident for Videnskabsakademiet
Karatfchev
i Wien og fra 1867 Medlem af det østerrigske
Herrehus. Han gjorde sig især fortjent som
Udgiver af flere ældre tyske Literatur- og
Sprogmindesmærker, hvorhos han ogsaa som Historiker
leverede værdifulde Arbeider.
Karakorum, den næsthøieste af Asiens og hele
Jordens Bjergkjæder, udgaar mod Øst fra
Bolor-Tagh og begrændser paa en længere Strækning
Indusdalen i Nord. Dens høieste Top,
Dapsang, er ca. 27,000 Fod høi.
Karamanien ell. Karaman Ili, Landskab i
Lilleasien, det nuværende tyrkiske Vilajet Konia,
ca. 1,850 Kv.mil stort, med 755,000 Indb. —
Hovedstaden Karaman, det gamle Laranda,
har ca. 7,000 Indb.
Karamel, en brun, bitter, ukrystallinsk Masse,
som faaes ved at opvarme Sukker til ca. 170° C.,
og som opløst i Vand eller Spiritus benyttes til
at sætte Farve paa Likører, Soya o. lign. Det
findes som en væsentlig Bestanddel i brun Sirup;
„Brændt Sukker“ er en Blanding af Karamel og
Sukker og bruges i Konditorierne o. lign.
Karamsin, Nikolai Michailovitsch, russisk
Historiestriver og Digter, f. 1765, d. 1826, studerede
i Moskau og debuterede i Literaturen med
Oversættelser af Verker af Shakespeare og Lessing.
Efter en Reise gjennem Tyskland, Frankrige og
Schweiz grundeoe han 1791
„Moskauerjournalen“ og udgav en Samling Fortællinger samt
„En reisende Russers Breve“ (6 Bd.,
1797—1800), hvilke Arbeider vakte stor Opsigt ved sin
Opposition mod Pseudoklassicismen og gjorde
Epoke i den russiske Literatur. Senere udgav
han „Historisk Lovtale over Katharina den anden“
(1802), „Det russiske Riges Historie“ (12 Bd.,
1816—29), „Memoire om det gamle og det
nye Rusland“, en Rekke Biografier m. m. Som
Historieskriver er han helt igjennem konservativ.
Siden 1803 var han russisk Rigshistoriograf.
Karasjok, Prestegjeld i Finmarkens Amt, ved
den norsk-russiske Grændse, 12 Mil sydost for
Porsangerfjordens Bund. Befolkningen bestaar
udelukkende af Lapper. Karasjokelven løber
gjennem Prestegjeldet og falder i Tanaelven; den
er 12 Mil lang.
[[** Karasu (Floder). — Karasu (Flod i det europæiske Tyrkiet) (se Struma), se Tillegg, Bind 3, s. 471 **]]
Karasu-Basar, By paa Krim, i Guvernementet
Taurien i Sydrusland, ved Floden Karasu, med
12,000 Indb., Saffianfabriker og betydelig Handel.
Karat (af gr. Keration, Navnet paa en
Bælgfrugt, Johannesbrød), Grundénheden i den ældre
Probérvegt før Decimalsystemets Indførelse, var
24de-Delen af en Mark Guld (ca. 206 Milligram)
og deltes i 4 Gran. Paa flere Steder er Karaten
endnu Grundénheden for Juvélvegten, efter hvilken
Perler, Diamanter og andre Ædelstene afveies. —
Karatering, Guldets Legering med andre
Metaller (Kobber, Sølv eller en Blanding af begge
Dele) for at gjøre det haardere og mere skikket
til Bearbeidelse. Guldgehalten i saadanne
Legeringer udtrykkes i Karat g, 1⁄24 Mark, saaledes at
f. Ex. 14 Karats Guld betegner en Legering af 14
Karat Guld og 10 Karat Sølv eller Kobber.
Karategin, Bjerglandskab i Mellemasien, paa
den nordlige Skraaning af Hindukusj, 385 Kv.mil
stort, med 100,000 Indb., som er Kirgiser og
beherskes af talrige Smaafyrster.
Karatschev, By i Guvernementet Orel i
Storerusland, med 11,000 Indb.
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
