Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl (svenske Konger). — Karl (den syvende). — Karl (den ottende) Knutsson. — Karl den niende. — Karl den tiende Gustav. — Karl den ellevte. — Karl den tolvte. — Karl den trettende. — Karl den fjortende Johan. — Karl den femtende, Ludvig Eugène - Karl, fr. Charles (Konger af Frankrige). — Karl den tredie, den enfoldige. — Karl den fjerde, den smukke. — Karl den femte, den vise. — Karl den sjette. — Karl den syvende. — Karl den ottende. — Karl den niende. — Karl den tiende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karl
(14de August 1814); han anerkjendte forelpbig
Norges Grundlov. medens de svenske Tropper holdt
Landet ??stenfor Glommen bewt, indtil det den 7de
Oktober samlede Storthing havde valgt Karl den
trettende til Konge i Norge og Karl Ishan 10de
November paa hans Vegne havde aflagt Ed paa
den nn noget modincerede Grundlov. Det var
ganfle vist ikke med sin gode Villie, at Karl Johan
gav Slip paa Norge som svenst Provins og i
Stedet anerkjendte det som selostcendigt og ligeberet
tiget Rige; men han lededes af kloge Beregninger, da
han indfaa, at det til det yderste udmattede Sve
rige neppe med Held vilde kunne f^re en langvarig
Undertrykkelseskrig mod Norge, og desuden hans
egen Stilling blandt Europas Fyrster var usikker og
trcrngte til at styrkes ved en hurtig AfgjFrelfe. —
Efter Karl den trettendes Dod besteg Karl Johan
Tronen og blev kronet (i Sverige 3die Mai, i
Norge ste August 1818). Han havde allerede til
strekkelig og i de forskjelligste Forhold vist sig at
verre en nalmindelig oygtig og kraftig Mand og
ncerede ganske vist ogsaa de bedste Hensigter til
begge Landes Opkomst. Men han var vant til at
befale og kunde, ialfald for det fyrste, ikke ret finde
sig i de konstitntionelle Former, som i Norge
endnu mere end i Sverige indslrcrnkede Kongens
personlige Magt. Hau vilde ftrst ikke gaa ind paa
Storthingets Ophcrvelse af Ndelstabet ’i Norge, og
dets Beslutning desangaaende blev fprst Lov efter
at verre antaget tre Gange. 1824 fremfatte Kongen
for Storthinget 10 Grundlovsforstag, som sigtede til
Kongemagtens Udvidelse (om absolut Veto for
Privatlove, om Ret for Kongen til at udncrvne Stor
thingets Prcrsidenter, til at oplstse Thinget naarsom
helst m. m.); men Storthinget forkastede enstemmig
og uden Debat samtlige Forslag. — Karl Johan
ncrrede lcrnge den Tro, at Nordmcrndene festiig
holdt sin Konstitutionsdag, den 17de Mai, som et
Tegn paa Uvillie mod Foreningen med Sverige,
hvorfor han forbod at feire Dagen offentlig; dette
Forbud fremkaldte Modstand og bidrog va>sentlig til
Dagens Hoitideligholdelse og Frihedens Befwstelse.
Fra 1829 udncrvntes ikke lcrngere, saaledes som hid??
til, svenske Adelsmand til Statholdere i Norge;
Statholderposten stod efter Grev Platens D^d nbesat
1829—36 og besattes senere kun med Nordmcrnd,
sidste Gang 1841; siden 1856 var den ??befat og
ophcrvedes 1873. SkjMt Karl Johan aldrig lcrrte
hverken Norsk eller Svenst og saaledes var afskaaren
fra at komme i en ncrrmere og inderligere Be??
r??relse med Folket i sine Riger, vandt han dog
versonlig megcn Judeft. — I Sverige viste der
ng allerede 1818 og 1823 paa Rigsdagen en Op
vosition mod Regjeringen, der lidt efter lidt ud
bredte sig og forstcerkedes omkring Revolutions
aaret 1830. 1834—35 fremkom flere Forslag til
en Forandring i Reprcrfentationsformen, hvilke dog
ikke antoges. Anvendelsen af den 1812 Regjerin
gen indrMmede Ret til at stanse et Blads Ud??
givelse og Crnseustolpes Domfcrldelse 1838 vakte
megen Forbitrelse, der endog gav sig Luft i tem
melig alvorlige Optoier i Stockholm. 1839—40
satte Rigsdagens Konstitutionsutskott Statsraadets
Medlemmer under Tiltale, som disse dog forekom
ved at gaa af. Rigsdagen vægrede sig ogsaa ved
at betale en Gjeld, som var paadragen
Kabinetskassen paa en mindre formrigtig Maade, og som
derfor Kongen maatte betale. Imidlertid vakte
Karl
disse Omstændigheder ikke større Uvillie mod Kongen
personlig, end at 25 Aarsdagen for hans
Tronbestigelse blev feiret med almindelig Deltagelse. —
Karl Johan bevarede til sin høie Alderdom sine
fulde Legems- og Aandskræfter. Han var gift med
en Kjøbmandsdatter fra Marseille, Eugenie
Bernhardine Desirée Clary (f. 1781, d. 1860), med
hvem han havde en Søn, hans Efterfølger, Oskar
den første. — Karl den femtende, Ludvig
Eugène, Søn af Oskar den første, f. 1826, d. 1872,
havde oprindelig i Sverige Titel af Hertug af Skåne,
fik i sin Ungdom Undervisning baade as norske og
svenske Lcrrere og bes^gte derftaa Universitetet i
Upfala. Da han ved Faderens Tronbestigelse 1844
blev Kronprins, blev han Kansler ved de svenske
Universiteter; 1856 udnævntes han til Vicekonge
i Norge og stod 1857—59 under Faderens
Sygdom som Prinsregent med fuld kongelig
Myndighed i Spidsen for begge Rigers Regjering. Efter
Faderens Død blev han Konge 1859 og kronedes
n. A. i Stockholm og Trondhjem. I de første
Aar af hans Regjering vakte Statholdersagen (se
Norge) megen Røre; senere vedtoges i hans Tid
saavel i Norge som i Sverige en Række tildels
vigtige Love, hvoraf for Sveriges vedkommende
den nye Rigsdagsordning (sanktioneret 1866) og
for Norges Indførelsen af aarlige Storthing (1869)
var de betydeligste. Karl den femtende var en
strengt konstitutionel Konge, som altid kom
frisindcde Reformer velvillig imøde. Dette i
Forbindelse med hans store personlige Elskværdighed
og hans jevne, fordringsløse Optræden gjorde ham
i begge Riger meget yndet. Han var en intim
Ven af Fredrik den syvende og en Tilhænger
af den skandinaviske Sag; under de
slesvig-holstenske Uroligheder forfægtede den svensk-norske
Regjering stadig Danmarks Ret til at ordne
Forholdene i Slesvig, og efter
Martskundgjørelsens Udfærdigelse af den danske Regjering var et
Forsvarsforbund nær ved at afsluttes mellem de
tre skandinaviske Riger, hvilket dog strandede paa
Begivenhederne umiddelbart efter Fredrik den
syvendes Død. 1864 gjorde Karl Skridt til at bringe
en Underhandling i Gang om Dannelsen af et
Statsforbund med fcrlles Udenrigspolitik og fælles
Forsvar mellem de tre Riger, hvilket dog paa
Grund af de ledende Statsmænds Uvillie mod
Sagen ikke førte til noget. Karl den femtende
var en stor Ynder af Kunst og besad betydelige
Kunstsamlinger, ligesom han ogsaa ikke uden Held
forsøgte sig som Maler. I Literaturen optraadte
han med flere Digte, der tildels er oversatte til flere
fremmede Sprog, samt med Skrifter om militære
Gjenstande. Han var gift (siden 1850) med Louise
af Neverlandene (f. 1828, d. 1871), med hvem han
havde en Søn, Karl, f. 1852, som dsde allerede
1854, og en Datter, Lovise, f. 1851, der siden
1869 er gift med Kronprins Fredrik af Danmark.
Karl (fr. Charles, udt. Sjarl), Navn paa
10 Konger af Fraukrige. Som de to fyrste af dem
regnes de romerske Keisere Karl den tykke og Karl
den skaldede. — Karl den tredie, den
enfoldige, f. 879, d. 929, SM af Ludvig den anden
(den stamme), blev ftrst forbigaaet som Tronf??lger
ved sin Broder Karlomans D^d 884, men blev
893 Konge og efter Odos D?!d 898 Enekonge.
Under hans svage og uduelige Regjering kom
Gange-Rolf til Frantrige, og til ham maatte
37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
