Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl (Carlos) (Konger i Spanien). — Karl den anden. — Karl den tredie. — Karl den fjerde - Karl (Konger av Neapel og Sicilien). — Karl den første af Anjou. — Karl den anden. — Karl den tredie af Durazzo - Karl Ludvig Johan (Erkehertug af Østerrige) - Karl Edvard Stuart - Karl Fredrik August Vilhelm (Hertug af Brunsvig) - Karl den femte, Leopold (Hertug af Lothringen) - Karl Martel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karl
Hengivenhed for Keiser Napoleon. Sammen med
Dronningen anklagede han hendes og Kongens Søn,
Tronfølgeren Ferdinand, for Faderen som
Konspirator mod dennes Liv, hvorfor Prinsen 1807 blev
fængslet. 1808 rykkede en franst Hær ind i
Landet; just som Godoy og Hoffet vilde drage til
Cadiz for derfra at indskibe sig til Amerika, udbrød
en Opstand i Aranjuez (18de Marts), ved hvilken
Karl skræmtes til at frasige sig Tronen til Fordel for
sin Søn. Paa Dronningens Tilskyndelse tog han
dog snart Tronfrasigelsen tilbage, men allerede i Mai
fik Napoleon baade ham og Sønnen paa en
Sammenkomst i Bayonne til at abdicere mod en aarlig
Pension. Senere levede Karl med Dronningen og
Godoy, først i Compiègne, derpaa i Rom.
Karl, Navn paa tre Konger af Neapel og
Sicilien. — Karl den første af Anjou, f.
1220, d. 1285, SM af Ludvig den ottende af
Frankrige, ledsagede sin Broder Ludvig den hellige
paa hans Korstog og blev 1265 af Pave Urban
den fjerde forlenet med Neapel og Sicilien. 1266
seirede han over Manfred, som faldt ved Beuevent,
og 1268 over hans BrodersM Konradin, som
blev henrettet i Neapel. Allerede 1282 mistede
han Sicilien efter den saakaldte ..sicilianste Vesper".
Han var tapper og kraftig, men grusom, uret
fcerdig og herstesyg. — Karl den anden, fore
gaaendes SM, f. 1243, d. 1309, var 1283???83 i
spansk Fangenskab. i hvilken Tid Grev Robert af
Artois ftrte Regjeringen. — Karl den tredie
af Durazzo, foregaaendes SMnesM, f. 1345,
d. 1386, adopteredes af Johanne den fprste, som
han, efter 1381 at have erobret Neapel, lod drcrbe.
1385 valgtes han til Konge af Ungarn, men blev
allerede n. A. myrdet.
Karl Ludvig Johan, Erkehertug af Østerrige,
Hertug af Teschen, østerrigsk Generalfeltmarskal,
tredie Søn af Keiser Leopold den anden, f. 1771,
d. 1847, tog fra 1792 Del i Østerriges Krige
med Frankrige og udmærkede sig allerede 1793 i
Slaget ved Neerwinden. Derpaa blev han
Generalstatholder i de østerrigske Nederlande, slog 1796
Jourdan ved Amberg og Würzburg og drev
Moreau tilbage over Rhinen. 1797 sendtes han til
Italien, men kom for sent til at kunne stanse
Bonapartes Seierstog, og sluttede
Fredspræliminærerne i Leoben, der gik forud for Freden i
Campoformio. 1799 slog han som Chef for
Rhinarméen Jourdan gjentagne Gange, dannede 1800
en ny Armé i Bøhmen og overtog Overanførselen
efter Slaget ved Hohenlinden, men maatte snart
efter slutte en Vaabenstilstand, som førte til
Freden i Luneville. 1801 blev han Præsident i Hof.
krigsraadet og 1805 Krigsminister; s. A. kjcrmpede
han i Italien mod Massena, ilede, efterat den
østerrigske Hær under Mack havde kapituleret ved Ulm,
de truede østerrigske Arvelande til Hjelp og
udførte et mesterligt Tilbagetog fra Etsch’s venstre
Bred til Kroatien. Efter Freden i Presburg blev
han den østerrigske Hærs Generalissimus og gav
den en ny Organisation. 1809 rykkede han med
Hovedhæren ind i Baiern, men maatte efter en
langvarig og heftig Kamp med hele den franske
Hær under Napoleons egen Kommando trække sig
tilbage; 21de—22de Mai seirede han ved Aspern
og Eslingen, men tabte 5te—6te Juli det
afgjørende Slag ved Wagram og trak sig derpaa
tilbage til Znaim. Efter Freden i Wien 1809 nedlagde
Karl Martel
Kan sine Embeder og levede siden i Teschen og
Wien. — Han var Asterriges mest fremragende
Feltherre paa sin Tid og vandt ogsaa et agtet
Navn som militcrr Forfatter.
Karl Edvard Stuart, scrdvanlig kaldt ??Pra??
tendenten", SMnesM af den engelsse Konge Jakob
den anden, f. 1721, d. 1788, fik en mangelfuld
Opdragelse, men ncrrede alle sin Slcrgts Preten
sioner. 1744 skulde han med Underst??ttelse af
Ludvig den femtende gjFre en Landgang i Eng??
land, men hans Transportflaade pdelagdes af
Storm; han reiste nu paa et mindre FartFi til
Skotland, hvor han vandt stor Tilslutning blandt
HMcrnderne, holdt Indtog i Edinburgh og slog
Englcrnderne ved Prestonftans. Efter et Indfald
i England, hvorfra han dog maatte trcrkke sig
tilbage, slog han en anden engelsk Arme ved Falkirk,
men blev selv 1746 slagen totalt ved Culloden af
Hertugen af Cumberland. Han flygtede nu til
Frankrige. som han maatte forlade igjen 1748;
siden opholdt han sig paa forskjellige Steder, efter
1766 i Rom.
Karl Fredrik August Vilhelm, Hertug af
Brunsvig, f. 1804, d. 1873, efterfulgte 1815 sin Fader,
Hertug Fredrik Vilhelm, og stod under Formyn
derskab af Georg den fjerde af England, indtil
han felv tiltraadte Regjeringen 1823. Han var
havesyg. vilkaarlig og tyrannisk og fordreves ved
en Opstand 1830, hvorefter han af det tyske
Forbund erklæredes for udygtig til at regjere og levede
senere mest i Paris.
Karl den femte, Leopold, Hertug af Lothringen,
f. 1643, d. 1690, blev sammen med sin Farbroder,
Hertug Karl den fjerde, hvis Efterfølger han skulde
være, fordreven af Franskmændene 1669 og traadte
nu i østerrigsk Krigstjeneste, hvor han udmærkede sig
mod Franskmændene 1676 og mod Tyrkerne
1683—88; 1689 kommanderede han atter østerrigske
Tropper mod Franssmcendene og erobrede Main;
og Bonn. Hans Bnske om at blive Konge i
Polen blev ligesaa forgjeves som hans Bestrcrbel
ser for at faa Lothringen tilbage.
Karl Martel, Major domus i det frankiske
Rige, f. ca. 690, d. 741, var SM af Pipin af
Heristal og blev efter Faderens Død 714 holdt
fangen i Köln af sin Stedmoder Plektrude, som
søgte at hævde Magten for sin Sønnesøn
Theudoald. Et Parti blandt Neustrierne reiste sig
imidlertid mod denne, valgte Raganfred til Major
domus og senere Chilperich den anden til Konge.
De forenede sig med Frieserne, angreb Austrasierne
og trængte frem mod Köln, men formaaedes af
Plektrude til at trække sig tilbage og blev paa
Tilbagetoget slagne af Karl Martel, som imidlertid
var undsluppen af Fængslet og var bleven valgt
til de austrasiske Frankers Hertug. Plektrude
maatte nu aabne ham Kölns Porte; han satte
Chlotar den fjerde paa Tronen, slog Chilperich og
tvang ham til at flygte, men forsonede sig med
ham efter Chlotars Død s. A. (719) og blev ogsaa
af ham anerkjendt som Major domus. Denne
Værdighed beholdt han ogsaa efter Chilperichs Død
720 og Theoderich den fjerdes Tronbestigelse. I
Begyndelsen var han mest optagen af Felttog mod
de frafaldne Alemanner og Bairere samt mod
Sachserne; senere kaldtes han af Hertug Eudo af
Aquitanien til Hjelp mod Araberne, som fra det
vestgotiske Septimanien havde udbredt sig over
41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
