Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kaspiske Hav - Kassander - Kassandra - Kassava, se Maniok - Kassel - Kasselergult - Kassere. — Kassation - Kassetter - Kassia. — Cassia Fistula. — Sennesblade. — Kassiakanel, se Kanel - Kassiopeia - Kassuber - Kastagnetter - Kastalia - Kastamuni - Kastanietræ, det ægte. — „Polenta“. — Maroner. — Castanea americana. — Dvergkastanien. — C. argentea. — C. Tungurrut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kassander
Havet har intet Afløb. Den nordlige Del er af
ringe Dybde (høist ca. 90 Fod); længere mod
Syd er Dybden betydelig større, indtil 3,000 Fod.
Ebbe og Flod kan ikke spores. Vandet er salt,
især i Bugterne paa den sydøstlige Side
(Karabugasbugten m. fl.), men i Gjennemsnit mindre
saltholdigt end det aabne Hav ; derimod indeholder
det mere svovlsur Magnesia. Havet er rigt paa
Fisk og Sæl; SkibSfarten er vanskelig formedelst
de mange Grunde og de hyppig stærke Storme
samt paa Grund af Mangel paa gode Havne.
[[** Kassaï, se Tillegg, Bind 3, s. 471 **]]
Kassander, Søn af Alexander den stores
Feltherre Antipater, kjæmpede efter dennes Død
319 f. Kr. om Herredømmet i Makedonien med
Polysperkhon og opnaaede tilsidst at faa det. Han
ægtede Alexanders efterladte Datter Thessalonike,
men lod hans Enke, Moder og Søn dræbe.
Senere deltog han i Forbindelsen mod Antigonos
og døde 298.
Kassandra, efter de græske Sagn en Datter
af Priamos og Hekabe, havde af Apollon faaet
Spaadomsgaven, men da hun ikke vilde besvare
hans Kjærlighed, straffede han hende med, at ingen
troede paa hendes Spaadomme. Efter Troias
Indtagelse begav hun sig med de øvrige troianske
Jomfruer til Pallas’s Tempel, hvorfra Aiax
Oileus’s Søn med Vold bortførte hende; ved
Byttets Deling tilfaldt hun Agamemnon, som tog
hende med til Mykene, hvor hun blev dræbt af
Klytæmnestra. Hun skal have født Agamemnon
Tvillingerne Teledamos og Pelops. — Kassandra
er ogsaa Navn paa en Planetoide.
Kassava, se Maniok.
Kassel, Hovedstad i den preussifte Provms
Hessen-Nassau, ved Floden Fuloa, med 53,900
Indb., er en af Tystlands smukkeste Byer. Den deles
i den gamle By, den nedre og den Pvre nye By,
af hvilke den sidstnavnte er den smukkeste og har
prcratige Huse og brede, lige Gader. Kassel har
7 aabne Pladse, 10 Kirker, hvoriblandt en katholsk
lamt den gotiske St. Martinskirke, et kongeligt
Slot, et Billedgalleri, et righoldigt Muséum og
store Kaserner. Af Dannelses- og Kunstanstalter
findes et Kunstakademi, et Gymnasium, en
Krigsskole m. m. Industrien er i den senere Tid
betydelig. — Kassel existerede allerede tidlig i
Middelalderen og var til 1866 Hovedstad i
Kurfyrstendømmet Hessen.
Kasselergult, en guldgul Malerfarve, som
faaes ved at sammensmelte 10 Dele Mønie og
1 Del Salmiak og pulverisere den stivnede Masse.
Den er nu for en stor Del fortrængt af Chromgult.
Kassere, forkaste, erklære for ugyldig (saaledes
om en Dom); udstøde en Officér af Arméen
ifølge Krigsretsdom; fritage en Værnepligtig for
Militærtjeneste paa Grund af Legemsfeil eller
Sygdom. — Kassation, Forkastelse, Vragning.
Kassetter, Fordybninger som Forsiring i Loft
flader, oftest kvadratiske, sjeldnere 6- eller B kantede.
Kassia (Cassia), Planteslægt af Cæsalpiniernes
Familie, omfatter Træer, Buske og Urter, med
ligefinnede Blade og fembladede Blomster i Klaser
eller Skjerme. Frugten er en mangerummet Kapsel.
Blomsterne er mest gule. Flere af de talrige
Arter, som næsten udelukkende hører hjemme i de
tropiske Lande, leverer almindelig brugte Lægemidler.
— Cassia Fistula fra Indien og Ægypten
har omkring Frøene et blødt, sortbrunt, sødt Kjød,
som virker mildt purgerende. — Cassia
lenitiva, C. augustifolia, C. obovata m. fl.
narstaaende Arter leverer de saakaldte
Sennesblade, der bruges som purgerende Lægemiddel i
Form af The. Flere Kassia-Arter dyrkes ogsaa
som Prydplanter. — Om Kassiakanel se Kanel.
Kassiopeia, efter de græske Sagn en Dronning
af Æthiopien, Moder til Andromeda; ogsaa Navn
paa et Stjernebillede i Melkeveien paa den nordlige
Himmel, af hvilket 5 Stjerner har Form af et W.
Kassuber (udt. Kasjuber), en polsk Stamme,
som lever i Vest og Nordvest for Danzig og er
Efterkommere af de gamle Vender. Deres Antal
er ca. 80—100,000; de fleste af dem taler en
Dialekt, som kun fjerner sig lidet fra Polsk, medens
et mindre Antal har en stærkt afvigende Dialekt.
Kastagnetter, to smaa udhulede Bækkener af
haardt Træ, i Form af en kløvet Nøddeskal, hvilke
passer sammen og er fæstede til et Baand, som
slynges omkring Tommelfingeren; de holdes inde
i Haanden, og ved at slaaes mod hinanden, idet
man lader Fingrene hurtig løb henover dem,
frembringer de en Slags Tremolo eller Trille,
som anvendes til at markere Rhythmen i
Dansemusik. De stammer sandsynligvis fra Orienten
og er derfra indførte til Spanien og
Sydfrankrige, tildels ogsaa Italien; Mestere i at benytte
dem er især Beboerne af Andalusien.
Kastalia, Kilde ved Delfi, ved Foden af
Parnassos, var i Oldtiden helliget til Apollo og
Muserne.
Kastamuni, Hovedstad i det tyrkiske Vilajet af
samme Navn i Lilleasien, ved Gök Irmak, med
40,000 Indb. og Fabrikation af Kobbervarer.
Kastanietræ, det ægte (Castanea vesca),
Træ af de Skaalbærendes Familie, har med
Hensyn til Bladene og Frugten mest Lighed med
Rødbøqen, medens Veden, Barken og Vexten mere
liqner Egens. Blomsterne staar i et Ax i
Bladhjørnerne, hvilket ved Grunden har Hunblomster
og i Toppen Hanblomster; de sidste falder af,
naar Befrugtningen er foregaaet. Hunblomsterne
staar to eller tre sammen, omgivne af et med
bløde Pigger forsynet Hylster. Frugten aabner
sig ved Klapper. Træet er oprindelig fra Lilleasien
kommet til Grækenland og Italien, hvorfra det har
udbredt sig over hele Sydeuropa, og danner store
Skove, som paa Apenninerne og Alpernes
Sydside gaar op til 3,000 Fods Høide; i Syditalien
voxer det kun i en vis Høide paa Fjeldene og
ikke paa Sletterne. I Sydtyskland findes det
ogsaa udbredt, og i Frankrige voxer det forvildet saa
langt nord som til Paris. Frugternes Kjerner er
haarde og melede; de spises kogte eller stegte (ristede)
og afgiver da en sund og behagelig Føde. De fattige
Klasser i de Lande, hvor Træet voxer, tilbereder
ogsaa Mel og enslags Grød („Polenta“) af Frugten.
Den bedste Sort (Maroner) kommer i Handelen og
indeholder ca. 17 % Sukker. Træet er haardt og
varigt og bruges til Tømmermands- og Bødker
arbeide; de ranke Skud afgiver fortræffelige
Tøndebaand. Barken bruges til Garvning. — Ogsaa
flere andre Arter af samme Slægt har spiselige
Frugter, saaledes Castanea americana samt
Dvergkastanien (C. pumila) i Amerika og
C. argentea og C. Tungurrut paa Java. — Med
den ægte Kastanie maa ikke forvexles
Hestekastanien (s. d.), der hører til en ganske anden Familie.
55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
