Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kastel ell. Citadel - Kastellan - Kaster. — Kasteaand - Kastilien, sp. Castilla, Gammel- og Ny-. — Kastiliens Historie, se Spanien - Kastor og Polydeukes, se Dioskurer - Kastrat, Kastrering, se Gildning - Kastri, se Delfi - Kasuar. — Den indiske Kasuar. — Emuen eller den nyhollandske Struds - Kasuistik. — Kasuist - Kasus. — Uafhængige og afhængige Kasus - Kasvin - Katte. — Vildkat. — Den tamme Kat. — Den ægyptiske Kat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kaste!
Kastel ell. Citadel, en mindre Fæstning,
anlagt i eller ved en større.
Kastellan, Borgfoged, Slotskommandant.
Kaster (af port. casta, d. e. Slægt) kaldes de
hos flere Folk existerende arvelige Stænder, hvis
Medlemmer ved Fødselen tilhører dem og kun ved
at udstødes kan komme ud af sin Stand. Strengest
gjennemført har Kastesystemet fra gammel Tid af
været hos Inderne, hvor der gives 4 Kaster: 1)
Bramanerne (Presterne), 2) Krigerne, 3) Agerdyrkerne,
Haandverkerne og Handelsmændene og 4) Sudras
(de tjenende Klasser). Forudcn de egentlige Kaster
gives endnu visse Klasser, der staar udenfor og
under hine og tildels betragtes som urene
(saaledes Parias). Denne Ordning, hvis skadelige
Følger for den almindelige Kultur er lette at
forstaa, har vistnok oprindelig skrevet sig fra en
Blanding af flere Nationer eller Stammer. —
Man har ogsaa antaget, at en lignende streng
Kasteforskjel har fundet Sted i det gamle Ægypten,
men dette er ubevisligt; meget mere kunde her
enhver frit vælge Livsstilling, uanset sin Herkomst,
og Ægteskab mellem Personer af forskjellige
Stænder var, ifølge de opbevarede Dokumenter og
Indskrifter, ganske almindeligt. — Kasteaand bruges
i Nutiden som Benævnelse paa de enkelte Stænders
Tilbøielighed til at afsondre sig fra de andre og
lægge Hovedvegten paa sine egne Interesser.
Kastilien (sp. Castilla, udt. Kastilja),
Gammel- og Ny-, to af Spaniens ældste Provinser,
udgjør tilsammen den centrale Del af den
pyrenæiske Halvø. Begge Dele er bjergfulde og danner
Høisletter, af hvilke Gammel-Kastiliens (den
nordligste) har en Middelhøide af ca. 2,500 Fod,
medens Ny-Kastiliens (den sydlige) ligger noget lavere.
Baade Gammel- og Ny-Kastilien er fattige paa
Vand, men er, hvor dette findes, overordentlig
frugtbare. Gammel-Kastilien omfatter de
nuværende Provinser Santander, Valencia,
Valladolid, Avila, Segovia, Soria, Burgos og Logroño,
med en samlet Udstrækning af 1,175 Kv.mil og
et Indbyggerantal af 1,690,000. Ny-Kastilien
bestaar af de nuværende Provinser Madrid,
Guadalaxara, Cuença, Toledo og Ciudad-Real, er 1,296
Kv.mil stort og har 1,542,000 Indb.
Kastilianerne kan ansees som Typen paa den spanske
Nationalkaraktér med dens ædle og stolte
Ridderlighed; den kastilianske Dialekt er Grundlaget for
det spanske Skriftsprog. — Om Kastiliens Historie
se Spanien.
Kastor og Polydeukes (Pollux), se Dioskurer.
Kastrat, Kastrering, se Gildning.
Kastri, se Delfi.
Kasuar (Casuarius), Slægt af Strudsefamilien,
har høie Løbeben og mangler ligesom de egentlige
Strudse Svingfjer. Kasuarerne skiller sig fra
Strudsene ved, at de har en hvelvet, nøgen
Benkam eller Hjelm paa Hovedet og to Kjødlapper
paa Halsen. Næbbet ligner noget Hønsefuglenes
og Fjerbeklædningen bestaar af lange, smale,
parvis stillede Dunfjer, som er bløde ved Roden og
stive i Spidsen og næsten giver Fuglen Udseende
af at være beklædt med stride Haar. Kasuarerne
lever af saftige Plantedele, Frugter og Orme og
lader sig uden stor Møie tæmme. — Mest bekjendt
er den indiske Kasuar (C. indicus), som lever
paa Øerne i det indiske Arkipel. Den bliver
indtil 6 Fod høi, er sort, men paa Halsen bagtil
blaa, fortil rød. I Hurtighed nærmer dens Løb
sig Strudsens. En anden Art, C. australis,
findes paa Nyholland. — Emuen eller den
nyhollandske Struds (Dromaius Novae
Hollandiae) tilhører en egen Slægt, som nærmer sig
Strudsene, men stiller sig fra disse ved at have
tre Tæer paa Fødderne. Den bliver indtil 6 Fod
høi, er mørkebrun, med graa vatrede Linier og
paa Kinderne og Struben rød og nøgen.
Fjerklædningen er løs og næsten uldagtig. Æggene
og Kjødet spises.
Kasuistik, den Del af den katholske
Moraltheologi, som handler om Lysningen as vanskelige
Samvittighedstilfcllde (Casus conscientiae), især
hvor en saakaldt Pligtkollision indtræder. Kasuist
kaldes en Moralist, som bestjeftiger sig med saa
danne Tilfoeldes Lesning. Kasuistiken er for det
meste bygget paa Abstraktioner og Spidsfindig
heder og udartede scrrlig hos lesuiterne til en
Sofistik, ved hvis Hjelp de satte sig nd over al
Moral og Samvittighet??.
Kasus (lat. Casus, Fald, Tilflrlde, af cadere,
falde), i Grammatiken de forfljellige B^inings
former, som ?t Substantiv, Adjektiv eller Pro
nomen antager for at betegne det Forhold, hvori
Ordet staar i Scrtningen (som Subjekt, Objekt,
Hensyntzbetegnelse, Stedsbetegnelse, Middel osv.).
De Forandringer, som Ordene undergaar gjennem
alle Kasus, kaldes med et fælles Navn deres
Deklination. Kun de indoeuropæiske Sprog har
egentlige Kasus, hvis Antal oprindelig har været
8, saaledes som i Sanskrit. I Tidernes Løb har
Sprogene vist Tendens til mere og mere at skille
sig ved sine særskilte Kasusformer og isteden
udtrykke Ordenes Forhold ved Hjelp af
Præpositioner. Gammelgræsk har endnu 5 Kasus
(Nominativ, Genitiv, Dativ, Akkusativ og Vokativ, se
hver af disse Art.), Latin 6 (de fem samme som
Grcrst samt Ablativ, s. d.). I de nyere slaviske
og litauiske Sprog findes foruden disse 6 Kasus
ogsaa de to øvrige oprindelige, Lokativ og
Instrumentalis (s. d.). Tysk, Oldnorsk og de fleste af
de endnu levende norske Bygdedialekter har bevaret
4 Kasus (Nominativ, Genitiv, Dativ og
Akkusativ); Svensk samt det norsk-danske og danske
Skriftsprog har kun to (Nominativ og Genitiv),
ligesaa Engelsk. I de moderne romanske Sprog
(saaledes Fransk, Italiensk og Spansk) er enhver
Kasusendelse hos Substantiverne absolut bortfaldt
og erstattet ved foranstillede Præpositioner, medens
Pronomenerne endnu har beholdt en Kasusbøining.
— Man deler Kasus i de uafhængige (Casus
recti), nemlig Nominativ og Vokativ, og de
afhængige (Casus obliqvi), hvortil alle de øvrige
henføres.
Kasvin, By i den persiske Provins
Irak-Adsjemi, med 25,000 Indb., Hesteavl og Fabrikation
af Tepper, Sabelklinger og Silkevarer.
Katte [[** NB alfabetisk plasering på Kat!! **]] (Feles), Slægt af Rovdyrene, omfatter
disses blodtørstigste og mest glubende Arter.
Katteslægten udmærker sig ved en slank og smidig, men
kraftig Legemsbygning, forholdsvis lave Ben,
rundt Hoved, en ru Tunge samt Klør, som kan
trækkes tilbage i Hudfolder, hvorved de ikke slides
under Gangen. Kattene har meget store, krumme
og stærke Hjørnetænder; Fortænderne er meget
smaa. Af Kindtænder findes i hver Kjævehalvdel
tre store og skarpe Skjæretænder, men kun én
56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
