Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Katastrofe - Kategorier - Kategorisk. — Kategorisk Dom, se Dom. — Kategorisk Imperativ, se Kant - Kateket. — Kateketik. — Katekisere. — Katekisation - Kateketskoler - Katekismus - Katekumener - Katharer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kategorier
løser Intrigens Knude i Skuespillet; ogsaa enhver
afgjørende, især ulykkelig Vending i en Sag;
ulykkelig Begivenhed.
Kategorier, i Filosofien de almindeligste
Begreber og Tankebestemmelser, hvorunder man kan
henføre alle Gjenstande for Erfaringen, forsaavidt
de tcenkes. Aristoteles opstillede en Rcrkke af 10
Kategorier (Substans, Kvantitet, Kvalitet, Relation
osv.), som han ikke opfattede som subjektive Tanke??
former, men som angivende visse almindelige Be
stemmelser ved det virkelige; en Tings mere kon
krete (saaledes f. Ex. fysiske) Egenskaber opfattede
han derimod ikke som Kategorier. Senere
Fortolkere af Aristoteles tilføiede endnu flere
Kategorier, og Læren om disse uddannedes formelt videre
gjennem Stoikerne og Nyplatonikerne. — Kant
gav Kategorierne en ny Betydning, idet han
opfattede dem som oprindelige Former i den
dømmende Forstand. De er efter ham uafhængige af
Dommens konkrete Indhold, men begrunder dens
Former og muliggjør enhver Erfaring. De senere
spekulative Systemer har gjort mere eller mindre
heldige Forsøg paa at opstille og aflede
Kategorierue; Læren om disse udvikledes navnlig gjennem
Fichte og Hegel.
Kategorisk, ligefrem, afgjort, ubetinget. —
Kategorisk Dom, se Dom. — Kategorisk
Imperativ, se Kant.
Kateket, i den første kristne Kirke en Person,
som underviste Katekumenerne og forberedte dem
til Daaben; nu en, som underviser i Religion ved
Katekisation; en ordineret Theolog, som er
Førstelærer ved en Borgerskole. — Kateketik, Læren
om Børns Undervisning i Kristendom gjennem
Spørgsmaal og Svar. — Katekisere, undervise
i Religion ved Spørgsmaal; Katekisation, en
saadan Undervisning (Overhøring).
Kateketskoler, i den gamle Merlandske Kirke
Dannelsesanstalter for Lcerere i den kristne Reli
gion. Den fyrste af saadanne Skoler var den i
Alexandria, som voxede op til at blive et theologisk
Seminarium af stor Betydning. Den blev stiftet
af Pantcenos (d. 202) og hans Discipel Klemens
fra Alexandria og vandt senere navnlig Berammelse
gjennem Origines; den meddelte ikke blot
Undervisning i Exegese og Religionslære, men ogsaa i
Rhetorik, græsk Literatur og Filosofi. Den gik
ind under de arianske Stridigheder omkring Midten
af det 4de Aarh. — I det tredie Aarh. stiftedes
en Kateketskole i Antiokia af Presbyterne Lukianos
og Dorotheos; den skilte sig fra Alexandrinerskolen
ved at kræve en kritisk-historisk Udlægning af de
hellige Skrifter. Ogsaa Nestorianerne i
Mesopotamien havde i det 3die og 5te Aarh. en Kateketskole
i Edessa, senere i Nisibis.
Katekismus, en kortfattet Fremstilling af
Kristendommens Hovedlærdomme, ofte affattet i
Spørgsmaal og Svar. Allerede fra det 8de og 9de
Aarhundrede forfattedes saadanne Lærebøger, blandt
hvilke de mest bekjendte er den af Kero, en Munk i
St. Gallen, og den, som sandsynligvis skriver sig fra
Otfried af Weissenburg. Senere havde navnlig
Middelalderens reformatoriske Sekter saadanne
Lærebøger uden dog at bruge Navnet Katekismer, der
første Gang findes anvendt af Lachmann 1528.
Allerede 1520 udgav Luther et lidet Skrift, hvori han i
Spørgsmaal og Svar behandlede Budene,
Troesartiklerne og Fadervor; hertil føiede han i sine
Klltharcr
1529 udgivne Katekismer (den store og den lille)
to nye Hovedstykker om de to kristelige
Sakramenter. Luthers Katekismer bidrog meget til
Reformationens Udbredelse og er begge optagne
blandt den evangelisk-lutherske Kirkes
Bekjendelsesskrifter. Den store Katekismus er oversat til
Norsk første Gang af W. A. Wexels, senere
(1860) af F. V. Vugge; den lille blev først
oversat til Dansk af Jørgen Jensen Sadolin 1532
og 5—6 Aar senere af Petrus Palladius. Siden
den Tid har man saavel i Danmark som i Norge
faaet andre, nyere Oversættelser og Udgaver af
den, og den benyttes endnu som Grundlag for
Religionsundervisningen. — I den reformerte
Kirke nyder den af Kalvin forfattede
Genfer-Katekismus samme Anseelse som Luthers i den lutherske
Kirke; desuden har de Reformerte
Züricherkatekismen, som 1639 ophøiedes til Bekjendelsesskrift, og
Heidelberger-Katekismen, som 1618 paa
Dortrechtersynoden anerkjendtes som symbolsk Skrift. — Den
anglikanske Kirke har den af Joh. Poinet 1552
forfattede „Church catechism“ og den
presbyterianske Kirke „The assembly cathecism“, egentlig
en større og en mindre af samme Navn. — Den
romersk-katholske Kirke har den saakaldte tridentinske
Katekismns, som 1566 udkom i Rom, men som
paa mange Steder ikke har trængt igjennem paa
Grund af Modstand fra Jesuiterne. — Den græske
Kirkes store Katekismus er forfattet af Petrus
Mogilas, Metropolit i Kiew, og udkom 1642;
efter denne lod Peter den store udarbeide en liden
Katekismus.
Katekumener (egentl. Katekhumenoi, d. e. de,
som skal optages, nemlig i Kirken), i den ældste
kristne Kirkes Tid Benævnelse paa de Jøder og
Hedninger, som forberedtes til Daaben.
Katharer, d. e. de rene, Fællesnavn for flere
religiøse Sekter, som fra Slutningen af det 10de
Aarh. opstod i Frankrige, Lombardiet og det
vestlige Tyskland, og som alle traadte i Opposition
mod den romerske Kirkes Udartning i verdslig
Retning og krævede en Tilbagevenden til en mere
apostolifl Kirkeindretning. De fleste af dem
hyldede en dualistisk Verdensopfatning, som nærmede
sig til de gamle Marcioniters og Manikæeres,
med hvilke de derfor ofte sammenblandes af de
samtidige kirkelige Forfattere. Formedelst sit
Sammenhæng med de bnlgariske Paulicianere kaldtes
de ogsaa Bulgarer; andre Navne paa dem var
Patarener, Publikaner eller Popelitaner. Katharer
var det Navn, de selv gav sig; af dette Ord
udledes Benævnelsen Kjætter. — Katharernes Historie
er i mange Stykker dunkel, og de Beretninger om
dem, som samtidige kirkelige Forfattere giver, er
dels mangelfulde, dels partiske og feilagtige. At
de vedligeholdt visse gnostiske Traditioner fra
Oldtiden, er ikke usandsynligt, skjønt det gnostiske
Element hos flere af de til Katharerne regnede
Partier er temmelig tvivlsomt. I den senere Tid
gjorde de sin egentlige Lære til en Slags
Mysterium, medens de stillede sine praktisk-sædelige
Grundsætninger i Forgrunden. Hos flere Partier
førte det dualistiske Grundlag for deres Lære til
Forkastelse af al ydre Gudstjeneste, af
Prestestanden, af Ægteskabet, af animalsk Føde osv.
Istedenfor Daaben anvendte de Haandspaalæggelse; det
Gamle Testamente forkastede de og det Nye gjorde
de til Gjenstand for allegorisk Udlægning. — I
58
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
