Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Katte. — Vildkat. — Den tamme Kat. — Den ægyptiske Kat - Kat, „den nihalede Kat“ - Katafalk - Katakomber - Katalauniske Marker - Katalepsi - Katalexis. — Katalektisk Vers - Katalog - Katalonien - Katanes - Kataplasma - Katapult - Katarakt - Katarrh - Katastrofe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kat 57 Katastrofe
rudimenter Knusetand i hver Halvdel af
Overkjæven. Lugten, Synet og Hørelsen er
overordentlig skarpe; paa Overleben findes stive
Veirhaar. Kattene er for det meste store og smukke
Dyr; deres Pels er blød og giver en ofte kostbar
Handelsvare. Kattene deles i 1) løveagtige Katte,
som er énsfarvede (Løven, Kuguaren), 2)
Tigerkatte, som er tverstribede (Tigeren, Vildkatten,
Huskatten), 3) Panterne, som har rundagtige
Flekker eller ringformede Tegninger (Panteren eller
Leoparden, Jaguaren m. fl.), 4) Gauperne, som har
Haarduske paa Ørespidserne (Gaupen, Karakalen),
og 5) Jagtleoparderne, med høie Ben og kun halvt
tilbagetrækkelige Klør (Geparden m. fl.). — Den
til Tigerkattene hørende Vildkat (Felis catus)
er gulgraa med markere Tverstriber og har en
jevntyk Hale, der er mindre end halvt saa lang
som Kroppen; dens Øren er tæt lodne indvendig.
Den lever i Mellemeuropas Bjergskove og gjør
Jagt paa alt Slags mindre Vildt. Dens Skind
leverer et godt Pelsverk. — Den tamme Kat
(Felis domestica) stammer efter fleres Mening
fra den egyptiske Kat (F. maniculata) i Nubieu
og er nu et over nesten hele Verden udbredt Hus
dyr, der holdes for den Nytte, den gj^r ved at
udrydde Mus og Rotter. Den er et smukt og
kjcrlent Dyr, som ved god Behandling kan blive
Menneskene meget hengiven. Der gives forskjel
lige Varieteter af den tamme Kat, af hvilke An
gorakatten med lange, silkebløde Haar er den
mærkeligste.
Kat, „den nihalede Kat“, Svøbe med 9 Snerter,
der tidligere var et almindeligt Strafferedskab
ombord i Skibe.
Katafalk, ved høitidelige Begravelser en
Forhøining i Kirken, hvorpaa Ligkisten hensettes
under Ceremonierne.
Katakomber, underjordiske Gange og
Hvælvinger, som i den første kristne Kirkes Tid er
blevne benyttede som Begravelsespladse, er efter
nogles Mening udelukkende til dette Brug blevne
udgravede eller udhuggede, medens mange antager
dem for oprindelig at være Stenbrud. De slynger
sig i Regelen i mange Bugtninger til forskjellige
Kanter og er ofte anlagte i flere Etager over
hverandre; paa Siderne af Gangene er Gravene
indhuggede i Klippen i Nicheform, og Aabningen
dækkes af en Stenplade, hvorpaa den begravedes
Navn er indhugget, ofte sammen med symbolske
Tegn, saaledes Kristusmonogrammet ell. lign. Paa
enkelte Steder udvider Gangene sig til større Rum,
hvor enten Familiebegravelser eller Martyrgrave
findes. I de sidste holdtes der ogsaa under
Kristenforfølgelserne gudelige Forsamlinger. De ældste
Katakomber med sine Begravelser skriver sig fra
det 1ste Aarh., de yngste fra det 4de; fra
Begyndelsen af det 5te Aarh. holdt man op med at
begrave sine Døde i Katakomberne, som nu lige til
det 8de Aarh. benyttedes som Kultussteder. De
mest bekjendte Katakomber findes ved Rom og
Neapel; de saakaldte Katakomber ved Paris er
Stenbrud, i hvilke man siden 1786 har nedkastet
Ben, som er opgravede af Kirkegaardene.
Katalauniske Marker (Campi Catalaunici),
Sletten omkring det nuværende Châlons sur Marne
i Frankrige. Her stod 451 et berømt Slag, hvori
Vestgoterne og den romerske Feltherre Aëtius
seirede over Attila og hans Hunner.
Katalepsi, et eiendommeligt Sygdomsfænomén,
ved hvilket den Syges Legeme og Lemmer bliver
stive og ubevægelig staaende i den Stilling, som de
havde før det kataleptiske Anfald; de kan dog af en
fremmed Haand bøies og bringes i alle Stillinger
og bliver da staaende i disse, medens den Syge
selv aldeles ikke formaar at røre sig. Bevidstheden
er under saadanne Anfald dels tilstede, dels borte.
Anfaldene er i Regelen korte (nogle Minuter,
sjeldnere flere Timer eller Dage) og slutter, idet
den Syge vaagner op ligesom af en Søvn.
Katalepsi forekommer sjelden som egen Sygdom, oftere
som Symptom ved Hysteri, enkelte Arter
Sindssygdom o. lign.
Katalexis, i Metriken et Vers’s Afslutning
med en ufuldstændig Fod. — Katalektisk Vers,
Vers, som slutter med en ufuldstændig Versfod.
Katalog, Fortegnelse, Liste; [[** trykt kilde = defekt semikolon **]] især systematisk
Fortegnelse over et Bibliotheks Bøger, en
videnskabelig eller Kunstsamlings Gjenstande o. lign.
Katalonien, sp. Cataluña, det nordøstligste
Landskab i Spanien, tidligere et Fyrstendømme
under den aragoniske Krone, 577 Kv.mil stort, med
1,768,000 Indb., omfatter de nuværende
Provinser Barcelona, Gerona, Tarragona og Lerida.
Landet er bjergfuldt, og neppe Halvdelen af
Jordbunden er dyrkbar; Indbyggerne er driftige og
industrielle, navnlig findes mange Fabriker for
Bomuldsvarer. Betydelige Mængder af Kork
avles. Handelen tilsjøs er særdeles livlig. Om
Kataloniens Historie se Spanien.
Katanes, det gammelnordiske Navn paa
Skotlands nordøstligste Halvø (nu Caithness).
Kataplasma, gr., blødgjørende og fordelende
Omslag paa bctændte Steder.
Katapult, i Oldtiden en Kastemaskine, som
udslyngede store Pile i horizontal Retning og
anvendtes ved Beleiringer.
Katarakt, Vandfald i en større Flod; især
bruges Ordet om Nilens Katarakter (se Nilen).
Katarrh, Betændelse i Legemets Slimhinder,
hvorved Haarkarrene fyldes stærkere med Blod,
medens en rigelig Mængde Slim eller Materie
afsondres. Ofte ledsages Katarrhen af en brændende
Smerte i den angrebne Slimhud. De forskjellige
Slags Katarrh har forskjellige Navne; saaledes
kaldes Katarrh i Lungerne Bronkit, i
Nesehulheden Snue, i Maven og Tarmene Mave- og
Tarmekatarrh osv. Katarrher opstaar dels ved
lokalt virkende, pirrende Indflydelser, saaledes i
Aandedrætsveiene ved Indvirkning af Støv, kold
Luft osv., i Maven og Tarmene ved for megen
eller uhensigtsmæssig Spise og Drikke; dels kan
de opstaa som Følge af mere universelt, paa
den hele Organisme især Nervesystemet
indvirkende Aarsager, og da fremforalt ved
Forkjølelse. Enkelte Arter opstaar ved specifike
Smittestoffer, saaledes Dryppert (s. d.). En epidemisk
Katarrh er Influenza (s. d.). Naar en Katarrh
optræder akut, er den ofte forbundet med Feber og
gaar da i Regelen over uden at efterlade skadelige
Felger; derimod kan saadanne afstedkommes af
kroniske Katarrher, som oftest er feberløse. Under en
Katarrh maa den syge Slimhud saa meget som
mulig skaanes; i kroniske Tilfælde yder
sammensnerpende eller svagt ætsende Midler god Tjeneste.
Katastrofe, egentl. Omvending; i det
dramatiske Kunstsprog den afgjørende Begivenhed, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
