Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kerguelen Tremarec, Ives Joseph de. — Kerguelens Land - Kerkuk - Kerl, Georg Heinrich Bruno - Kerman, se Kirman - Kermansjah, se Kirmansjahan - Kermes ell. Skarlagenkorn. — Kermesskjoldlusen. — Kermeseg. — Mineralisk Kermes. — Kermesbær. — Phytolacea decandra. — Ph. esculenta - Kern, Henrik - Kern, Jakob Konrad - Kerner, Andreas Justinus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kertuk
Fregat til Islands Kyster for at beskytte de der
værende franske Fiskere og opholdt sig derpaa i
England for at sætte sig ind i Konstruktionen af
Krigsskibe. 1771 sendtes han med en Expedition
til Isle-de-France og opdagede paa denne Reise
1773 en Øgruppe, som Cook efter ham kaldte
Kerguelens Land. Efter en ny Opdagelsesreise
blev han anklaget for at have sat en Del af sit
Mandskab igjen paa en øde Ø og straffedes derfor
med Fengsel; senere foretog han med sine SMner
ftere Sjpreiser, men blev under Terrorismen
fangstet og afstediget fra den franske Marine. Han
udgav flere Sjøkarter samt Beskrivelser over sine
Reiser. — Kerguelens Land er en Vgruppe
i det Indiske Hav under 48° 50′ s. B. og 88° ø. L.
og bestaar af 130 Øer samt 160 Klipper og
Holmer. Fladeindholdet er i det hele 177
Kv.mil, hvoraf 127 Kv.mil kommer paa Hovedøen.
Alle Øerne er vulkanske og ufrugtbare, har et
raat Klima og er aldeles blottede for større Dyr.
De er ubeboede, men besøges ofte af
Hvalfangerne.
Kerkuk, By i det tyrkiske Vilajet Bagdad, med
25,000 Indb., er den vigtigste Handelsplads i det
sydlige Kurdistan. Her forevises Profeten Daniels
Grav.
Kerl, Georg Heinrich Bruno, tysk Metallurg,
f. 1824, uddannede fig ved den kongelige Berg
skole i Klausthal og studerede siden i Göttingen,
blev 1846 Docent i Kemi i Klausthal, 1851 Vice
hyttemester og 1853 Hyttemester, men opgav siden
disse Poster og blev 1862 Professor i Klausthal.
1867 blev han Docent ved Bergakademiet i Berlin.
Blandt hans talrige Skrifter om Kemi og Berg
verkslcrre er ,,Handbuch der metallurgischen
Hüttenkunde" (3 Bd., 1855—56) det vigtigste.
Kerman, se Kirman.
Kermansjah, se Kirmansjahan.
Kermes ell. Skarlagenkorn, et rødt
Farvestof, som bestaar af de drægtige Hunner af
Kermesskjoldlusen (Coccus ilicis), der lever paa den i
Orienten og Sydeuropa hjemmehørende Kermeseg
(Quercus coccifera). Hunnerne indsamles i April,
fugtes med Eddike, tørres og kommer i Handelen
i Form af Korn paa en Erts Størrelse. Kermes
bruges nu mindre end før; den Farve, som dette
Stof frembringer, er mørkerød eller brunlig. Af
Kermes tilberedes ogsaa en ringere Sort Karmin.
— Mineralsk Kermes er et rødbrunt Pulver,
som bestaar af en Blanding af amorft rødt
Svovlantimon og krystallinsk hvidt Antimonoxyd. —
Kermesbær er Frugten af en i Nordamerika
hjemmehørende fleraarig Urt, Phytolacea
decandra, der hyppig dyrkes i Europa som
Prydplante. Den har store, aflange Blade, rødliggrønne
Blomster og sortviolette Bær, som indeholder en
m^rkerpd Saft. Uagtet denne Saft er temmelig
giftig, bruges den paa flere Steder til Farvning
af Konditorvarer og i Frankrige til Farvning af
Vin. Til samme Øiemed blev den tidligere ogsaa
brugt i Portugal, men der er dette nu ved Lov
forbudt. Rodstokken indeholder en skarp
purgerende Saft, som har været benyttet i
Medicinen. — Til samme Familie hører talrige
beslægtede Plantearter fra Asien, Afrika og Amerika;
en af dem, Ph. esculenta, fra det tropiske
Amerika, dyrkes tildels for Bladenes Skyld, hvilke
benyttes som Spinat.
Kern, Henrik, hollandsk Sprogforsker, f. paa
Java 1833, studerede navnlig Sanskrit i Leiden
og Berlin, var 1858—62 Larer ved Athencrum i
Mastricht, 1863—75 ved Sanskrit-Colleget i Be
nares og er senere Professor i Sanskrit og sammen
lignende Sprogvidenskab ved Leidens Universitet.
Han har givet Bidrag til BMhlingk’s og Roths
store Sanskritordbog, udgivet og oversat ftere gamle
indiske literære Verker (deribl. ??Sakuntala") og
desuden givet Bidrag til Tydningen af den per
siske Kileskrift, udgivet Glossarium til „Lex Salica“
og en hollandsk Skolegrammatik. Fra 1876 ud
giver han det filologiske Tidsskrift ??Taalkundige
Bijdragen".
Kern, Jakob Konrad, schweizisk Statsmand og
Diplomat, f. 1808, studerede Retsvidenskaben i
Basel, Berlin, Heidelberg og Paris, blev
1831 Advokat og indvalgtes 1832 i Kanton Thur
gaus store Raad. 1833—48 repræsenterede han
samme Kanton i ..Tagsatzung", hvor han indtog
en fremragende Stilling som Medlem af det libe
rale Parti. 1838 modfatte han sig den franske
Regjerings Krav paa Louis Napoleons Udvisning
og hcevdede Asylretten; senere optraadte han skarpt
mod det reaktioncrre og ultramontane Parti og bi
drog vcrsentlig til ??Tagsatzungs" Beflutning af
1847 om at oplpse det 1845 af Kantonerne Luzern,
Uri, Schwyz, Unterwalden, Zug, Freiburg og
Wallis stiftede forfatningsstridende ,,Sonderbund".
Han blev Medlem af den til at udfM denne Be
slutning nedsatte Kommission, bevcrgede Dufour
til at t??ge Kommandoen over Edsforbundets Trop
per og fendtes efter Sonderbunds Oftlpsning til
Luzern for at gjenoprette den lovlige Orden og
virke til Forsoning mellem Partierne. 1848 tog
han vigtig Del i Forfatningsreformen og virkede
for Oprettelsen af Forbundsretter, hvis Formand
han blev 1850; fenere reprcrfenterede han Thorgau
i National- og Stcrnderraadet. Under Striden
med Preusfen om Neuchatel 1857 gik han til
Paris for at faa Keiser Napoleon til at magle
og havde senere voesentlig Andel i Stridens frede??
lige Bilcrggelse. Siden 1857 har han vceret schwei
zisk Gesandt i Paris og har som saadau gavnet
sit Fedrelands Interesser ved Afsluttelfen af fiere
vigtige Traktater med Frankrige.
Kerner, Andreas Justinus, tysk Digter, f. 1786,
d. 1862, blev efter sin Faders Død mod sin Villie
sat til Handelen, men blev af en Prest hjulpen lil
at studere og lagde sig fra 1804 i Tübingen efter
Medicin, medens han ved Benskabet med Uhland
fartes til at bessjeftige sig med Poesien. Efter
endte Studier gik han 1809 paa Reiser, blev 1815
ansat som Læge i Gaildorf og 1819 i Weinsberg,
hvor han virkede indtil 1851, da han, næsten
ganske blind, tog Afsked og nedlagde sin Praxis.
Han hørte til den saakaldte schwabiske Digterskole
og var en af dennes mere fremragende
Repræsentauter. Han vakte først Opmærksomhed med
„Reiseschatten von dem Schattenspieler Lux“ (1811),
som er tiltrekkende ved en sjelden Forming af
drømmende Fantasi og original Humor.
Sammen med Uhland og Schwab udgav han „Poetisk
Almanak“ (1812) og „Deutscher Dichterwald“
(1813), hvori hans bedste Digte findes. 1826
samlede han sine Digte, som senere ofte er
udkomne i forøgede Udgaver. Mange af hans bedste
Sange og Ballader er holdte i Folkevisens Tone;
73
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
