Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kerner, Andreas Justinus - Kerria japonica - Kerry - Kertsj (Landtunge). — Strædet ved Kertsj. — Kertsj, i Oldtiden Pantikapæum (By) - Kervyn de Lettenhove, Josef Bruno Maria Konstantin - Kesanlik, se Kasanlik - Kesjo eller Hansi - Kessel, Jan van. — Jan van Kessel den yngre - Ketil Kalv - Ketilbjørn den gamle - Ketteler, Wilhelm Emanuel, Friherre - Kettilmundsson, Matts - Keudell, Robert von - Kew - Kexél ell. Kexel, Olof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lierri?? 74 Kexel
fælles for de fleste af hans Digte er en dels ve
modig, dels djervt humoristisk Stemning. I sine
senere Aar beskjeftigede han sig meget med den
dyriske Magnetisme og med Aande- og Vesattelles
historier, hvorom han udgav flere Skrifter. Han
optraadte ogsaa som medicinsk Forfatter og strev
desuden ,,Bestürmung der Stadt Weinsberg 1525",
der er støttet paa utrykte historiske Kildeskrifter.
Kerria japonica, Busk af Rosenfamilien,
har grMne Stilke og Grene, cegformede, sagtakkede
Blade og smukke, fembladede, gule Blomster. Den
hprer hjemme i Japan, men dyrkes nu nersten
overalt i Europa som Prydplante og har da sad
vanlig fyldte Blomster. Ved Kristiania holder
denne vakre Bust sig meget godt uden at dakkes
om Vinteren.
Kerry, det sydvestligste Grevskab i Irland, i
Provinsen Munster, 84 Kv.mil stort, med 196,000
Indb., er bjergfuldt og rigt paa Sj^er; Kysten er
sterkt indstaaren. Paa Grund af sin NaturstjM
hed kaldes det ofte det irske Schweiz. —
Hovedstad Tralee (s. d.).
Kertsj, den østligste Landtunge paa Krim, be
grcrndser fra Vest Strædet ved Kertsj, som
forbinder det Asowste med det Sorte Hav. Her
ligger Byen Kertsj, med 22,500 Indb., god
Havn, Fiskerier og Handel. Den hed i Oldtiden
Pantikapæum og var en milesisk Koloni.
Kervyn de Lettenhove, Josef Bruno Maria
Konstantin, belgisk Historieskriver og Statsmand,
f. 1817, valgtes 1861 til Medlem af Deputeres
kammeret, hvor han sluttede sig til det klerikale
Parti, og var 1870—71 Indenrigsminister. Af
hans Skrifter, der alle bærer Vidnesbyrd om
grundige Kildestudier, kan nævnes: „Histoire de
Flandre“ (5 Bd., 1874), „Croniques de Froissart“
(23 Bd., 1867—77) og „Oeuvres de G. Chastelain“
(8 Bd., 1863—66).
Kesanlik, se Kasanlik.
Kesjo eller Hansi, Hovedstad i Provinsen
Tongkin i Anam, ved Floden Song-koi, med
150.000 Indb.
Kessel, Jan van, hollandsk Maler, f. 1626,
var Elev af Simon van Vos og levede siden 1680
i Spanien, hvor han ogsaa dFde. Han var en
fortræffelig Landstads-, Blomster- og Dyremaler. —
Jan van Kessel den yngre, foregaaendes Søn
eller Brodersøn, f. 1644, d. 1708, var en ud??
mcrrket Portrcrtmaler. Han gik 1680 til Spa
nien, hvor han 1686 blev Hofmaler. Han malede
senere ogsaa mythologiste Billeder.
Ketil Kalv, paa Ringencrs i Stange, en af
de mcrgngste oplandste BMder paa Olav den hel
liges og hans ncrrmeste Efterfjilgeres Tid, var
Olavs fuldtro Ven. Han advarede Kongen, da
de fem Oplandskonger 1017 havde besluttet at
overrumple ham, og bistod ved deres Tilfange
tagelse. Senere fik han Olavs Halvsyster Gun
hild tilcrgte.
Ketilbjørn den gamle, en rig og anset Mand
fra Naumdal, var en af de første Nordmænd,
som udvandrede til Island. Han bosatte sig paa
Mosfell og blev Stamfader for den mægtige
Mosfellsæt.
Ketteler, Wilhelm Emanuel, Friherre, Biskop
af Mainz, f. 1811, d. 1877, studerede fprst Rets??
videnstaben og ansattes i et juridisk Embede, men
forlod 1838 Statstjenesten, studerede Theologi og
blev 1844 viet til Prest. 1846 blev han Sogne.
Prest i Hopsten i Vestfalen og indvalgtes 1848 i
den tyste Nationalforsamling, hvor han virkede for
Kirkens fuldstcrndige Uafhcrngighed af Staten.
1849 blev han Provst ved Hedvigskirken i Berlin
og 1850 Bistop i Mainz. Som saadan var han
en ivrig Forfegter af den katholste Kirkes og Bi??
flopernes Rettigheder og Interesser, men oppo
nerede 1870 paa det vatikanske Koncil mod Dogmet
om Pavens Ufeilbarhed, hvilket han ikke ansaa det
for beleiligt at vedtage. Efter forgjeves at have
forsagt at overtale Paven tll ikke at bekjendtgj^re
det nye Dogme reiste han fra Rom endnu fM
Koncilets Slutning, men underkastede sig dog dets
Bestemmelser. Han udgav en Rakke Flyveskrifter
om sociale SvFrgsmaal samt om Forholdet mellem
Stat og Kirke.
Kettilmundsson, Matts, svensk Ridder, ud
markede sig under Thorgils Knutssons Rigsfor
standerflab i Krigen mod Russerne 1299 og slut
tede sig efter Birgers Regjeringstiltradelse til hans
Brsdre. Han spillede en fremragende Rolle ved
Hertug Eriks Hof. Mede sig efter Hertugernes
Fangsling i Spidsen for Opstanden mod Birger
og tvang ham til at forlade Landet, hvorpaa han
selv 1318 valgtes til Rigets Drost og H^veds
mand. 1319 lod han den unge Magnus Eriksson
hylde og synes da at have nedlagt sin Vardighed
som RigshMdsmand. 1322 nedlagde han Drost
embedet, men deltog ogsaa senere som Medlem
af Randet i Formynderregjeringen og forsva
rede med Held Finland mod Russerne. Han
dM 1326.
Keudell (udt. Køidel), Robert von, tysk Stats
mand, f. 1824, studerede i Konigsberg, Heidelberg
og Berlin og blev 1851 Regjermgsassessor i Pots
dam. 1858—63 var han ansat i Breslau, siden
1862 som Regjeringsraad og kaldtes 1863 af Bis
marck til Berlin, hvor han ansattes i Udenrigs
ministeriet. Senere har han varet Bismarcks
uadskillelige Ledsager paa hans diplomatiske Reiser
saauelsom under Felttogene 1866 og 1870—71.
Sidstncrvnte Aar indvalgtes han i den tyste Rigs
dag. men blev 1872 Gesandt i Konstantinopel og
1873 i Rom; siden 1876 er han tyst Minister ved
det italienske Hof.
Kew (udt. Kju), Landsby i det engelske Grev-
stab Surrey, vel en Mil fra London, ved Themsen,
har et tzvlot og en botanisk Have, som er den rig^
holdigste og st??rste i Verden. Dens Udstrcrkning
var 1875 110 Hektarer, og dens Herbarium talte
allerede 1851 150,000 Arter. Her findes bl. a.
et stort Drivhus, 350 Fod langt, 95 F. bredt og
63 F. hjZit. Haven bes^gtes 1875 af over ½
Million Mennesker.
Kexél ell. Kexel, Olof, svensk Digter, f. 1748,
d. 1796, studende Retsvidenskaben i Upsala og kom
1768 til Stockholm, hvor han ved Bedrageri
berøvedes sin hele Formue, saa at han senere stedse
levede i Fattigdom. 1770 maatte han rømme for
Gjeld, opholdt sig i Portugal og England og kom
1773 tilbage til Stockholm, hvor han fik en Post
ved det kgl. Theater og senere blev dettes
Sekretær og Fuldmægtig. Efter Bellmans Død blev
han Sekretær ved Tallotteriet. Foruden flere
Samlinger af Fortællinger og Digte skrev han en Række
Lystspil, som delvis er Efterligninger af udenlandske
Mønstre, men som indtager en ret betydelig Rang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
