Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Khalif. — Khalifat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Khlllif
Medina til Damaskus. Cfter at have undertrykt
et Par indre Uroligheder tankte han paa at om
styrte det byzantinske Rige. Hans SM lesid drog
uden at stFde paa videre Modstand gjennem Lille
asien, gik over Hellesponten og beleirede Konstan
tinopel, som han dog 669 maatte forlade med
uforrettet Sag. Med Wrre Held kjcrmpede Felt??
herren ??beid-Allah i Khorasan og Turkeftan og
Okba Ibn-Nafi i Afrika. Moavija ftgte ogsaa
at organisere Rigets indre Styrelse og gjorde
Khalifatet arveligt. Med ham kom Omaijadernes
Dynasti paa Tronen. Han efterfulgtes af sin SM
Jesid (680—83), som i Begyndelsen ikke aner??
kjendtes i Mekka og Medina. Et Parti af Mis
forn^iede samlede sig om Alis yngre SM Hussein,
som blev drcrbt, efterat et Oprpr til Gunst for
ham i Irak var dcrmpet; nu sluttede lesids Mod
ftandere sig til Abdallah, en SM af Feltherren
Zobeir; en Hoer udsendtes mod ham, men imid
lertid opde lesid, og hans svage SM, Moavija
den anden (683) dFde eller drcrbtes allerede ester
faa Maaneders Forlch. Arabien, Irak og 3EgyP
ten sluttede sig til Abdallah, medens i Damaskus
Omaijadeu Mervan den første (683—85) an
erkjendtes som Rigsforstander og dervaa som Kha
lif. Han holdt sig trods mange Opstandsforftg,
men blev tilsidst myrdet af sin Hustru. Under
hans SM Abdulmelik (685—705) optraadte
en foregiven Profet Mochtar, som lod sig hylde
i Kufa, men blev overvunden af Abdallah; denne
blev derved endnu moegtigere og farligere for
Abdulmelik, som imidlertid sluttede Fred med den
byzantinske Keiser lustinian den anden og slog
Abdallahs Tilhcrngere i Irak. Hans Feltherre
Haddsjlldsj indtog Mekka med Storm, hvorved Abd
allah omkom, og nu var Herred??mmet over hele
den muhllmedllnfie Verden forenet hos Abdulmelik.
Hans Søn Velid den første (705—15) yndede
og befordrede Videnskaber og Kunster, og hans
Regjering blev Khalifatets Blomstringstid. Under
ham erobredes Turkestan 707, Galatien 710 og
Sp??men 711. Han efterfulgtes af sin Broder
Suleiman (715—17), som lod Konstantinopel be
leire, men derved fik sin Flaade to Gange ??delagt af
grcesklld (s. d.); Georgien derimod erobrede han.
Omar den anden (717—20) var en mild, ret
fcrrdig og from Hersker, som imidlertid Paadrog sig
Omaijadernes Uvillie ved sin venlige Stemning
mod Aliderne og derfor stal vare bleven forgivet.
Jesid den anden (720—24) var udsocevende og
uvirksom; under ham rasede overalt i Riget Ov
rM og Uroligheder. Hans Broder og EfterfMer
Hischam (724—43) var en forstandig Hersker,
som tog sig af Rigets indre Anliggender, og som
ftrst havde at kjcrmpe med Aliden Zeid, senere
med Nbassiderne, Efierkommerne af Muhameds
Onkel Abbas. Under Hischams Regjering slog
Karl Martel Arabernes Herre ved Tours 732 og
Narbonne 736 og stansede derved deres Frem
rykning paa denne Kant. Den Wdagtige og vel
lystige Velid den anden (743—44) efterfulgtes
af Jesid den tredie og Ibrahim, som begge
regjerede kort; den sidstes Eftermand, Mervan
den anden (744—50) havde at kjcrmpe med
Abbassiderne, som under den herstende Misfor-
Njsielse med Omaijadernes Dynasti havde vundet
et stort Parti for sig. En SMnesMs SM as
Abbas, Abul-Abbas, udraabtes i Mesopotamien
Khalis
til Khalif, og hans Onkel Abdallah begyndte Krig
med Mervan, som blev flagen og flygtede ti!
LEgypten, hvor han kort efter dFde. Abdallah
lokkede nu alle Medlemmer af Omaijadernes
Slcegt til sig og anstillede et fircekkeligt Blodbad
paa dem; kun nogle faa undkom, deriblandt Abdur??
Rham3n, som kom til Spanien og der stiftede
det uafhcengige Khalifat i Eordova. Abul-Abbas
(750—54) fik Tilnavnet ??den blodige", stjMt han
selv var udeu Skyld i det af Abdallah foranstaltede
Blodbad. Han efterfulgtes af sin Broder
Abu-Dsjafar (754—75), scrduanlig kaldt Al-Mansur,
d. e. den seierrige, som havde mange Medbeilere
at bekjcrmpe, deriblandt Onkelen Abdallah, men
som lykkelig overvandt dem alle. Han gjorde Er
obringer i Armenien, Kilikien, Kappadokien og In
dien og beskyttede Videnskab og Kunst. 764 an
lagde han ved Tigris Byen Bagdad, hvorhen han
768 forlagde S??det for Khalifatet. Hans SM
Al-Mahdi (775—85) og dennes SM Al-Hadi
(785—86) havde at kjcrmpe med mange OprMs
forftg. Den sidftes Broder Harun med Til
navnet al Raschid, d. e. den Retfcrrdige
(786—809) er bcrMt for sin Omsorg for Rigets Bel
og for Bidenskab og Kunst, men gjorde sig skyldig
i mange Orusomheder, som ikke gjFr hans Minde
Mre. Han delte Rigel mellem sine tre SMner,
af hvilke Muhamed al Amin (809—13) stulde
vcere Khalif og umiddelbar Hersker over Irak, Ara
bien, Syrien, LEgypten og de Mrige afrikanske
Besiddelser, medens Al-Mamun stulde have Per
sieu, Turkestan, Khorasan og de Pstligste af Khali
fatets Lande, og Kasim Lilleasien, Armenien og
Landene ved det Sorte Hav. De to yngre Br??dre
skulde efterf^lge Amm i Khalifatet. Amm ud
ncrvnte trods dette sin SM til sin Efterf^lger,
hvilket fremkaldte en Krig med Brpdrene. Al-
Mamuns Feltherre indtog Bagdad og lod Amm
drcrbe, hvorpaa Al-Mamun (813—33) aner
kjendtes som Khalif. Han agtede ved al gifte sin
Datter med en af Aliderne at vinde denne mceg
tige Slcegt for sig, men dette vakte Misn^ie blandt
Abbassiderne, som erklcerede ham for afsat; dog
underkastede de sig senere, da hans SvigersM var
df??d. Al-Mamnn var en frisindet Mand, som be
kjcemftede den stive Orthodoxi og befordrede Viden
flaberne paa den liberalefte Maade. Det viste sig
imidlertid, at det blev stedse vausteligere at holde
det store Rige sammen; allerede under Harun var
der stiftet uafhcrngige Riger: Kairavan og Fez, og
821 opkastede Statholderen Tahir i Khorasan sig
til selvstcendig Herster. Det samme gjorde flere
andre Statholdere. To Tog, som Al-Mamun
gjorde mod Konstantinopel, mislykkedes, hvorimod
de llfrikanste Arabere under hans Regjering (ca.
830) erobrede Sicilien og Sardinien. Han efter
fulgtes af sin Broder Al-Motassim-Billahi
(833—42), som byggede Samira og forlagde sin
Residens oid. Han var den fyrste Khalif, forn be
nyttede sig af tyrkiske Leietropper; disse fik meget
at sige under hans Efterftlgere,
Alpàthik-Billahi (842—47) og Muthavakkil-Billahi
(847—61) hvilken sidste blev drcrbt ved en Sammen
svcergelse af hans egen SM og den tyrkiske Liv
vagt. Denne udraabte nu SMnen, Muntassir
(861—62), til Khalif og efter hans D^d Mustain
Billahi (862—66), ved Siden af hvilke to Alider
opkastede sig til Khalifer. Den ene blev
77
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
