Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Khalif. — Khalifat - Khalkedon (By) - Khalkedon ell. Chalcedon (Mineral) - Khalkidike - Khalkis, nu Egrip - Khamæleon. — Chamæleo africanus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Khalif
overvunden, men den anden, Hassan ben<Zeid, stiftede
et uafhengigt Rige i Taberistan. De tyrkiske
Tropper delte sig Paa denne Tid i flere Partier
og afstedkom derved endnu Wrre Forvirring i
Riget; et af Partierne afsatte Mustain og satte
Al-Mutazz Billahi (866—69) Paa Tronen;
han tankte paa at affiaffe de tyrkiske Leietropper,
men disse gjorde Opr^r, n^dte ham til at takke
af og gjorde Al-Muthadi Billahi (869—70)
til Khalif, men afsatte ester 11 Maaneders ForlM
ogsaa ham. Den neWlgende Khalif,
Al-Mutamid Billahi (870—92) opnaaede endelig ved
sin dygtige Broder og Medregent Al-Muvaffak at
sette en Grendse for den tyrkiske Livvagts Herre??
dMme, uden dog derved at kunne hindre Rigets
OplMning. Foruden de Provinser, som tidligere
var l??srevne, faldt nu ogsaa LEgypten og Syrien
fra og blev et selvftendigt Rige under Tuluni
dernes Dynasti. Al-Mutadhid Billahi
(892—902) begunstigede Aliderne og havde at kjæmpe
med Byzantinerne og den i Irak opstaaede Sekt
Karmaterne. Hans SM Al-Mutafi Billahi
(902—09) kjempede heldig med Karmaterne og
underkastede sig igjen Syrien og LEgypten.
Al-Muktadir Billahi (909—31) var en svag Per
son, som beherfkedes af sine Hustruer og EmbedS
mcrnd og gjentagne Gange afsattes og iudsattes
igjen og tilsidst blev myrdet. Under ham skred
Rigets OplMning fremad; bl. a. gjorde LEgypten
sig atter uafhcrngigt under et nyt Dynasti.
Al-Kahir Billahi (931—34) styrtedes fra Tronen
af Leietropperne, hvorefter Al-Ràdhi Billahi
(934—41) blev Khalif. Han indfMe Emir Al-
Omras Verdighed og gav den dermed beklcrdte
Embedsmand hele den verdslige Magt, saa at
han, stjpnt handlende i Khalifens Navn, blev Ri
gets egentlige Styrer, i Lighed med Major
domus i det frankiske Rige. Den anden af disse
Embedsmend, Tyrken Badsjkem, bemegtigede sig
endog Retten til at bestemme Tronf??lgen. Al-
Ràdhis EfterfMger Al-Muttaki Billahi
(941—44), lod Badsjkem dræbe og ftgte at vinde Re
gjeringen tilbage, men nsdtes af de tyrkiske Leie
tropper til at udnevne en ny tyrkisk Emir, Turun,
som afsatte og blindede Al-Muttaki og testamen
terede Riget til en vis Ibn-Schirzad. Til Hjelp
mod dennes Tyranni indkaldte den nye Khalif,
Al-Mostakfi Billahi (945), det persisteFyrste
hus Buiderne, som styrtede Ibn-Schirzad, men
ogsaa afsatte Al-Mostakfi og gjorde Emirvardig
heden arvelig i sit Hus. Emirerne var fra nu af
Herflere i Bagdad, men i enhver af de mere fjernt
liggende Provinser var der selvstendige Herskere.
Khaliferne tabte lidt efter lidt ogsaa sine sidste
Rettigheder: i LEgyPten antog 970 Fatimiderne
Titel af Khalifer, saa at der nu var tre saadanne
(i Bagdad, Kairo og Cordova). Fatimiderne sank
imidlertid snart ned til Skyggefyrster under sine
Vesirer, og Omaijaderne i Cordova tabte ved Sp??
mens Deling i mange smaa Provinser al Magt,
indtil de styrtedes af Almoraviderne. Den buidiste
Hersserslcrgt af Emirer i Bagdad fortramates 1038
af Seldsjukerne, og Fatimidernes Rige i LEgypten
styrtedes af Saladin, hvis Dynasti, Aijubiderne,
herskede i LEgyPten 1171—1250. Da Bagdad
1258 blev indtaget af Mongolerne, ftygtede A3t
linger af Abbassiderne til LGgyPten, hvor de under
Beskyttelse af de dengang der herskende Mamluker
Khanmleon
vedblev at ville hcevde sit aandelige Overherre
d??mme over den muhamedanske Verden. Da
Tyrkerne 1517 erobrede Wgypten, fartes den sidste
af disse Skyggekhalifer til Konstantinopel, men
kom senere igjen til LEgypten, hvor han dpde 1538.
Derpaa antog de tyrkiske Sultaner Khaliftitel og
gjorde Krav paa det geistlige Overherred??mme over
Islams Bekjendere, hvilket dog lige til den nyeste
Tid. iscrr af Perserne, Araberne og Marokkanerne,
er blevet bestridt.
Khalkedon, By i Bithynien, anlagt af Me??
garerne ca. 685 f. Kr., laa ved Indgangen til
Bosporos, ligeoverfor Konstantinopel. 140 f. Kr.
flyttedes dens Indbyggere til Nikomedia, og Byen
kom i Forfald; i det 3die Aarh. erobredes den
stere Gange af nordeuropeifke Folk, men gjen
oprettedes af lustinian i sin tidligere Glans og
fik Navnet lustinianea. Senere Fdelagdes den af
Tyrkerne, og nu er kun faa Levninger af den til
bage. I Khalkedon holdt Keiser Marcian 451 det
fjerde ??kumeniske Koncil, som vedtog det khalte
donenstste Symbol mod Monofysiterne.
Khalkedon ell. Chalcedon, Mineral, en
Afart af Kvarts, forekommer navnlig i Mandelstenenes
Hnlheder, og er oftest graa og halvgjennemsigtig.
Chalcedon farves kunstigt i forskjellige Toner og
er saaledes et Hovedmateriale til Fremstilling af
flere halvt imiterede Smykkestene.
Khalkidike, Halvø i Makedonien, mellem den
thermæiske og strymoniske Bugt.
Khalkis, gammel By og Hovedstad Paa Eu
boia, var tidlig en mcrgtig Handelsstad og fprte
Krig med Eretria, stod 506—411 f. Kr. under
Athens Herred??mme og tilh??rte senere dels Make^
donerne, dels Romerne. Den var ved en Bro
forbunden med Fastlandet. Byen kaldes nu Egrip
eller Negroponte, har ca. 7,000 Indb. og er
Hovedstad i det græske Nomarkhi Euboia.
Khamæleon (Chamæleon), en Slægt af Firben,
der Wrer til en egen Gruppe, forn udmcrrker sig
ved sin lange, cylindriske, strcrkkelige Tunge, Klatre??
fadder og Gribehale samt en Hudkam paa den
hvelvede Ryg. De herhen horende Dyr er for
det meste smaa, langsomme og troege; de lever af
Infekter, iscrr Fluer. Disse fanges ved, at den
lange med klcebrigt Spyt fugtede Tunge rast
strclkkes frem, saa at Fluen bliver truffeu i Flugten
og klceber ved den. En mcrrkelig Ting ved Kha
mcrleonerne er deres Farveskifte, idet de kan for
andre sin Farve i meget forskjellige Nuancer, enten
helt eller paa enkelte Dele af Legemet. Dette
mcrrkelige Forhold, som betinges ved, at der mel
lem Over- og Lcederhuden samt i og under denne
fmdes flere forskjellige Pigmenter, viser sig, naar
Dyret tirres, bliver forskrekket, lider Smerte eller
overflyttes fra en Temperatur til en anden; ogsaa
Lys og Mprke har Indflydelse ftaa Farveskiftet.
Under rolige Forhold og Velbefindende synes de
sedvanlige Farver at vere olivengrMt tidlig paa
Dagen, vrunsort henimuo Aftenen og graalighvidt
om Natten. Khameleonerne lever i Sydeuropa,
Afrika, Australien og paa de indiske Ber; den sed
vanligste Art, Chamæleo africanus, der er
ca. 1 Fod lang, findes i Spanien og især hyppig
i Nordafrika; om Sommeren kan den ogsaa
holdes levende i de nordligere Lande og bliver i
Fangenskab meget tam.
78
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
