Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kierkegaard, Søren Aaby - Kieserit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kieserit
Kierkegaard 82
et Livsfragment af Victor Eremita", et af de
pswdonyme Navne, under hvilke flere af hans
Skrifter saa Lyset. Nu fulgte Slag i Slag en ,
forbausende Mangde Skrifter, alle vidnende om
en snartsaqt enestaaende Skarphed i Psykologiss Op
fatninq, uforfcrrdet Livsironi, overordentlig Tanke
fylde og et sjeldent Herred??mme over Sproget.
Samme Aar udkom saaledes: ??To, tre og fire op- !
byaaelige Taler", ??Frygt og Bceven", „Dialektisk
Lyrik af Johannes de silentio“, ??Gjentagelsen, et
ForsM i den erperimenterende Psykologi, af Con
stantin Constantius". 1844 udkom hans ??Filosof
isie Smuler eller en Smule Filososi, af Johannes
Climacus",,,Begrebet Angst, en simpel psykologiss
paapeqende Overveielse i Retning af det dogmatiske
Problem om Arvesynden", og ..Forord, Morskabs- !
lcesninq for enkelte Stander efter Tid og Leikghed,
af Nikolaus Notabene". 1845 udgad han: ??Tre
Taler ved tankte Leiligheder", ..Stadier paa Livets
Vei" og 1846: ??Afstuttende uvidenstabelig Efter
strift til de filosofiske Smuler", i hvilket Verk han
kaster Pseudonymiteten og vedkjender sig Forfatter
ftllbet til de foran ncrvnte Skrifter. Senere ud
qav han: ??En literar Anmeldelse" (1846), ..Op- ,
byqqelige Taler i forskjellig Aand" (1847), ..Kjcer
liqhedens Gjerninger" (1847), ..Kristelige Taler" !
(1848), ..Lilien paa Marken" (1849), ..Tvende
ethist-reliqipse Smaaafhandlinger" 51849), ??Syg??
dommen til D^den" (1849). ..Ypperstepresten- ,
Tolderen???Synderinden" (1849), ..IndMlse i
Kristendom" (1850), ??En opbyggelig Tale" (1850),
??To Taler ved Altergangen om Fredagen" (1851),
..Om min Forfattervirkfomhed" (1851), ??Til Selv
pr??velse" (1851), ..Dette stal siges, saa vare det
sagt" (1855), ..Hvad Kristus demmer om officiel
Kristendom" (1855), ??GudS Uforanderlighet," (1855)
og ..Bieblikket" (1855). De fire sidste. med Und
tagelse af ..Guds Uforanderlighed" var ncrrmest
fremkaldte ved Kierkegaards Strid med Biskop
Martensen angaaende en af denne holdt Ligtale
over Biskop Münster. — Kierkegaard var en ual
mwdelig rigt begavet Aand, og faa har vakt en
saadan Opsigt som han, ligesom hans Indfly
delse baade paa den religi??se og den blot og
bart videnskabelige Tænknings Omraade i Dan??
mark, maaske ogsaa i Norge, var meget stor.
Sjelden har nogen Forfatter i saa kort Tid lagt
en saa umaadelig Produktivitet for Dagen, og doq
overraskede han i ethvert nyt Verk sine Læsere med
nye originale Tankeforbindelser og Bevisførelser.
I hans ??Enten-Eller" opstiller og forklarer han
Modsætningen mellem den æsthetiske Livsanskuelse,
hvis Formaal er Nydelsen, oa den ethiste, hvis
Opgave er Pligtopfyldelfen. I sine senere Skrif??
ter fpger han at udrede den enkelte Kristens For
hold til Troen og Livet i Gud. Troen, siger
han, er for den menneskelige Klpgt en Urimelig
hed, og dens Gjenstand er denne en ??begribe
lighed (..Paradox"). Men de evige Sandheder har
intet med vor ufuldkomne Viden at skaffe, de er
uendelig havede over den og kan kun gribes ved
Troens inderlige Hengivelse i Gud. I Kristenlivet
stal den enkelte stille sig ud fra Massen og stille
fig alene ligeoverfor Gud, opgive den timelige
Nydelse oq fM et Liv i Lidelse og Forsagelse.
Kristendommens Sandhed er ikke Videnstabens
objektive (udenforftaaende), men Livets fubjekttve
(personlige) Sandhed. Den objektive Betragt-
Nina af Kristendommen beskjeftiger sig kun med
dens historiske eller filosofiske nandhed og kan
derfor ikke fatte det, hvorftaa det i Kristendommen
hovedsagelig kommer an. Der sp^rges ikke om.
hvad Kristendommen er historisk, men om den en
kelte i inderlig Tilegnelse kan gribe den, om hvor
ledes han bliver en Kristen. Den sande Troende
baade har Forstand og bruger den men i Forhold
til Kristendommen tror han mod sin Forstand,
idet han bruger denne til at blive opmarksom Paa
det uforst??elige, hvorved net??P Troens ,,L.denfkab
skal skjerpes. — Om end Flerheden as de nyere
Theologer ikke godkjender Kierkegaards Theon, og
om end denne i adskillige Punkter synes at Mis
kjende Guds Frelsesgjerninger og Frchesmidler
for msidig at lagge Vegten paa Menneskets indre
reliqipse Liv. saa er det dog ??bestndekgt, at hans
geniale Skrifter har ovklaret mangt et Punkt, navn
lig paa den religi??se Psykologies Felt, og fornemme
lig bidraget til Vækkelse og Selvpr^velse og awd
vil have blivende Bard. — Kierkegaard optraadte
i sine sidste Leveaar mod Martensen i Anledning
af dennes ovenfor omtalte Llgtale. Marten-
sms Betegnelse af Münster som et ..Sandheds
vidne" blev heftig angreben af Kierkegaard og
Striden førtes fra hans Side først i det danske
?Fædrelandet", senere i et eget Blad. .Øieblikket ,
tildels med hensynsl??s Skarphed Midt under
denne Strid d?de Kierkegaard, kun 42 Aar gammel.
Det bebreides ham, og for en stor Del med rMe
at han trods sin for^vngt fine og hensynMlde
Skrivemaade ofte ligeoverfor sme Modstandere lod
sig henrive til Lidenstabelighed og SkaanseWshed.
Men dette uiaa delvis undsiyldes ham paa^rund
af hans urokkelige Tro paa sin retf<erdige Vag ??g
hans ivrige Straben efter kun at f^lge Sandheden.
Hans Angreb paa den ..officielle Kristendom", som
han kaldte det, m^dte almindelig Modftand blandt
hans Samtidige inden Geistligheden. Men saa
vel hans Modstandere som hans Tilhangere er
enige i at betegne ham som en sjelden markelig Per
sonliqhed inden Aandens og Tankens Verden. ??? Ns
..Kierkegaards efterladte Papirer" ??dtom for nogle
Aar siden 4 Bind, udgivne af H. P. Barfod,
Amanuensis hos Kierkegaards Broder, den ovenfor
omtalte Biskop P. Chr. Kierkegaard. Nogen Tid
efter paatog Tysteren H. Gottsched sig at fortsatte
Udqivelsen af ??Efterladte Papirer", hvilket Arbeide
nu (1881) er fuldff!rt. Denne sidste Samlmg ud
gj^r 8 store Bind. Foruden denne Samlmg er
efter Kierkegaards DM udkommet: ..SprenKierke
gaards Bladartikler", ??Synspunktet for mm For
fattervirksomhed" og ..DMmer selv", huuke to
Skrifter daterer sig fra hans senere Levetid. Af
Bpger, som tjener til Belysning af Kierkegaards
Liv og Virksomhed. kan ncrvnes flere Smaaskrifter
af den tyste Prest A. Barthold, saasom ..S^ren
Kierkegaard, eine Verfasser-Existens eigener Art",
og ??Noten zu Sflren Kierkegaards Lebensgeschlchte",
1873 og 1876, G. Brandes: ??S?ren Kierkegaard",
1877, Fr. Petersen: ??S^ren Kierkegaards Kristen
domsforkyndelse", 1877 og W. Rudin (Uvsala):
„Sören Kierkegaards person och författareskap“,
hvoraf endnu (1881) blot første Del er udkommet.
Kieserit, et Bittersalt, som forekommer i de
øvre Stensaltlag i Stassfurt. Det indeholder
svovlsur Magnesia og anvendes til Fremstilling af
svovlsur Kali, Glaubersalt osv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
