Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kiesewetter, Rafael Georg - Kiev ell. Kijev, polsk Kijov - Kighoste - Kikkert (eller Teleskop) - Kilare, se metrisk Maal og Vegt - Kildare - Kileskrift. — Anarisk Skrift. — Sumerisk Skrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kiesewetter 83 Kileskrift
Kiesewetter, Rafael Georg, tysk Musikhifto
riker, f. 1773, d. 1850, ftuderede RetSvidenstaben
og bekladte senere juridifle Embeder i Wien. Han
skrev fiere fortjenstfulde Verker, navnlig om Middel
alderens Musik ; sin rige Samling af gamle Parti
turer testamenterede han til Hofbibliotheket i Wien.
Kiev ell. Kijev, polsk Kijov, Guvernement
i Llllerusland, grandser i Nord til Minst, i Bft
ttl Poltava og Tsjernigov, i Syd til Podolien og
Kherson, i Vest til Volhynien og Podolien, er
910 Kv.mil stort og har 2,252,000 Indb. Landet
er frugtbart og rigelig forsynet med Skov ; Hoved
narmgsveiene er Agerbrug og Kvegavl. — Hoved
staden Kiev paa den HMe Bred af Dnjepr, har
80,000 Indb., talrige Kirker, et Universitet, store
Merner, Arsenal og meget betydelig Industri, isar
i Lader, Fajance, kemiske Prcrparater og Mineral
vande. Hvert Aar i Januar holdes her et storartet
Marted. Byen er meget gammel, var 822—1155
Storfyrstens Residens og havde sin Blomstringstid
i Begyndelsen af det 11te Aarh., men sattes senere
ved Tatarernes og Polakernes Herjinger meget til
bage i sin Udvikling.
Kighoste, en epidemisk og smitsom Sygdom,
som især angriber B^rn, men ogsaa Voxne, og
som ikke pleier at vende tilbage hos noget Indi??
vid, som tidligere har varet angrebet af den.
Den begynder med Katarrh og Hoste, ledsaget af
Feber; denne sidste taber sig efter nogle Dage,
medens den tilbageblivende Katarrh bevirker en
rigelig Affondring as seigt Slim, som famler sig
i Strubehovedet og fremkalder periodiske kramp??
agtige Hofteanfald. Under disse, som kan vare fra
1—2 Minuter til henimod et Kvarter, og som kan
optrade indtil 30—40 Gange i Døgnet, hemmes
Blodets Tilbageløb fra Hovedet, saa at Austgtet
antager en blaa Farve, og Bl??dninger ofte ind
trader fra Nasen, Brene, Munden og Viets
Bindehnd. Sygdommen pleier at vare i nogle
Uger og gaar tilsidst over i en sadvanlig Katarrh,
som lidt efter lidt forsvinder. Den er kun meget
sjelden direkte livsfarlig, men kan medfare Brok
tilflklde o. lign. som Fplge af Hosten og foran
ledige Bronklter og Lungebetandelser, der ikke saa
sjelden foraarsager Dpden hos mindre Wrn.
Kikkert (eller Teleskop, d. e. Fjerntseer), et
optisk Instrument, som tjener til derigjennem at
se fjerne Gjenstande under en sterre Synsvinkel,
saa at de synes sterre og tillige klarere, end naar
man betragter dem med blotte Dine. Enhver
Kikkert bestaar as to Hoveddele, et Objektiv
og et Okular, hvoraf Objektivet tjener til at
frembringe et reelt Billede af den betragtede Gjen
stand, medens Okularet spiller samme Rolle som
et almindeligt ForMrrelsesglas, idet man gjennem
dette betragter det ved Objektivet dannede Billede.
Man har to Hovedarter af Kikkerter, nemlig 1) de
dioptriske (Refraktorer), hvori Objektivet bestaar
as en stor Samlelinse, og 2) de katoptriske
(Reflektorer, Speiltelestofter), hvori Objektivet be
ftaar af et stort Samlespeil. Okularet bestaar i
begge Tilfalde af et mindre Linseglas. Objektiv
og Okular bliver for Bekvemmeligheds Skyld og
tillige for at udestauge Sidelys anbragte i indvendig
suariede Wr, sadvanligois Objektivet i den ene
Ende og Okularet i den anden. Kikkertrøret er
oftest delt i to eller flere Dele, hvoraf den ene kan
skyves ind i den anden. — Kikkerterne er først op-
fundne i Holland i Slutningen af det 16de eller Be
gyndelsen af det 17de Aarh. Som Opfindere navne??
flere, men det er sandsynligt, at LEren tilkommer
i Brillemageren Hans Lippersheim i Middelburg. Ca.
i 1608 udftrtes Kikkerten fra Holland til ??blandet.
z Galllet (s. d.), som fik lMe om Opdagelsen og be
greb dens overordentlige Bigtighed, konftruerede
uden at have fet noget af de hollandske Instru
menter selv en Kikkert og blev saaledes paa en
Maade Kikkertens anden Opfinoer. Baade de hol
landste og Galileis Kikkerter havde et dobbelt
konvext Objektiv og et konkavt Okular; de vifte
Gjenstandene i sin naturlige oprette Stilling. 1611
opfandt Kepler den astronomisse Kikkert, hvor baade
Objektivet og Okularet er konvexe, og som har det
Fortrin, at man gjennem den kan overse en sterre
Strekning, samt at Gjenstandene viser sig klarere,
men hvor ogsaa alt fremtrcrder i omvendt Stil
ling, hvorfor denne Kikkert ikke godt kan anvendes
uden i Astronomien. 1665 konstruerede Kapu??
eineren de Rheita den terrestriske Kikkert, som
istedenfor et Okular har et R^r (Okularr<jr) med
3 eller 4 konvexe Okularglas, og som viser Gjen
standene i deres rigtige Stilling. Den varste
! Mangel, som i lang Tid klabede ved Kikkerterne,
var foruden den, at man ikle kunde give Linsernes
Overstade anden Form end en Kugleflades, navnlig
at de forskjellige Farveftraaler brMes forfljelligt,
hvorved Billedet blev omgivet af farvede Rande
og derved mindre tydeligt. For at b>de paa disse
Mangler maatte man benytte temmelig fmaa Ob??
jettiver med stor Brcendvidde og fplgelig gj^re
Kikkerterne overordentlig lange, hvorved de blev
??bekvemme at bruge. Newton, som holdt det for
umuligt at fjerne den farvede Rand omkring Bil??
ledet, opgav ganske de dioptrifke Kikkerter og an??
befalede isteden Speiltelestoperne, som ikke lider af
denne Mangel. Dette Instrument vandt oqfaa
sterre og sterre Udbredelse til astronomisk Brug;
men 1747 paastod Suler, at en af flere forstjelligt
brydende Glassorter sammensat Linse kunde frem
bringe et Billede uden Farveadsvredelse, og Op
tikeren John Dolland, som begyndte at gj>re
Fors^g i denne Retning, opfandt ogsaa 1758 lx
akromatiske Linser (f. d.). Bed disses Anvendelse
opnaaedes saa gode Resultater, at Speiltelessoperne
siden er blevne trangte stedse mere i Baggrundeu.
De berMteste Kikkertfabrikanter i den nyere Tid
er Peter Dollond, SM af John D., Ramsden og
Fraunhofer. 1832 forfardigede den Merrigfle Op
tiker Plössl efter Littrows Forslag den fyrste dia
lytisse Kikkert, hvor de Linser af forskjellige Glas
arter, som danner Objektivet, ikke er anbragte
umiddelbart bag hverandre, men i en vis Afstand.
— Til astronomisk Brug har man i deu nyere
Tid forfardiget Kikkerter med Objektiver af 14
Tommers a 1 Alens Diameter, hvilte det har
lykkedes at give en høi Grad af Fuldkommenhed.
Kilare, se metrisk Maal og Vegt.
Kildare (udt. Kilder), Grevskab i den irske
Provins Leinster, 30 Kv.mil stort, med 84,000
Indb.
Kileskrift kaldes med et fælles Navn alle de
gamle orientalske Skriftarter, hvis Tegn er
sammensatte af kile- eller pilformede Figurer, og som
tidligere var i Brug i hele Vestasien med
Undtagelse af Syrien og en Del af Lilleasien. De
kileformede Figurer, som i de forskjellige Tegn er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
