Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kileskrift. — Anarisk Skrift. — Sumerisk Skrift - Kilian den hellige - Kilikien (Cilicien) - Kilimandsjaro, egentl. Kilima Ndsjaro - Kilkenny - Killis - Kilmarnock - Kilogram, Kiloliter, Kilometer, se Metrisk Maal og Vegt - Kim - Kimberley, John Wodehouse, Greve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kilejtrlft
sammenstilles paa en forskjellig Maade. er fand
synligvis fprst fremkomne ved, at man med en
trekantet Gravstikke har ridset i Lerplader. — Man
skjelner Mge de nyere videnfiabelige Unders^gelser
niellem to Hovedarter af Kileskrift, en ældre og
en yngre. Den fyrste, der bestaar af Stavelses??
og Begrebstegn, har udentvivl ndviklet sig af
en oprindelig Billedfirift og kaldes anarisk; den
brugtes af de gamle Khaldæer, de turanske Meder,
Susianerne, Gammelarmenierne og Assyrerne.
Den havde fit Udspring fra et Folk, som hverken
var arisk eller semitisk, men hvis Navn var Sumer,
hvorfor denne Skrift ogsaa kaldes sumerisk.
Den yngre Kileskrift er efter sit Udspring arisk og
er ren Lydskrift; den brugtes af de gamle Persere
og er opfunden af Akhameniderne ved Modifika
tion af 36 assyriste Kilestrifttegn. I denne Per
siste Kileskrift er forholdsvis faa Indslrifter op
bevarede til Nutiden; naar undtages den store
historiske Inostrift fra Bisutun og et i den senere
Tid opdaget Monument paa Landtungen ved Suez
indeholder de for det meste blot Lister af Konge
??g Provinsnavne. Men de fleste af disse Ind
slrifter er derhos ledsagede as Ouericettelser i to
Sprog, som er skrevne med to forskjellige Varie
teter af den anariste Kileskrift. Det ene af disse
Sprog er det medifie, som el af turanst Oprin
delse, det andet er assyrisk, som viser sig at hpre
til den semitiste Sprogstamme. Den fyrste, forn
begyndte at dechiffrere den gammelpersiske Del af
disse tresproglige Indflrifter. var Grotefend, forn
1802 ved en Rakke skarpsindige Kombinationer
drev det til at kunne lase flere persisse Konge
navne. Hans Forskninger fortsattes af Bournouf,
Lassen, Rawlinson, Benfey, Oppert og Spiegel,
som efterhaanden gav Tydningerne fuldstcendig
silologist Sitkerhed. StMet paa de Egennavne
(hemmod hlllvandet hundre), som de persiste Kile
flriftmonumenter indeholder, har man derncrst ogsaa
varet istand til at lase de dem ledsagende Ind-,
skrifter i anariste Tegn. Den mediste Version be
gyndte Danstereu Weftergaard at dechiffrere; efter
ham fulgte en Rcrkke andre skarpsindige Viden
stabsmand, men dette Sprog er endm: ikke fuldt
klargjort, da der mangler et tilstrakkeligt Antal
Indftrifter. Ulige bedre stiller Forholdet sig for
den assyriste Strifts vedkommende; denne, med
hvilken Babylons og Ninives officielle Sprog op
tegnedes, foreligger i et meget stort Antal Ind
strifter, isar fra Ninive. De er indgravede paa
Teglstene og Plader af Sten og brandt Ler og
skriver sig fra Tiden mellem det tredie Aartnsinde
og Midten af det 2det Aarh. f. Kr. og indeholder
historiske, geografiske, astronomiske, astrologiske, ar??
kitettonifie og grammatiske Optegnelser; desuden
findes mange Privatdokumenter, som ved sin Da
tering er af Vigtighed for Kronologien. Navnlig
tan de historiske Texters Tydning nu siges at vare
sikker. Dechiffreringen af de assyriske Sprogmindes
marter begyndtes af Grotefend, Stem, Lowenstern
og deSaulcy og fortsattesllfNorris,Hmcks,Nawlin
son, Oppert og Schrader. Den grammatiste og lexi
talsle Behandling af det ved Dechiffreringen vundne
Stof er navnlig med Held paabegyndt af Oppert,
til hvem i den nyere Tid flere begavede tyske og
engelske Videnskabsmænd har sluttet sig. — Det
sumeriske Ursprog er blevet studeret af Oppert,
Sayce og Lenormant, de gammelarmeniske Texter
af Hincks og Mordtmann, de med de mediske
nærbeslægtede susianske af Oppert.
Kilian den hellige, Frankernes Apostel, var
af Fpdsel Skotte eller Irlander; han kom i det
7de Aarh. med to Ledsagere til Baiern og blev
af Paven udnavnt til Bistop. Han dMe i Würz
burg Frankernes Hertug Gosbert, men blev 689
Pan Anftiftelse af Hertugens Svigerinde Geilna
drcebt tilligemed sine Ledsagere.
Kilikien (Cilicien), i Oldtiden et Landstat, i
det sydlige Lilleasien, grcrndseoe i Nord til Kappa
dokien, i Bst til Syrien, i Syd til Middelhavet
og i Vest til Pamfylien og Pisidien. Den vest??
lige Del (nu Itsj-Ili i Vilajetet Karaman) er
bjergfuld. den Pstlige (nu Adana i Vilajetet af
samme Navn) er flad og ftugtbar. Landet var
foruden fra Sjpsiden nasten kun tilgjcengeligt
giennem tre bekjendte Bjergpasser, de saataldte
Kilikiske Passer. Kilikerne stod i Oldtiden i
stet Rygte som Sjpr^vere, og deres Bedrifter i
denne Retning gjorde fprst Pompeius en Ende
paa. — Kilikien beherssedes fjsrst af egne Fyrster,
kom dernast under Perserne og ftyredes s>rst af
Indfodte, senere af persisse Statholdere; efter Sla
get ved Issns 333 f. Kr. kom Landet under Make
donerne, senere under Syrerne, og blev endelig
en romersk Provins, som bl. a. forvaltedes af
Cicero.
Kilimandsjaro, egentl. Kilima Ndsjaro,
d. s. s. Snebjerget, det høieste bekjendte Fjeld i
Afrika, ligger i Bjerglandet Dsjagga, 64 Mil
sydost for Indsjøen Viktoria Nyanza; det deles
ved en Indsænkning i to Toppe, den store Kili
mandsjaro (ca. 20,400 Fod høi) og den lille K.
(ca. 18,350 Fod høi).
Kilkenny, Grevskab i den irske Provins
Leinster, 37 Kv.mil stor, med 109,000 Indb. Landet
er bakket, men har ogsaa sterre ftade Strakninger,
er frugtbart og har et mildt og sundt Klima.
Agerbrug og Kvcrgavl er Hovedncrriugsueie; af
mineralfle Produkter findes Jernmalm, daarlige
Stenkul. men fortrinlig Marmor. Handel og
Industri er mindre betydelige. — Hovedstaden
Kilkenny, ved Floden Nore, 13 Mil sydvest for
Dublin, med 15,000 Indb., er Sæde for en Biskop
og er en af Irlands smukkeste Byer. Den har
adskillig Industri og Handel. Tidligere var den
ofte Sæde for det irske Parlament.
Killis, By i det tyrkiske Vilajet Aleppo i
Syrien, med 12,000 Indb.
Kilmarnock, By i Grevskabet Ayr i Skotland,
ved Floden Irvine, 4½ Mil sydvest for Glasgow,
med 23,000 Indb. og betydelig Uldindustri.
Kilogram, Kiloliter, Kilometer, se Metrisk
Maal og Vegt.
Kim, Anlægget til en ny Plante, medens den
er indsluttet i Fr^et, er dannet af Kimblcrren efter
deus Befrugtning. Kimen er eiendommelig for de
olomsterbarende Planter og inddeles i Kimrod, Kim
knop og Kimblade; efter de sidstes Antal venaunes
Planten enkimbladet eller tokimbladet.
Kimberley (udt. Kimberli), John Wodehouse,
Greve, engelsk Statsmand, f. 1826, erholdt 1846
Peersvardigheden efter sin Bedstefader og blev 1852
Understatssekretar i Udenrigsministeriet. Ved Slut
ningen af Krimkrigen gik han som Gesandt til
Petersburg og fungerede efter sin Tilbagekomst
atter som Understatssekretær 1859—61. 1863 gik
84
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
