Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kina, d. s. s. det kinesiske Rige. — Kina, d. s. s. det egentlige Kina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kina
Udstrækning (fra 40° n. B. til mellem Vendekredsene),
dels paa Grund af Høideforskjellen. I det hele
er det et Oplandsklima med meget varm Sommer
og forholdsvis streng Vinter. I Peking (39° 54′
n. B.) er Sommerens Middeltemperatur 25,4°,
Vinterens − 4.2 og Aarets l1.6° C. I Kanton
er Aarets Middeltemperatur 21.2° C. I de syd
lige, indenfor Vendekredsen beliggende Provinser
forekommer kun 2 Aarstider, en Tprketid fra Ok??
tober til April og en Regntid Resten af Aaret.
Den mellem Vendekredsen og den 30te Grad n. B.
liggende Strakning har et fubtropist Klima, hvor
Regn og T??rketiden verler 2 Gange om Aaret.
I de nordligste Egne hersker i det hele et tempe
reret Klima med rigelig Regn og ljplige Vinde
fra Nord og Nordost. Paa det Kinesiske og det
Gule Hav forekommer ofte Cykloner, som ogsaa
ftrakker sig ind i Landet og anretter store Bde??
laggelser. — I geologisk Henseende frembyder Kina
meget mcrrkeligt, da paa dets vidtftrakte Territo
rium omtrent alle mulige Formationer med sine
Produkter er reprcrsenterede. Af nyttige Minera
lier findes Gulo i Mangde i flere Floders, navn
lig lang-rsekiangs Sand, Splv i mange af Rigets
Provinser, Jern i store Kvantiteter og paa de for
skjelligste Kanter, Kobber- Tin, Bly og Kviksslv i
ringere Mangde, desuden Granit, Porfyr, Mar
mor, Jaspis, Agat, Amethyst, Khalcedon, Bjerg<
tryftal, Opal, Lasursten, Tyrkifer, Rubiner, Sa
firer og Topaser, Alun- og Porcellansjord i ud
market Kvalitet, Stenwl og Stensalt. Det sidste
udvindes tildels ved Hjelp af artesiste BrMde,
som bores i og gjennem Saltleierne. Fra mange
as disse Borehuller udstrMmer foruden Saltvand
ogsaa en brandbar Gas, som ledes omkring i
Bambusrpr og bl. a. anvendes til Saltets Ind
tognwg. — Kinas Flora er, som det tau ventes
ester Klimatet, meget forskjelligartet; i det sydlige
er den fuldstændig tropisk, med Kokos- og Sago
palmer. Bananer, Peberbufie osv ; tangere mod
Nord subtropisi og i det nordligste vcrsentlig ana
log med den mellemeuropaiste; i de nordvestlige
Cgne har Floraen et afgjort alpinsk Prag. I det
hele udmarker Kinas Plantevext sig ved et stort
Anta! smuktblomstrende Planter samt en forholds
vis ftprre Rigdom paa Slagter end paa Arter af
disse. De vigtigste Kulturplanter er Ris, Hvede,
Mais, Hirse, Sukkerr??r, Tobak, Bomuld, Indigo,
The, Kaal, Banner samt mange af de i Europa
almindelig dyrkede Vexter. Derhos dyrkes det
hvide Morbcertrce for Silkeavlens Skyld, Papir
morbartraet, likus gueLeclgne??, hvoraf den be
tjeudte kinesiske Lak udvindes, Bambusroret, Kam
fertraet, Ingefarplanten og mange Frugttraarter.
— Dyreriget er langt fattigere, men ligeledes
reprorsenteret af faavel den tropiske som den tem
pererede Zones Arter. I det sydlige forekommer
saaledes en Abeart, Nashorn, Elefanter i en egen
liden Varietet, Kongetigre osv.; i de nordvestlige
Provinsers Bjergc lever Bjprne, Gauper, Maar,
Gravlinger, vilde Hunde og Katte, Mofiusdyr,
Stenbukte, Antiloper, Hjorte osv. Af Fugle fin
des i den mellemste og nordlige Del af Riget
mange, som enten er identiske eller ialfald beslag
iede med Mellemeuropas. En sor Kina eien
dommelig Fugl er Guldfasanen. Af Fisle findes
store Masser baade ved Kysterne og i Elve og
Indsjper. Af Husdyrene er BMelen det vigtigfte;
Kina
derhos sindes as Lastdyr Heste og Kameler. —
Kinas Indbyggere er Kineser, den markeliyste Gren
af den turanfke Folkestamme. De er nmeligms
ikke Landets Urindvaanere, men i den forhistoriske
Tid indvandrede fra det indre af Asien. De op
rindelige Beboere synes ogsaa at have hjrt til den
turanfie Folkestamme og at have gaaet op i
Kineserne paa samme Maade som flere andre
Stammer, der i Tidens LB har trangt ind fra
Nord. Dog findes i de mest afsides Skov??
og Fjeldegne et Par faatallige og stedse aftagende
Stammer, som man maaste kan betragte som Lev
ninger af Urindvaanerne. Kineserne danner den
mest udpragede Typus paa den af Blumenbach
opstillede mongolste Folkeraces Eiend ommeligheder.
De har bred, flad Nase, starkt fremtradende Kind??
ben og et nasten firkantet Ansigt; Haaret er sort
og glat, Skjagverten ringe og Vinene mFrke;
paa Grund af en egen Foldedannelse af Vielaaget
er Vienspalten smal og sidder noget stjavt, idet
den ud??d gaar hpiere op mod Panden. Hudfarven
er gulagtig, men i mange Nuancer fra nasten
ganste hvid hos Kvinderne af de fornemme Klas
ser til m^rkt gulbrun hos Arbeiderne i de sydlige
Kystprovinser. I St??rrelse ftaar Kineserne om
trent ved Siden af Sydeuropaerne, men ftaar
tilbage for dem med Hensyn til SkjMhed i Vert
og Trak. I aandelig Henseende y>rer Kineserne
til de meget begavede Nationer, idet deres For
stand, Skarpsindighed og Klogskab, Fatteevne og
Hukommelse staar fuldstandig ved Siden af Euro
paernes. Til deres gode Egenskaber hprer Flid,
Taalmodighed, Sparsomhed, Maadeholdenhed, 3Er
bpdighed for Foraldrene og Larvillighed; af deres
Feil er Gjerrighet??, Egoisme, Upaalidelighed og
Mangel Paa Mod de mest fremtredende. Spille
fyge og i Kystprovinserne Opiumsrpgning cr al
mindelig udbredte Laster. Drukkenstab og Usade
lighed hersker fortrinsvis blandt de fornemmere
Klasfer. Kinesernes hele Aandsretning ligger for
det praktifte og prosaiske; deres F??lelsesliv er lidet
udviklet, og al Romantik og Idealisme er dem
fremmed. Derfor har de ogsaa kunnet prcestere
dygtige Ting i de erakte Videnfiaber, navnlig
Mathematik, medens deres Digtekunst osv. ikke
staar meget HM. En Mge as hele deres Aands
retning er det ogsaa, at de aldrig har varet noget
krigersk Folk, men stedse hovedsagelig ernaret sig
fredelig ved Agerbrug, Industri og Handel. Kine
sernes Kultur er et Fænomén uden Sidestykke.
Den er ikke alene saa aldgammel, at den neppe i
Alder staar tilbage for den agyptiste, men tillige
saa eiendommelig og afstuttet i sig selv, at den
ingen Sammenhang synes at have med nogen
anden. Ifølge Kinesernes Traditioner skal Skrift
tegnene allerede vare opfundne hos dem ca. halv??
fjerde tusen Aar før Kristi Fødsel; ca. 800 Aar
senere falder bl. a. Opdagelsen af Magnetnaalens
Egenstab at pege mod Nord, skjønt denne Egen>
stab ikke blev benyttet til Konstruktion af Kom
passer, f^rend ca. 1100 f. Kr. Ca. 590 e. Kr.
opfandt Kineserne Bogtrykkerkunsten med stereo
type Træplader og ca. 1040 med bevægelige Typer.
Krudtet kjendte de allerede 400 Aar f. Kr., Papiret
ikke meget længe derefter. Porcellænet opfandt de
sannsynligvis i Begyndelsen af det 7de Aarh. e. Kr.
I mange Grene af Kunstindustrien staar Kineserne
overordentlig høit, saaledes i Forfærdigelen af
86
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
