Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kina, d. s. s. det kinesiske Rige. — Kina, d. s. s. det egentlige Kina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kina
Papir, Porcelloen, Silkevarer og udsiaarue og
lakerede Gjenftande af Trer saavelsom Arbeider i
Metal. Deres Kunst er deriwod lidet udviklet og
tilfredsstiller ialfald ikke en Europcrers asthetiste
Fordringer. Deres Malerier kan vare fortrinlig
udftrte : Detaljerne og af en harmonisk og smuk
Kolorit, men er feilfulde i sin Tegning og viser
lidet Begreb om Perspektiv og om Behandlingen
af Lys og Skygge. UstjM og karikeret t??ger
ogsaa den kinesiste Billedhuggerkunst sig ud, hvori
mod Arkitekturen ikke sjelden har tiltalende Ting
at opvise. — For Oplysning og Aandsdannelse
er der ftrget scrrdeles vel i Kina; overalt endog i
de mindste og fattigste Landsbyer er der Skoler,
hvor selv de Fattigstes Bprn faar Undervisning.
Denne Omstandighed medf??rer, at der i Kina stal
vare et Drre Procentantal af Befolkningen, forn
kan lase, skrive og regne, end selv i europeiske
Lande, som ftaar HM i saa Henseende (f. Er. Tyst>
land). Fra disse Elementcrrstoler kommer Elever,
som vil uddanne sig for de hjsiere Statsembeder
over i andre, HKeie Skoler, som er inddelte i
mange Grader eller Klasser; Oprykning fra en
lavere saadan til en Were er betinget af en streng
Examen. De sidste tre Examener giver den, som
har bestaaet dem, en Rang og mere eller mindre
udstrakt Adgang til at erholde Statens hpie Em
beder; de hpieste af disse opnaaes kun af dem,
der har underkastet sig den tredie store Examen,
som hvert tredie Aar afholdes i det keiserlige
Palads under Keiserens eget Forscrde. Adgang til
de huleste Vcerdigheder er saaledes afhcrngig af
vedkommendes Kundstaber og Dannelse, itke af
Herkomst eller noget andet. Den personlige For
tjeneste bestemmer ogsaa den enkeltes Plads paa
Rangstigen; alle Statsembedsmcrnd (i Europa
sedvanlig bencrvnte med det portugisiske Navn
Mandariner) er delte i 9 Klasser og hver af
disse igjen i to Underafdelinger, saaledes ialt 18
Rangtrin, som er skarpt adskilte fra hverandre.
Denne Inddeling er aldeles uafhcrngig af ved
kommendes Embede, som ofte kan verre temmelig
lavt, medens Indehaveren tilhorer en afdehpieste
Rangklasser, og omvendt. Hele Befolkningen fal
der i tre Hovedklasser; den fyrste, som nyder fult??
medborgerlig Agtelse og er den talrigste, bestaar
af Adelen (Aroeadelen og Cmbedsmcrndene), Jord
dyrkerne, Handelsmcrndene og Haandverkenie; den
anden udgjores af Tjenestefolk, Skuespillere, Mu
sikanter og Dansere, Straffanger osv., der er
Gjenstand for den hcederlige Klasses Foragt; den
tredie Klasse endelig bestaar af de hjeml??se, fom
intetsteds er fast bosiddende, men vandrer om fra
en Provins til en anden. — Religionen var op
rindelig en Naturdyrkelse, og Himmelen med Him
mellegemerne, Elementerne osv. var Gjenstand for
guddommelig Tilbedelse. I det 6te Aarh. f. Kr.
opkom nceften samtidig to nye Religionssystemer,
Laotses L??re (Ta-o) og Konfucius’s. Ta-o-Religio
nen blev afvexlende bekjcrmpet og beskyttet af
Keiserne; nu har dens Bekjendere fri Religions-
men den har aldrig vcrret af den Betyd
ning for Landet og dets eiendommelige Kultur
som Konfucius’s Lcrre, der endnu er Hoffets og
de Lcerdes Religion. Denne er egentlig mere et
moralsk og politisk end et religipft System og
beskjeftiger sig vasentlig med at give Forskrifter
for, hvorledes Menneskene bpr handle og for-
Kina
holde sig ligeoverfor Staten, sin Nceste og fig selv.
Ved sit realistiske Proeg er det, at denne Lcrre har
vundet saa ftor Indgang hos Kineserne; dens kon
servative Retning og den uindskrcrnkede 3Erbjsdig>
hed, hvormed den stedfe er bleven betragtet, har
bidraget meget til at ftMe den eiendommelige
Fafthoengen ved det nedarvede og Afstcrngning fra
alt fremmed, som betegner Kinesernes Kultur.
Den tredie Religion i Kina er Buddhismen, som
blev indftrt 65 e. Kr. og isar har vundet mange
Tilhangere blandt de simplere Klasser. Men
Buddhismen har her ikke bevaret sin oprindelige
Skikkelse ren, men er tildels smeltet sammen med
Levninger af den gamle Naturkultus og med
Laotses L??re; som en FMge heraf har den ikke
havt en saa heldbringende og foradlende Virkning
paa Kineserne som paa mange andre mongolske
Folkeslag i Asien. — Kristendommen forplantedes
for fyrste Gang til Kina i det 12te Aarh., men
vandt f^rst i det 16de stirre Udbredelfe, navnlig
gjennem lesuiterne, som vidste at scrtte sig i stor
Anseelse ved Hoffet formedelst sine Kundskaber og
sin Lcrrdom. Senere spgte andre geistlige Orde
ner, navnlig Franciskanerne og Dominikanerne,
at lagge lesuiterne Hindringer i Veien; Paven
blandede sig i Sagen, og Resultatet blev, at der
i de ftrste Aar af dette Aarh. udbrFd blodige For-
Mgelser mod de Kristne, og at Missionen maatte
drives aldeles i Hemmelighed. FMst ved Trak
tater mellem Kina paa den ene og England og
Frankrige paa den anden Side er der i den senere
Tid (1858—60) sikret de Kristne fri Religions-
Mlse og Sikkerhed for Person og Eiendom;
ingen maa hindres i eller straffes for at gaa over
til Kristendommen, og Missionoererne staar paa
Reiser i det indre af Landet under Regjeringens
Beskyttelse. Dog har det ikke ganske lykkedes at
hindre Voldshandlinger mod de Kristne ogsaa i
den senere Tid; saaledes blev 1870 flere franske,
russiske og kinesiste Kristne myrdede i Tu-sang og
Tien-tsin. Antallet af Kristne i Kina opgives
forskjellig, fra ½ til 2 Millioner, af hvilke et
overveiende Antal er romerfl-katholste. — Et ikke
??betydeligt Antal IMer er fra Vest indvandrede
i Kina, og Muhamedanismen har allerede fra de
fyrste Aarhundreder efter Muhamed vundet adstillig
Udbredelse. — Som tidligere navnt er Kinesernes
vigtigste Noeringsveie Agerbrug, Industri og Han
del. Navnlig den sidste har taget et stort Opsving
i de sidste Aartier, efterat fremmede Nationer har
faaet Adgang til kinesiste Havne. De vigtigste Ud??
førselsartikler er The (1875 for henimod 200 Mill.
Kroner), Silke (ca. 139½ Mill. Kr), Silkemanufak
wrer (ca. 18 Mill. Kr.), Bomulo, Porcellcru, Papir,
Kamfer, Perlemor, Tiu osv. Af Indførselsartiklerne
er de vigtigste Opium (1875 for ca. 150 Mill. Kr.),
Bomuldsvarer (for ca. 118 Mill. Kr.), Uldvarer,
Stenkul, Ris m. m. Den samlede Udførsels Værdi
beHb sig 1875 til noget over 407 Mill. Kr., Ind??
fMelens s. A. til henimod 401 Mill. Kr. I
Rigets Havne løb s. A. ca. 17,000 Skibe med tils.
henved 9,900,000 Tons’s Drægtighed ud og ind.
— Med Hensyn til Regjeringsformen er Kina et
monarkist Land, men vidt forfijelligt fra de fleste
andre asiatiske Monarkier forsaavidt som der ikke
er Tale om en despotisk Magt hos Keiseren. Denne
betragtes meget mere som ene og alene indsat til
at virke for Folkets Vel. I de kinesiske Lærdes
87
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
