Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kina, d. s. s. det kinesiske Rige. — Kina, d. s. s. det egentlige Kina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kina
Skrifter findes stadig den S??etning gjentagen, at
Keiseren er til for Folkets Skyld og ikke omvendt,
og i et Skrift, som endnu lcrses i alle Kinas
hsiere Skoler, er det ligefrem udtalt, at hvis en
Fyrste ikke ved at opfylde sine Pligter erhverver
sig Folkets Agtelse og Kjcerlighed, b^r han snarest
mulig fjernes. Keiseren har vistnok i Navnet den
??verste Myndighed i alle geistlige og verdslige
Anliggender, men hans Magtfuldkommenhed er i
Birkellgheden betydelig indskrcenket ved Ministrenes
og de andre Wie Statsembedsmcrnds Indftydelse.
Hans Ministre er ansvarlige; de har en vcrsentlig
Andel i Lovgivningen, idet Keiseren viftnok i eget
Navn, men kun Paa deres Forslag og Ansvar ud
steder Love. Tronf??lgen sinder ikke Sted ester
FFrsief^dselsretten, hvorimod enhver Keiser bestem
mer den, han vil, af sine Spnner eller, hvis han
ingen saadanne har, af sine ncrrmefte mandlige
Slcrgtninge til sin EfterfMger. — De høieste
Embedsmandskollegier er: 1) Ministeriet for det
keiserlige Hus (Tsoung-jin-fau) , hvorunder den
keiserlige Familie samt syv Klasser af hFitfortjente
Stats- og Videnstabsmcrnd henh??rer med Hensyn
til Avanageriug, lurisdiktion osv. 2) Statsraadet
(Nei-ko), som bestaar af fire Prcrsidenter, fire Vice??
prcrsidenter og et ??bestemt Antal lavere Funktio
ncrrer; af alle dets Medlemmer skal Halvdelen
ucrre Mandsjuer, Halvdelen Kinesere, men de fyrste
har Forrangen. Statsraadet har navnlig med
den exekutive Magt at gjMe. 3) Geheimeraadet
(Kiun??ki-tchou). som ogsaa er sammensat baade
a f Mandsjuer og Kinesere, og som navnlig har
at foreslaa Keiseren nye Love og, efterat disse
af ham er vedtagne, at sende dem til Statsraadet
for at promulgeres. Foruden disse Ministerier
sindes endnu ser andre for specielle Anliggender,
nemlig for Provinsforvaltningen, for Finanserne,
for Ritus og Ceremonier, for Krigsvcesenet, for
Retspleien og for de offentlige Bygverker. Hvert
af disse Ministerier bestaar af to Prcrsidenter, fire
Viceprcesidenter og 24 Raader; Cheferne er i Re
gelen tillige Medlemmer af Geheimeraadet. Ende
lig gives der enstags Censorkollegium af hf??it??
staaenoe Embedsmcrnd (Ko-li eller Ko-tau), som
skal vcere tilstede i Ministeriernes Forsamlinger
uden at deltage i Forhandlingerne, og som er for
pligtede til at gjpre selve Keiseren Forestillinger,
hvis de sinder, at han i sin Regjeringsmaade eller
sit privat? Liv afviger fra Rigets gamle Love og
Sadvaner. — Retspleien gaar rask fra Haanden
og udøves paa en upartisk Maade. Dommerne
staar paa fast Gage og erholder ingen Sportler,
hvorfor Retspleien er aldeles gratis. lurisdik
tionen er imidlertid ikke stilt fra Administrationen.
Enhver Sag kan appelleres til flere Domstole, men
der er Straf for den, som af blot Lyst til at ftre
Processer appellerer uretfcerdige og uholdbare
Sager. Kriminalprocessen, især naar den gjelder
Tilfælde, hvor Dødsstraf er fastsat, foregaar med
stor Omhyggelighed, og Sagen gaar gjennem 5—6
forskjellige Instanser; den ??verste af disse er sam<
mensat af lustilsministeriet samt Medlemmerne af
to andre hFie Retskollegier. Al Rettergang fore
gaar skriftlig. Den nu gjeldende Straffelov be
ftaar af 436 Kapitler og er i Kina i alles Hænder.
— Det egentlige Kina deles (fornden de to Re
sidensstæder Peking og Mukden, som har sin
særstilte Administration) i 18 Provinser, som igjen
Kina
deles i mindre Distrikter, hvoraf hvert har fm
befcestede Hovedstad. De mindre Kommuner, navn
lig Landsbyerne. har for det meste Ret til selv at
udncrvne sine Embedsmcrnd. — Den kinesiske Hær
beftaar af 8 Armékorpser, as hvilke de tre nersten
udelukkende bestaar as Mandsjuer og danner Kei
serens Avgarde. Armeens hele Styrke er ca.
885.000 Mand, hooraf 659,000 Mand Infanteri
og 226,000 Mand Kavaleri. Infanteriet er endnu
for en stor Del bevcrbnet med Lunteb^sser, Buer,
Lanser, Svcrrd og Skjolde, Kavaleriet med Hjelme.
Kyradser, Svcrrd og Bue. Artilleriet er forsynet
med mange, men slet stpbte Kanoner; f^rst i den
nyere Tid har man indf^rt tidsmessige Kanoner
samt Perkussionsgevcerer. Krigsflaaden bestaar af
et stirre Antal lidet brugbare kinesiste Skibe samt
i den nyere Tid nogle paa europceist Bis byggede
og udrustede Damvfart^ier. — Statens Indtcrgter
belMer sig til noget over 1,000 Mill. Kroner
aarlig. — Kinesernes Mynténhed er Taël = ca.
Kr. 5.92. Vegténheden er Pikul à 100 Katty = ca.
120 Pd., Enheden for Hulmaal Sei = 122 Liter.
— Kalenderen stal skrive sig allerede fra den fyrste
Halvdel as det 3die Aartusinde f. Kr. Det sceo
vanlige Aar har 354 eller 355 Dage og deles i
12Maaneder, som begynder paa Fuldmaanedagen;
hvert femte Aar tilf^iies en Skudmaaned. For
uden denne femaarige Cyklus sindes enduu en
anden paa 60 Aar, som fremkommer ved Kombi
nation af den ftrste med Antallet af Aarets Maa
neder. Disse Cykler f^res tilbage til Aaret 2697
f. Kr.; saaledes er 1881 det 18de Aar i den 77de
kinesiske Cyklns. Maanederne deles dels i to lige
store Halvdele, dels i Dekader; D??gnets Timer
regnes fra Kl. 11 om Aftenen. — Historie.
Kinas Historie f^reS af nogle indfMe Hiftorie
skrivere tilbage lige ril Verdens Skabelse og om??
handler en Rcekke mythiste Dynastier og Herstere.
af hvilke de tre fyrste skal have regjeret i 16,000.
18,000 og 45,600 Aar. Ester denne rent mythiste
Periode felger en halvmythist, som omfatter de
saakaldte fem Hersteres Regjeringstid. Under Jao
(2356—2254 f. Kr.) stal der i Aaret 2297 have
fundet en stor Oversvømmelse Sted i Lighed med
de semitiste Folks Syndflod. Kort ester denne
Begivenhed begynder den egentlige historiske Tid.
hvorfra sikre Efterretninger findes opbevarede. Den
begynder med Dynastiet Hi-a (2205—1766 f. Kr.),
det fyrste af de indtil nu 22 Dynastier, som har
hersket i Kina og som alle er komne paa Tro
nen ved Statsomveltninger. Den sidste Fyrste af
Huset Hi-a var Kie-koueï, en svag og tillige gru
som og vellystig Mand, som blev styrtet af Tsjing
tang, der stiftede Dynastiet Sjang (1766—1123
f. Kr.). Ogsaa den sidste Hersker af dette Hus var
en grusom og ryggesl??s Fyrste og blev 1123 styrtet
af Bu-vang, hvorpaa denne besteg Tronen og blev
Stamfader til Dynastiet Tsjéu (1123—255 s.
Kr.). Han fik et hcederligt Navn i Kinas Historie
ved sine Bestrebelser for at fremme Civilisationen
blandt sit Folk. Under Dynastiet Tsjéu levede og
lcerte Konfucius (s. o.), Laotse og den berMte
Vismand Mengtse. Allerede omkring 720 f. Kr.
begyndte flere Vasalfyrster at stærbe efter Uaf>
hængighed og drev det i Tidens Lsb til inden
Rigets Grændser at danne et stort Antal Smaa
stater, som ftgte at ndvide sig og gjensidig bekrigede
hverandre. Tsjao siang, Stifteren af det 4de
88
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
