Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kina, d. s. s. det kinesiske Rige. — Kina, d. s. s. det egentlige Kina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kina
Øverftbefalende over den engelske Landhoer i Kina,
Sir Hugh Gough, rykkede da frem til Kanton,
flog en over 50,000 Mand filert kinesist Hoer og
stod i Begreb med at storme Staden, medens den
engelske Flaade erobrede Forterne og de
kinesiske KrigsfartMr, da Kina atter gjorde Freds
tilbud og 27de Mai git mo paa det tidligere For
lig med nogle Modifikationer. Da Englcrnderne
ste Juni havde modtaget den bestemte Sum Krigs
omkostninger, trak de sig tilbage til Hongkong.
Men hellerikke denne Gang mente Kineserne det
alvorligt, og Englcrnderne saa sig nu nMe til at
gribe Sagen an med sterre Energi. 21de Juni
forlod den engelske Flaade Hongkong , erobrede
Amoy, besatte den ligeoverfor denne By beliggende
lille A Kulang-fu, indtog derpaa i Ljsbet afHMen,
Vinteren og Baaren Khu-san, Tojin-hao, Ning-po
og Tsja??pu, ankom 13de Juni 1842 til lang-tse
kiangs Munding og indtog 19de Juni ??V hang-hai.
Da den engelske Expedition efter at have stormet
Byen Tsjing??kiang??fu ste August kom til Nanking,
nlbpd endelig den kinesiske Regjering Fred ; denne
stuttedes 26de August og bestemte, at Havnene
Kanton, Amoy, Fu??tsjeu-fu, Ning-po og Shang
hai skulde verre aabne for Englcrnderne. Disse
skulde desuden erholde Hongkong samt 20 Mill.
Dollars i Krigsomkoftninger, og der skulde an??
scrttes engelske Konsuler i de 5 aabnede Havne,
hvorhos Englcrnderne skulde behandles lige med
Kineserne. Keiseren antog Fredsbestemmelserne,
Krigsomkostningerne betaltes endnu W den fast
satte Termin, og Englcenderne forlod de af dem
besatte Punkter. 1844 ovnaaede de Forenede Sta
ter at faa stuttet en lignende Hcmdelsoverenskomst
med Kina, og s. A. blev der tillige sluttet en
Handels- og Venstabstraktat med Frankrige (rati
siceret 25de August 1845), hvori det bl. a. blev
bestemt, at Missioncrrer skulde have Tilladelse til
at grunde Kirker og Skoler i de 5 aabnede Havne
ftlrder, og at de Kristne i det hele taget skulde have
fri Religiuusfivelse. Keiser Tao-kouang efterfulgtes
1850 af sin Spn Hien-fong, som regjerede til
1861. Under hans Regjering plagedes Riget i
hjSi Grad af Opstandsforspg, rettede lnod det
mandsjuifie Dynasti. Levningerne af det ovenfor
ncrvnte Selfkab Pe-lian-kiao og flere lignende For
bindelser forenede sig til det saakaldte Trefoldig
hedsforbund, hvormed Taipingerne forenede sig.
Disse sidste var en religi??s Sekt, stiftet af Huug
siu-tsiuen (f. 1813). Ester lange og svcrrmerifie
religi??se Grublerier og efter at have gjort sig noget
bekjendt med den kinesiske Bibeloversettelse, havde
denne Mand troet sig kaldet til at danne et eget
Religionssamfund. 1847 forlangte han i Kanton
at blive dMt af Missioncrrerne , mm blev ikke
tilftedet dette, da hans Lerre var opblandet med
buddhistiske og af ham selv opfundne Scrtninger.
Han sit snart mange Tilhcrngere og ivrede meget
mod de hedenske Gudebilleder og Templer, som
hans Disciple drog omkring og Partiet
holdt en streng Disciplin over sine Medlemmer,
som navnlig ikke havde Tilladelse til at nyde
Opium og spiritus Drikke. Allerede 1851 stog
Taipingerne de mod dem udsendte keiserlige Trop
per og erobrede Laudskabet lunnan; s. A. lod
Hung’siu-tsiuen sig udraabe til Keiser, gjorde der
paa Vaaren 1852 et Erobringstog mod Nord og
erobrede loh-sjau ved lang-tse-kiang, hvorved en
Kina
stor Del af denne Flod kom i hans Magt. Nu
vandt Taipingerne stort Terran, og flere Provinser,
navnlig Ho’Nan, gjorde formeligt OprFr mod Kei
seren. I Februar 1853 drog Taipingerne ind i
det erobrede Nanking, som blev gjort til Residens
for deres Dynasti. Men Hung-siu-tsiuen forstod
ikke rigtig at benytte de store Fordele, som hans
nu 80,000 Mand ftcrrke Parti havde vundet. Han
indfkrcenkede fig til at befcrste Nanking og et Par
Nabostcrder samt foretage Plyndringstog til for
skjellige Kanter. I Sommeren 1853 stog Tai
pingerne to keiserlige Arméer, men led selv s. A.
et Nederlag ved Kai-song og beleirede forgjeves
Tien-tsin, Pekings Havnestad. Vaaren 1854 vandt
de ved den store Kanal en ny Seier over de keiser??
lige Tropper, men blev kort efter totalt slagne
ved Tong.sjong vest for Peking og maatte trakke
sig tilbage over Hoang-ho. En Tidlang var nu
Lykken snart med den ene, snart med den anden
Part, men Resultatet af det hele blev, at Landet
herjedes og udplyndredes paa det ??barmhjertigfte.
Endelig sit dog Regjeringens Tropper Overhaand,
og Taipingerne beholdt af sine Besiddelser tun
Nanking, som de Keiserlige forgjeves beleirede.
F^rst 1860 begyndte Taipingerne igjen at rfire sig
offensivt; de beleirede den stcerktbefcrstede og uig
tige Handelsstad Hang-tsjeu, men blev tilbage
staaede, indtog derpaa Su??tsjeu og Ning-po og
begyndte Januar 1862 at beleire Shang-hai. Ved
disse Foretagender truedes Frankriges og Eng??
lands Interesser, og disse Magter forenede sig
derfor for at komme den kinesiske Regjering til Hjelp.
I Ljsbet af Vaaren 1862 fordrev et engelst-franfk
Armekorps Taipingerne fra Omegnen af Ning-po
og Shang-hai, medens engelske og franske Officerer
overtog Kommandoen over kinesiske Troppeafdelin
ger, og den engelske Kaptein Osborne organiferede
en Flaadeafdeling til at cWre Tjeneste paa Flo
derne. I Lpbet af 1863 og 1864 erobrede Fransk
mcrndene, Englcrnderne og Kineserne alle Taistin
gernes faste Punkter; loengft holdt Nanking sig,
men ogsaa denne Stad maatte efter en langvarig
Beleiring og et tappert Forsvar overgives 19de
Juli 1864, efterat Hung-siu-tsiuen (som Keiser
kaldet Tien-vang) havde opbrcrndt sig selv med
sine Kvinder og Skatte. Taipingerne mifteoe saa??
ledes baade sin Anf??rer og sine faste Tilholds
steder, men forenede sig snart igjen, ester at have
spredt sig som R^verskarer rundt om i Landet, og
opnaaede i LMet af 1865 en saadau Magt i flere
Provinser, at deres endelige Undertrykkelse koftede
Regjeringen megen M^ie. — Imidlertid havde
den kinesiske Regjering foruden med Taipingerne
ogsaa havt en alvorlig Ufred med England og
Frankrige, som senere hjalp til at beseire de
førstnævnte. De med England og Frankrige afsluttede
Traktater blev nemlig ingenlunde samvittigheos??
fuldt overholdte, og saavel Keiseren som Folket var
ugunstig stemt mod de Fremmede. Anledningen
til Krigens Udbrud gav 1856 et grusomt Mord
paa en katholsk Missionær samt Beslaglæggelsen
af et Fartøi, som havde faret under engelsk Flag.
Den engelske Kontreadmiral Seymour besatte For
terne ved Vocca-Tigris og lod i Oktober og No
vember Kanton beskyde. Imidlertid hindrede
Mangelen paa tilstrækkelige Stridskræfter foreløbig
Euglænderne fra at foretage videre Skridt. Eng
land og Frankrige forenede sig dog til at føre
91
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
