Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kina, d. s. s. det kinesiske Rige. — Kina, d. s. s. det egentlige Kina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kiva
Krig med Kina, og i Slutningen af 185? ankom
Tropper fra Indien. Efterat Magternes Ulti
matum var forkastet, besattes Ven Ho-nan lige
overfor Kanton, og Guvern??ren i denne By, Mh,
opfordredes til at trakke sin Troppestyrke bort
derfra. 28de December bombarderedes Kanton,
og nceste Dag stormedes Byens Forter, hvorpaa
de forbundne Magter fuldftandig bemagtigede sig
Byen. Nu begyndte diplomatifie Forhandlinger,
som imidlertid ikke fMe til noget Resultat. Da
forlangte Englands, Frankriges, Ruslands og de
Forenede Staters Befuldmagtigede i en kategorisk
Ertlaring til den kinesiske Regjering bestemte Ga<
rantier for det internationale Handelssamkvem,
Beskyttelse for de kristne Missioncerer og Adgang
til Peking for de navnte Magters Gesandter. Hvis
disse Betingelser ikke blev antagne, vilde de Allie
rede rykke frem mod Hovedstaden. Svaret blev
undvigende, hvorefter den engelst-franske Flaade
seilede til Peiho, Melagde flere mindre Festnings
verker og i Mai sendte en Flotille af Kanonbaade
opad Peihofloden til Tien-tfin, Pekings Havne
ftad. Nu begyndte Kina for Alvor at gaa ind
paa Fredsunderhandlingerne, der afsluttedes i Juni
med et Forlig, som 4de Juli stadfaftedes af Kei
seren. Ifplge dette skulde Tien-tsin blive Frihavn,
England have 8 og Frankrige 4 Mill. Dollars i
Krigsomkostninger, og de europcriske Staters Ge?
sandter i vigtigere Anliggender have Ret til at
indsiude sig og bo i Peking. Omtrent samtidig
sluttede Rusland en Traktat med Kina angaaende
Afstaaelsen af Amurlandet af den sidstncrvnte til
den fsrstnavnte Magt. Det blev imidlertid
snart klart, at Kina havde til Hensigt ikke at holde
sig Fredsbestemmelserne efterrettelig, og at det meget
mere forberedte sig til en ny Krig. I Juni 1859
blev en Del af den fransk-engelske Flaade befkudt
fra Forterne ved Peiho, hvorefter Frankrige og
England besluttede for Alvor at ydmyge det kiue??
fiske Rige. I Mai 1860 samledes iog ved Kanton
18,000 Mand engelske og engelst-indifke Tropper,
9,000 Franskmænd, en engelsk Flaade paa henved
200 FartMr og en fransk paa 39 Krigsskibe.
Efterat et til den kinesiske Regjering rettet Ulti
matum var forkastet, begav den engelst-franske
Flaade sig til Peihoflodens Munding og landsatte
11te August en Troppestyrke paa 25,500 Mand.
I Lovet af Maaneden blev Sin-ho, Tang??ku og
Fonerne ved Ta-ku indtagne, og Bde September
begyndre en engelst-franst Hærafdeling paa 11,000
Mand at rykke frem mod Peking. Nu foreslog
Kineserne at ville begynde Fredsunderhandlinger,
men de Allierede erllarede, at disse knn kunde sinde
Sted i Tung-tsjan, en Mils Vei fra Peking, hvor
hen de Allieredes Befuldmagtigede stulde komme
med en Eskorte af 2,000 Mand. Men pludselig
angreb Kineserne i Ncerheden af Tung-tsjan den
engelfi.franske Hovedstyrke; de blev rigtignok totalt
slagne, men bemagtigede sig 39 af de i Under??
handlingerne deltagende Officerer og Embedsmcrnd,
som de Allierede forgjeves forlangte udleverede.
Et Par Dage efter blev den kinesiske Arme igjen
totalt slagen. Da Fredsunderhandlingcrne ikke
ffirte til noget Resultat, br^d de Allierede op og
kom 9de Oktober til Peking, hvor nogle Dage
efter en af Stadens Porte Mge Overenskomst
blev dem llllbnet. Kort efter blev de 19 gjen
levende af de franske og engelske Fanger, som
Kina
Kineserne havde taget, udleuereoe; de ??vrige 20
var døde af Mishandlinger eller ligefrem dræbte.
Som Mge af denne Krænkelse af Folkeretten
fijarpede de Allierede sine Fredsbetingelser ; bl. a.
forlangtes der 16 Mill. Dollars i Krigsomkoft
ninger til hver af de forbundne Magter, derhos
1 Mill. til de omkomne Fangers Efterladte samt
at Tien.tfin skulde holdes besat, indtil disse Be
lk<b var betalte. Paa disse Betingelser stuttedes i
de sidste Dage as Oktober en Fred, som 2den
November blev stadfcestet af Keiseren ; 8 Dage efter
forlod de Allieredes Arme Peking, og i LMt af
naste Aar bosatte den engelske, den franske og den
nordamerikanske Gesandt sig i Kinas Hovedstad. —
I Angust 1861 dstde Keiser Hien-foug og efter
fulgtes af sin femaarige SM Ki-tsiang, som ftrst
stod under otte lMe Statsembedsmoends, senere
under sin Moders og den aldfte af de keiserlige
Enkers Formynderstab, medens den afdgde Keisers
Broder, Prins Kung, stod i Spidsen for Regje
ringen. Han var en kraftig, klog og velvillig
Mand, som arbeidede meget for at fjerne det hos
Kineserne raadende Had til de Fremmede. I Met
af faa Aar siuttede han Handelstraktater og traadte
i diplomatifi Forbindelse med en stor Del af de
europcriske Stater. Imidlertid herfiede der selv
efter Taipingernes Undertt-ykkelse 1865 Uro i Lan
det; en ny Oprorsstare, Nien-fei (d. e. nordlige
Rebeller) greb om sig i mange Provinser og be
magtigede sig 1868 Ning-po. F^rst 1870 lykke
des det fuldstcrndig at faa Bugt med dem. Af
endnu farligere Beskaffenhet?? var en allerede under
Kampen med Taiftingerne begyndt Opstand af
Muhamedanerne i Provinsen lun-nan, hvilke for
en Del gjorde sig uafhangige og siden ikke har
kunnet undertvinges. — Kinesernes Uvillie mod
de Fremmede vedblev endnu ofte at give sig Luft
i blodige Voldshandlinger, navnlig mod Missio
ncrrerne; men Regenten, Prins Kung, beftrcrbte
sig redelig for at forbedre Sagernes Tilstand i saa
Henseende, hvorved han rigtignok selv fik Stem
ningen stcerkt imod sig. En Tid i 1865 blev han
afsat fra sit Embede, men fik det igjen og vedblev
ikke blot at stifte nye Forbindelser med fremmede
Stater, men ogsaa at indfpre enkelte europcriste
Indretmnger i Kina. Saaledes aabnedes 1868 i
Peking et polyteknisk Institut med franske og tyste
Lcrrere; s. A. anlagdes Telegrafforbindelser med
Japan og Indien, og Tsjao-tsju-fu blev aabnet
som Frihavn. 1878 overtog den unge Keiser
Tsjung??tsji selv Regjeringen, men dsw allerede i
Begyndelsen af 1875 og efterfnlgtes af den 1872
fodte Prins Tsei??tien, der som Keiser ftrer Navnet
Kouang.su. I de senere Aar har forskjellige Magter,
saaledes Japan, England, Rusland og Tyskland
staaet i Begreb med at begynde Krig med Kina i
Anledning af Forn??rmelser, som i Kina er blevne
tilstede disse Magters Undersaatter, men Uenig
hederne er blevue bilagte Paa mindelig Maade. —
Der tør nu være sikker Udsigt til, at den kinesiske
Kultur ikke længe vil vedblive at holde sig saa
afstængt fra den øvrige Verdens som tidligere.
Som det fremgaar af den historiske Oversigt er
der i senere Tid gjort meget for at Kina kunde
modtage Paavirkning af den europæiske
Civilisation, og denne vil vel ogsaa her bevise sin Magt,
om end ikke saa hurtigt og gjennemgribende som i
Nabolandet Japan.
92
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
