Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kirkeaar - Kirkeban, se Ban - Kirkebod, se Bod - Kirkeby - Kirkebøger, se Ministerialbøger - Kirkefred - Kirkefædre - Kirkegods - Kirkehistorie - Kirkemøde, se Koncil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kiilebau 98 Kirtemsde
Forberedelsestid og sin Afstuwing (Oktave). Adventen,
som betyder Tilkommelse (nemlig Kristi Komme), er
Julens Forberedelsestid ; Nytaarsdagm er dens Ok
tave. Som dm crldste og rigest udstyrede Fest er
Paasken; dens Forberedelsestid begynder med Fasten,
som allerede indledes med S??ndag Septuagesima
(d. v. s. den 70de) og Seragesima (den 60de), da disse
Dage indtrcrffer noget ncrr 70 og 60 Dage fFr Paaste.
Paa dem felger Fastetiden, til Minde om Kristi 40
Dages Faste i Brkenen, der atter havde sit Forbillede
i Israeliternes 40 Aars Vandring i Vrkmen m. m.
Umiddelbart fpr Paasten gaar den stille Uge med
Skj??rtorsdag (d. e. Ren-Torsdag, til Minde om
Fodvaskningen og Nadverdms Indftiftelse) og Lanq
fredag (til Minde om Kristi Korsfcrstelse). Efter
Paasken felger KonfirmationssMdag som Paastens
Oktave. Derpaa begynder allerede’ Pintsens For<
beredelsestid. Pintsen, til Minde om den Hellig
aands Sendelse, er paa den 50de Dag efter Paaste.
Pintsens Oktave er Trefoldighedsfestm. 10 Daqe
f?r Pintse og 40 Dage efter Paaske ftlger Kristi
Hlmmelfartsfest. Paa fjerde Fredag efter Paaske
holdes i Norge og Danmark dm almmdelige Bede
dag, der ikke har nogensomhelst historisk Foranled
ning, men grunder sig alene paa et vilkaarliqt
Kongebud i Enevoeldens Tid. Efter Trefoldigheds
festen felger Kirkeaarets feftlpse Del, som kun
har en enkelt Fest, Allehelgensdag, da Kirken min
des dem, som har fuldendt Troens Strid oq er
komne hjem til Gud. Mellem Helligtrekongersdag
og Fastetiden og mellem Trefoldighedssfindag oq
Advent maa Tiden udfyldes med et forstjelligt
Antal Sjsndage, eftersom Paasken og de andre be
vegelige Fester indtrceffer tidligere eller senere.
Kirkeban, se Ban.
Kirkebod, se Bod.
Kirkeby, Gaard ved den nordre Ende af
Maridalsvandet, 2 Mil nord for Kristiania. Her er
en Stangjernshammer, som tilhører Bærums Verk.
Kirkebøger, se Ministerialbøger.
Kirkefred, i Middelalderen en Bestemmelse,
ifølge hvilken alt vedkommende Kirken og dens
Embedsmcrnd ansaaes for ukrcrnkeligt, ligefom en
hver forfulgt Forbryder eller andre, som tyede til
Kirkens Beskyttelse, ikke kunde rammes af sine For??
f??lgere. Med Hensyn til det sidste blev dog Kirke,
freden mindre strengt overholdt, uagtet et Drav
eller lignende, udfprt inden Kirkens Omraade, be
lagdes med tredobbelt Straf.
Kirkefædre kaldes endel af den kristne Kirkes
mest fremragende Mcrnd i de ftrste Aarh. e. Kr.,
hvilke dels ved Fortolkning af dm hellige Skrift,
dels ved Gjendrivelfe af de forskjellige Vranglcer-
domme havde mere end almindelig Indflydelse paa
det kristelige Livs Udvikling. De berømteste Kirke-
fædre var i den græske Kirke: Clemens Alexandri-
nos, Origenes, Irenæos, Athanasios, Basilios,
Gregor af Nazianz og Chrysostomos. I den latinske
Kirke: Tertullian, Cyprian, Ambrosius, Hilarius,
Augustin, Hieronymus og Gregor den store.
Kirkegods. Allerede de fyrste Kristne be-
gyndte med at skjamke en Del af eller endog
hele sin Eiendom til Mmighedens fcrlles bedfte.
Senere blev det lidt efter lidt Skik, at Enkelte,
dels for at udfone begaaede Overtrcrdelser, dels i
af andre Grunde skjamkeoe en Del af sin For
mue til Kirken. Da den kristne Religion i
det romerske Rige blev anertjendt som Stats
religion, voxede Kirkens Rigdomme hurtig, iscrr
efterat der 321 blev givet enhver Ret til at testa
mentere dm sin Eiendom, uden at de retmcrssige Ar
vinger kunde hindre det. De fyrste kristne Fyrster
i Europa pleiede ved Opftrelse af en ny Kirke at
tildele den betydeligt Jordegods af Kronens Eien
i domme; Adelsmcrndene fulgte Exemplet. og snart
besad Kirken uhyre Formuer. Selve Kirkestaten
(s. d.) bestod for en stor Del af Jordegods,
skjamket til Kirken. Man regner, at i det 15de
i Aarh. eiede Kirken en Fjerdedel af Tyskland og en
Sjettedel af Sp??men. Ved Reformationens Ind
ftrelse inddroges Kirkegodserne i de protestantiske
Lande og kom i privat Eie, idet deres Vcrrdi for
en Del anvendtes til Geistlighedens AflMning og
! Skolevcesenets Forbedring, dels ogsaa gik over til
at blive Kronens og for en stor Del Adelens
Eiendom.
Kirkehistorie, Fremstillingen af Knstendom
mens og Kirkens Oprindelse og Uovikling gjennem
Tiderne. Dm udgjflr en De! af den almindelige
Kultur- og Religionshistorie overhoved, og inddeles i
dm almindelige, som behandler den hele kristne
Kirke underet, og den specielle, som beskjeftiger
sig med Kirken i de enkelte Lande og dens for
skjellige Bekjmdelser. Man inddeler i Alminde
lighed Kirkehistorien i tre Afsnit, den ældre, der
indbefatter Kirkens Stiftelse, Apostlernes Tid, Mar
tyrernes Periode og Keiserkirken mdtil Gregor
den store, 590; den middelalderlige, fra
580 til Refarmationm, og den nyere, fra Luther
til vore Dage. Efter sit Indhold deles Kirkehistorien
i den ydre og den indre; fsrstncrvnte handler om
Kirkens Missionsuirksomhed, Udbredelse og Forhold
til dm verdslige Magt. Den indre Historie behandler
Kirkens Lcrre og Forfatning, dens rituelle Bestem
melser og indre Liv m. m. — Kirkehistorien kan
siges at begynde med Evangelierne og Apostlernes
Gjerninger. Ensebios fra Ccrsarea var den fyrste,
som gav Kirkehistorien en sammenhengende Be
arbeidelse, og han kaldes derfor ??Kirkehistoriens
Fader". Efter ham fulgte Filostorgi os, Sokrates,
Rnfinus m. fl. Denne Gren af Historieskrivningen
var ??emmelig lidet dyrket i Middelalderen. Dog
er der enkelte, som Kallistos, Beda og Adam af
Bremen, hvis Optegnelfer kaster et vigtigt Lys
over de kirkelige Forhold i dette Tidsrum; ndst
nwvnte har farlig indlagt sig Fortjeneste af Nor
dens Kirkehistorie. Ved Reformationen kom der
nyt Liv i den kirkelige Historieskrivning, om hvilket
de .Mllgdeburgske Centurier" (13 Bind) burer
Vidne; disse er skrevne af lutherske Theologer, og
Matthias Flacius har den ucrsentligste Del deri.
Ogsaa Katholikerne drev fra denne Tid de kirke-
hiftoriste Studier med mere Ive gdm atholste
Kirke kan fra dette Tidsrum opvise høit fortjente
Navne, som Italienerne Sarpi og Sacharelli,
Franskmændeue Baronius, Noel, Tilleemont, Bos-
suet; i den nyeste Tid kan særlig ncrvnes Tysterne
Stolberg, Döllinger. G. Arnold, Mosheim, Baum
garten og Neander, Franskmoendene Broglie, Monta
lembert, Guizot og d’Aubigne, Englcrnderm Mil
man og Hollcrnderne Spanheim og de Groot. De
nordrste Rigers Kirkehistorie er sccrlig bleven be
arbeidet af Nordmandm R. Keyser, Svenstm
Reuterdahl og Danskerne Engelstoft, Rørdam oq
Hammerich.
Kirkemøde, se Koncil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
