Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kirkestaten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
KirkestatenKirkestaten 99
Kirkestaten, før 1870 Betegnelse for det Land-
omraade i Italien, hvor Paven var suvercrn Fyrste.
Før 1859 strakte dette Land sig fra det lombardlst-
venetiansk Kongerige i Nord til Kongeriget Nea-
pels Grendse i Sydost og det tyrrhenfle Hav i
Sydvest, fra Adriaterhavet i Vst til Grendserne
af Modena og Toskana i Vest; St??rrelsen var
752 Kv.mil og Folkemængden ca. 3,127,000. I
Tidsrummet 1860—70 omfattede Kirkestaten kun det
nuvcrrende Compartimento Latium, Rom og dets
nermeste Omgivelse, 214 Kv.mil stort, med 730,000
Indb. — Kirkestatens Forfatning var uindstromket
monarkist; dog maatte Kardinalerne, og saaledes !
ogsaa den af disses Midte valgte Pave, aflegge z
Ed paa visse Setninger, der kunde betragtes som
en Slags Grundlov. Foruden i kirkelige Sager >
stod navnlig hvad de udenrigste Anliggender angik !
ved Pavens Side det af 70 Medlemmer bestaaende
Kardmalkollegium. Chefen for det verdslige Stats
vesen var den af Paven udnevnte Statssekreter,
der maatte vare Kardinal. Han var F^rstem mister !
og udnavnte af Kardinalernes Midte de ??vrige
Ministre, ledede de udenrigste Anliggender og ,
havde Gesandtstllberne under sig. Et Statsraad !
af 15 tildels ikke??geistlige Medlemmer stod ved i
Siden af det geistlige Ministerraad og havde en ??
raadgivende Stemme angaaende Lov- og Finans
beslutninger. Desuden existerede fra 1850 en
Statskonsultll for Finanserne, hvilken stulde drifte
Budgettet og Statens Regnfiaber samt afgive sin
Betenkning ’ over nye Laan, Skatter og andre
Finansoperationer. Staten var delt i Legatwner,
i Spidsen for hvilke der stod Kardinallegater; Le
gationerne dettes i Provinser under Delegater,
som kunde verre Lcegfolk. De enkelte Kommuner
ftyredes af et Municipalraad og en Magistrat.
Armeen bestod hovedfagelig af fremmede Leie
tropper; Finanserne befandt sig i Regelen r den
yderste Uorden. — Historie. Da Frankerkongen
Pipin den lille af Pave Stefan den anden blev
kaldt til Hjelp mod Longobarderne, fratog han
disse den Del af Exarkhatet, som de havde tilrevei
sig, og forcerede 755 Landet til Paven. Karl den
store bekreftede 774 Gaven, men forbeholdt sig
Suvereniteten over Landet. Dette var Begyn
delsen til Kirkestaten, som udvidedes, da Henrik
den tredie 1053 overlod Pave Leo den niende
HertugdMmet??enevent; Gregor den syvende be
arundede Pavestolens verdslige Magt og Besiddel
ser fastere og befriede Kirkestaten fra Keisernes
Overhpihed. En stor Udvidelse sik den pavelige
Stat ved Arven ester Markgreuinde Mathilde af
Tostana; denne Arv gjorde flere Keisere Vave
stolen stridig, men Otto den fjerde anerhendte
1201 ved Kapitulationen i Neuss Pavens Rettlg
hed til den og derved med det samme Kirkestatens
Suverenitet. Innocens den tredie (s. d.) gjorde sig
til suveren Fyrste i Rom og blev ogsaa anerkjendt
som saadan. 1265 befriede Pavestolen sig fra sine
farliqe Naboer, Neapels hohenstaufiske Herstere, ved
at sette Huset Anjou paa Neapels Trone. Men den
romerske Befolknings Uvillie over Pavernes t^ilelf<se
Levnet og Misbrug af Magten f^rte til, at Pave
stolen 1305 maatte forlegges fra Rom til Avignon.
Her residerede Paverne til 1376, og ftrst efter
dette Tidsrums Forlch begyndte man igjen at
udvide Kirkestaten. 1513 erhvervede Julius den
anden Bologna, Klemens den syvende 1532 An-
cona, og Venetianerne maatte afstaa Ravenna.
1598 kom Ferrara under Pavestolen, og 1626 fik
denne ved Testamente Urbino. Men paa denne
Tid var allerede Pavemagten som Mge as Re
formationen i sterkt Aftagende, og Pavernes Vdsel
hed oq Nepotisme afstedkom den st??rste Forvirring
i Statens indre Anliggender. 1783 befnede Ne??
apel sig fra sit gamle Lensforhold til den pavelige
Stol, og efter Franflmendenes seierrige Frem
rykken i Italien n^dtes Paven til 1797 at afstaa
Avignon og Venaissin til Frankrige og Romagna,
og Bologna og Ferrara til den cisalpinste Repubuk.
I Slutningen af s. A. udbr^d i Rom en Opstand
mod Franstmendene, hvilken f^rte til, at disfe i
Februar 1798 indtog Rom og erklerede Kirkestaten
for en Republik. Paven, Pius den sjette, fartes
til Frankrige, bvor han d?de 1799. Den nye
Pave, Pius den fyvende, tog med Underst??ttene
af psterriqste Baaben atter Ram og kirkestaten i
Besiddelse, og ved et 1801 med F??rstekonsulen
Bonaparte afstuttet Konkordat saa Pavens verds
lige Magt ud til igjen at vere fuldstendig sikret.
1807 negtede Paven at indf^re Oc>6?? Napoleon
oq erklere England Krig, hvorfor Frankrige be
gyndte Krig mod ham. Flere af Kirkestatens Pro
vinser indlemmedes i Kongeriget Italien, og Paven
beholdt kun den ??stenfor Apenninerne liggende Del.
I Beayndelsen af 1808 rykkede et fransk Korps
ind i Rom, og Pavens verdslige Magt erkleredes
for afskaffet, medens den geistlige stulde vedvare;
Kirkestaten indlemmedes i Frankrige, og Rom er
kleredes for en keiserlig fransk Fristad. Paven
fartes til Frankrige og anvistes en Sum as to Mil
lioner Franks aarlig til Underhold. FM efter
Napoleons Tronfrasigelse 1814 kunde Paven igjen
vende tilbage til Rom og tiltrede sit verdslige
HerredMme som tidligere. Pius den syvende og
hans Efterfplgere, Leo den tolvte, Pius den ottende
og Gregor den sertende, sMte af al Magt at be
feste Paoemyndigheden baade indadtil og udadtil,
men areb til den Ende til saa absolutististe For
holdsregler, at et sterkt MisnKe vaktes blandt
Folket, som ved det franske HerredMme var bragt
til en politisk og national Opvaagnen. Mod den
pavelige Reaktion sattes hemmelige Selstaber,
Sammensvergelser og Opstande, der stod i nyeste
Forbindelse med den Bevegelse, som Paa samme
Tid rprte sia i hele Italien (s. d.). Foranlediget
as en Opstand i Modena i Febr. 1831 udbr<sd en
lianende i Bologna og udbredte sig over hele denne
Provins, hvor der indsattes en provisorisk Regje
ring. Snart var hele Kirkestaten i Opr^r, og en
Forsamling af Deputerede erklerede Pavens verds
lige Magt for afflllffet. Men ved Vsterrigernes
Indblanding maatte den provisoriske Regzering
flytte sit Sede fra Bologna til Ancona, og ved
denne Bys Indtagelse af Vsterrigerne var Op
standen kuet. En Reisning 1832 foranledigede
atter, at Vsterrigerne rykkede ind i Bologna, som
de holdt besat til 1838, medens Franstmcrndene i
denne Tid holdt Besetning i Ancona. Gjæringen
vedblev under hele Gregor den feitendes Regjering
og skaffede sig nu og da atter Luft i Opstande,
saaledes 1843 i Romagna og 1845 i Rimini.
Men 1846 kom Pws den niende Paa Pavestolen,
og nu syntes Sagerne at ville tage en anden
Vending. Den nye Pave begyndte nemlig sin
Regjering i liberal Aand; han udstedte en Amnesti,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
