Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Klima. — Klimatologi - Klimatisk Kur. — Klimatiske Kursteder - Klimax. — Klimakteriske Aar - Klingenberg, Poul - Klinger, Friedrich Maximilian von - Klingsten ell. Fonolith - Klinik. — Stationær Klinik. — Poliklinik. — Ambulatorisk Klinik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klimatisk Kur
samme regelmessige geografiske Udbredelse som det
tropiske Klima. Dette gjelder i endnu Were Grad
om det kolde Klima med en Middeltemperatur af
under 0°, der vesentlig optreder nordenfor den
nordlige og sMdenfor den sydlige Polarcirkel. I
det tempererede og det kolde Klima bliver, jo len<
gere fra LEkvator, Temperaturens aarlige For
andring gjennemsnitlig større, Vanddampenes
Mcrngde mindre, Vindforholdene mere uregel
messige, Nedb??ren mindre og den falder mindre
regelmessig. Sjø- eller Kystklimatet udmerker sig
ved høi Vintertemperatur, lav Sommertemperatur,
ringe aarlig og daglig Forandring af Tempera
turen, megen Fugtighed, sterke Binde, iser om
Vinteren, megen Nedb??r og et stort Skybakke.
Indlands-Klimatet eller Fastlands-Klimatet ud
merker sig ved varm Sommer, kold Vinter, tM
Luft, uregelmessige Vinde, klar Himmel og lidet
Nedb??r. Her er Temperaturens og Fugtig
hedens aarlige og daglige Forandringer betyde
lige. Alle dis>e Forhold sinder sin Forklaring i
den Omstendighet??, at Havets Vandmasser meget
vanskeligere opvarmes af Solens Straaler end
Landjorden, men ogsaa til Gjengjeld aflMes lang
sommere ved Udstraaling end den faste Ioroover??
stade. Havets Nerhed virker saaledes indskrenkende
paa de sterke Temperaturvexlinger, som Sol??
straalerne ellers vilde fremkalde, og den rigere
Anledning til Fordunstning fra Havoverfladen end
fra Indlandet frembringer direkte den store For
skjel i Fugtigheds-, Nedb??r- og Skydekkeforholdene.
Medens Kystklimatet er temmelig ensartet over
lange Strekninger, frembyder Fastlandsklimatet
store Modifikationer, der foruden af Afstanden fra
Havet vesentlig betinges afVegetationsforholdene,
lordbundsforholdene og Overftadeforholdene, idet
erempelvis en Wrre Sandstette uden Vegetation
har, naar den ligger langt borte fra Havet, det
mest typiske ludlandsklima. Klimaforholdene Paa
Jorden fremstilles ofte i Sammenheng grafisk ved
saakaldte klimatografiske Karter med optrukne Linier,
der paa forstjellig Maade viser Fordelingen af
de meteorologiske Elementers maanedlige eller aar??
lige Middelverdier eller de Grendser, mellem
hvilke de regelmessig beveger sig. Klimatologien
er de meteorologiske Elementers Statistik og frem??
stiller sit Materiale og sine Resultater hovedfagelig
gjennem Tabeller, Kurver og Karter.
Klimatisk Kur, en rationel Benyttelse af Egen
skaberne ved et Steds Klima som Helbredelsesmidler
i visse Sygdomme. De Omstendigheder, som der
ved er at t??ge i Betragtning, er Luftens Renhed,
dens Varmegrad, Fugtighedsforhold og Tethed.
Bryftfygdomme bedres ved Vinterophold i varmt
Klima (f. Er. i Middelhavslandene), medens de
om Sommeren mildnes ved Ophold i Fjeldegne,
hvor den tyndere og renere Luft setter Aandedrets
organerne i livligere Bevegelse. Den tettere Luft
paa Lavlandet og ved SjMysten virker beroligende
og sinder derfor navnlig Anvendelse som Kurmiddel
mod Nervesygdomme o. lign. Paa mange Steder
er der ovrettet Anstalter, som er beregnede paa at
optage Patienter, der vil benytte en klimatisk Kur;
saadanne klimatiske Kursteder er i Norge
HMeldssanatorierne i Gausdal og Gravdalen samt
Kyftfanatoriet paa HankF m. fl. Den klimatiske Kur
underst??ttes ved en passende Diet samt ofte tillige
ved BrMd- eller Badekure.
Klimax, gr., Trappe; gradvis Stigning; i
Rhetoriken en gradvis Stigning fra svagere til
sterkere Udtryk (det modsatte kaldes Antiklimax).
— Klimakteriske Aar har man kaldt de Aar
eller de Tidspunkter i et Menneskes Liv, da
Organismen synes at have fuldendt et Afsnit af sin
Udvikling og begynder paa et andet; disse Aar
har man anset for særlig farlige paa Grund af
antagne vigtige Forandringer i Stofvexelen. Nu
betegner man sædvanlig med dette Navn den
Periode, da hos Kvinden Forplantningsevnen og
dermed Menstruationen ophører, hvilket medfører
en Rekke vigtige Forandringer i hele
Organismen. Dette sker i Regelen mellem det 45de og
50de Aar, i hvilken Tid Kvinden er særlig
disponeret til mange og tildels farlige Sygdomme.
Klingenberg, Poul, Grundlæggeren af
Postvæsenet i Danmark og Norge, en Tysker af Fødsel,
kom til Danmark under Fredrik den tredies
Regjering og var først Krigskommissær i Jylland,
senere Admiralitetsraad. 1653 ordnede han de
forenede Rigers Postvæsen, som han for egen
Regning og med Titel af Generalpostmester
bestyrede til 1685, da han solgte sin Rettighed til
Kristian Gyldenløve. Senere brugtes han til
diplomatiske Sendelser, adledes og erhvervede
betydeligt Jordegods. Han var ogsaa en for sin
Tid dygtig Botaniker.
Klinger, Friedrich Maximilian von, tysk
Digter, f. 1752, d. 1831, studerede i Gietzen og
debuterede 1774 med en Tragedie, „Tvillingerne“,
hvorfor han fik en udsat Pris; derpaa var han en
Tid Theaterdigter ved det Seylerske
Skuespillerselskab. Ved den baierske Arvefølgekrigs Udbrud
tog han Tjeneste som Underløitnant i et Korps af
Frivillige, gjorde senere nogle Reiser og kom 1780
til Petersburg, hvor han blev russisk Officér og
Forelæser hos Storfyrst Paul. 1784 ansattes han
ved det adelige Kadetkorps og steg under
Katharina den andens Regjering til Oberst; 1796 blev
han Generalmajor, 1799 Chef for Kadetkorpset,
1811 Generalløitnant og fik da paa Livstid
Indtægterne af et Krongods i Kurland. — Hans
tidligste Arbeider som Digter besad en egen vild
og tøileløs Kraft, som kunde være gribende, men
ikke i Længden erstatte Mangelen paa ægtere
poetisk Gehalt. Det mest bekjendte af hans Dramaer
er „Sturm und Drang“, efter hvilket en hel
Periode i den tyske Literatur har faaet Navn. Det
voldsomme og lidenskabelige i hans Digtning tabte
sig vistnok tildels med Aarene, men han beholdt
stedse en Forkjærlighed for i sine Dramaer og
Romaner at udmale det skrækkelige og onde,
hvilket stod i Forbindelse med hans egen mørke og
pessimistiske Verdensoppfatning.
Klingsten ell. Fonolith, en fornemmelig i
Bøhmen og Skotland forekommende Lava, hører
nærmest under Trachyt og er grønlig graa af
Farve. Sit Navn har den faaet af, at den giver
en klingende Lyd, naar der slaaes paa den.
Klinik, gr., den praktiske medicinske
Undervisning ved Sygesengen, hvor den vordende Læge
under Lærerens Opsyn øver sig i at anvende de
tidligere erhvervede theoretiske Kundskaber paa
konkrete Tilfælde, idet han undersøger og examinerer
de Syge, fremstiller sin Mening om Sygdommen
og foreslaar den efter hans Opfatning passende
Behandling. Den kliniske Undervisning foregaar
115
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
