Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Klinik. — Stationær Klinik. — Poliklinik. — Ambulatorisk Klinik - Klinkbygget, se Skibsbygningskunst - Klinker - Klinkerfues, Ernst Friedrich Wilhelm - Klint, Gustaf af - Klinte - Klio (Clio, gr. Kleio), se Muser. — Klio (Planetoide) - Klipfisk - Klipperskibe, engl. Clippers - Klique - Klisthenes - Kloaker. — Cloaca maxima. — Kloakrør - Klokke. — Smaaklokke. — Storklokke. — Neslebladet Klokke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enten i en stationær Klinik, d. v. s. et Hospital,
hvor Syge optages gratis eller mod et ringe
Vederlag mod at lade sig benytte ved Undervisningen,
eller ved den saakaldte Poliklinik, hvor Lægerne
besøger den Syge i hans Hjem, eller endelig i en
ambulatorisk Klinik, en Anstalt, hvor de Syge
selv indfinder sig for at faa Legeraad og efter
Omstændighederne Medicin, oftest gratis. Den kliniske
Undervisning synes tildels at have været i Brug
allerede i Oldtiden, men forsømtes senere, indtil
man i det 17de Aarh. begyndte at indrette enkelte
kliniske Instituter. Nu har disse faaet en saadan
Udbredelse, at ingen velindrettet medicinsk
Læreanstalt mangler Klinik. — De ved det norske
Universitet studerende Medicinere faar sin kliniske
Uddannelse ved Rigshospitalet.
Klinkbygget, se Skibsbygningskunst.
Klinker, en Slags smaa Teglsten, som især
fabrikeres i Holland; de er brændte saa stærkt, at
de er halvt smeltede og har derfor en betydelig
Haardhed, saa at de fortrinlig egner sig til
Brolægninger og Vandbygningsarbeider.
Klinkerfues, Ernst Friedrich Wilhelm, tysk
Astronom, f. 1827, [[** NB tillegg s. 945: d. 1884 **]] uddannede sig ved den
polytekniske Skole i Kassel, studerede derpaa Astronomi
i Marburg og blev 1851 Gauss’s Assistent ved
Observatoriet i Göttingen. 1855 blev han
Observator og senere Direktør ved det samme
Observatorium. Han har opdaget flere Kometer og
beregnet deres Baner; desuden har han opfundet
Bifilarhygrometret samt et Apparat, hvorved alle
Gasflammer i en By samtidig kan tændes og
slukkes fra Gasverket af. Blandt hans Skrifter
kan mærkes „Theoretisk Astronomi“ (1872) og
„Bifilarhygrometrets Theori“ (1875).
Klint, Gustaf af, svensk Admiral og
Hydrograf, f. 1771, d. 1840, udmærkede sig som
Marineløitnant og Flagadjutant hos Storadmiralen i
Krigen 1788—90, blev derpaa Lærer ved
Kadetskolen, tjente 1797 som Flagkaptein paa den Eskadre,
som i Forening med en dansk skulde beskytte de
nordiske Rigers Handel, gjorde 1814 ligeledes som
Flagkaptein Tjeneste i den norske Krig og blev
efter dens Slutning Kontreadmiral. Resten af sit
Liv anvendte han paa at udarbeide det vigtige
Verk „Sveriges Sjöatlas“, en Samling Karter
over de Have, som omgiver Sverige, og de, som
især befares af svenske Fartøier.
Klinte (Agrostemma Githago), Plante af
Nellikfamilien, bliver 1—2 Fod høi, har
linjeformede Blade, der ligesom Stilkene er
langhaarede, samt store, langstilkede, violetrøde
Blomster, hvis læderagtige Bægerflige er længere end
de omvendt hjerteformede Kronblade. Det er en
almindelig Ugræsplante i Agrene og er indført
til Norge sammen med Saakorn.
Klio (Clio, gr. Kleio), se Muser. — Klio
er ogsaa Navn paa en Planetoide.
Klipfisk tilvirkes udelukkende af Torsk ved de
store Skreifiskerier (i Norge fornemmelig i Lofoten,
Finmarken og paa Søndmøre). Efterat Fisken er
skilt ved Hovedet og Indvoldene, flekkes den efter
Bugen, og Rygbenet udtages fra Gatboret og
fremefter, hvorefter den lægges lagvis og saltes med
Kjødsiden op. Naar den er gjennemtrukken af
Saltet, bringes den til Tørrestederne, hvor den
vaskes og befries fra al Urenlighed og derefter
tørres i Luften ved at lægges ud over fladt Bjerg.
Tørringen kræver betydeligt Arbeide og ikke liden
Øvelse, ifald Varen skal blive god. Efterhvert som
Tørringen skrider frem, underkastes Fisken et
stærkere og stærkere Pres ved at lægges i Stabler,
ovenpaa hvilke der anbringes Sten o. lign., dels
for at skille den ved den overflødige Saltlage,
dels for at give den et fast og glat Udseende. Fra
Norge udførtes 1880 ca. 53 Millioner Kilogr.
Klipfisk, repræsenterende en Værdi af 12,300,000 Kroner.
Den meste Klipfisk udføres til Spanien. Se
forøvrigt under Art. Torsk.
Klipperskibe, engl. Clippers, en i
Nordamerika opfunden Slags meget skarpbyggede og
hurtigseilende Koffardifartøier, som har faaet
Udbredelse hos de fleste sjøfarende Nationer. De
tilbagelægger indtil 17 Sjømil i Timen.
Klique (fr. Clique, udt. Klik), Forening, Parti,
sædvanlig i dadlende Betydning.
Klisthenes, Megakles’s Søn, atheniensisk
Statsmand, fornyede 510 f. Kr. efter
Pisistratidernes Fald Demokratiets Magt i Athen og skal
have indført Ostrakismen. Han inddelte hele
Folket i 10 Fyler istedenfor som før i 4 og forøgede
Raadets Medlemsantal til 500.
Kloaker, underjordiske Kanaler, bestemte til at
bortføre Vand og Urenligheder fra beboede Steder,
navnlig i Byerne, ved hvis tætte Bebyggelse den
almindelige Sundhedstilstand er mest udsat for at
lide, naar Urenligheden ikke paa hensigtsmæssig
Maade bortskaffes. Allerede i Oldtiden fandtes
Kloaker, af hvilke især den berømte Cloaca maxima
i Rom, anlagt under Tarquinius Priscus, er
bekjendt. Den benyttes endnu i sit oprindelige
Øiemed og er et Kjæmpeverk af Ingeniørkunst. Dens
Længde er ca. 2,600 Fod, dens Høide og Brede
12 Fod. — I den nyere Tid har Kloakerne
modtaget mangehaande Forbedringer, sigtende til at
skaffe alle de Urenligheder, som optages i dem,
det fuldstændigst mulige Afløb, uden at noget kan
sætte sig fast paa Bunden. De gives derfor
nutildags i Regelen et cirkel- eller ellipseformet
Tversnit, ligesom Vægge og Bund gjøres saa glatte
og jevne som mulig. Indtil 24 Tommers
Tvermaal kan de lægges af glacerede Lerrør (Kloakrør).
Til større Dimensioner anvendes i Almindelighed
Mursten i Cement eller Betôn (en Blanding af
Puksten, Sand og Cement). I store Byer, hvor
Kloakerne ofte maa gives en Høide af indtil 12 Fod
og derover, tjener de tillige som Leie for
Vand- og Gasrørene, idet disse da anbringes paa
Konsoler langs Væggene. Herved lettes Tilsyn med og
Reparation af disse, og Gravning i Gaderne
undgaaes. Kloakernes Renholdelse fordrer stadigt
Tilsyn og oftere Udspylning med Vand.
Klokke (Campanula), Planteslægt af
Klokkefamilien, har sambladede, oversædige, regelmæssige
Blomster med dobbelt Blomsterdække og i Regelen
blaa, sjeldnere hvid Krone; Frugten er en
flerrummet Kapsel. Stilkene indeholder en skarp
Melkesaft. I Norge findes 10 Arter vildtvoxende;
de mest udbredte er Smaaklokke (C.
rotundifolia) med spæd Stilk, langstilkede, nyreformede,
rundtakkede Rodblade, som tidlig visner, smale og
jevnbrede Stilkblade og lyseblaa Klokker;
Storklokke (C. latifolia) med 2—5 Fod høi Stilk,
korthaarede Blade, af hvilke de nederste er bredt
ægformede eller hjerteformede, de øvre smalere, blaa
eller hvide Klokker af 1½—2 Tommers Længde;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
