Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Klokke. — Smaaklokke. — Storklokke. — Neslebladet Klokke - Klokkeslet, se Tid - Klokker. — Klokkemetal. — Klokkedaab. — Klokkespil - Klopp, Onno - Klopstock, Friedrich Gottlieb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klolleslet
Neslebladet Klokke (C. Trachelium) med
skarpkantet, stivhaaret Stilk, stilkede, hjerteformede
Rodblade og siddende, æg-lancetformede Stilkblade
samt mindre Kroner end den foregaaende;
Blomsterne staar i Klaser i Bladhjørnerne.
Klokkeslet, se Tid.
Klokker til Brug i Kirker, paa Skibe osv.
støbes i Regelen af en Legering af Kobber og Tin,
der kaldes Klokkemetal og oftest bestaar af 78
Dele Kobber og 22 Dele Tin. I den senere Tid
har man forestaaet Fosforbronce anvendt til dette
Brug, ligesom f. Ex. Bordklokker o. lign. ofte
gj??res af Splvlegeringer, Messing, Nys??lv osv.
St^bejern har vceret forftgt som Materiale for
Kirkeklokker, men er kun et daarligt Surrogat for
Bronce; derimoo har Stjsbestaal vift sig at verre
ganske hensigtsmcrssigt. En Klokkes stcrrke og
smukke Klang er ikke blot afhcrngig af Materialets
Legering, men ogsaa af Klokkens Form og Pro??
portioner, hvorfor KlokkeiWerne med Hensyn her
til har bestemte videnskabelige og praktiske Regler
at gaa efter. Jo mindre Klokken er, desto Wiere
Tone giver den. Skal f. Ex. fire Klokker stemme
sammen i en ren Akkord, der bestaar af Grund
tonen med dens Ters, Kvint og Oktav, maa Klok
kernes Diameter forholde sig til hverandre som
30 : 24 : 20 : 15 og deres Masse omtrent som
80 : 41 : 24 : 10. — Klokker og Bjelder har
allerede været brugte i Oldtiden, saaledes hos
Mssypterne og Israeliterne ; Suetouius beretter,
at Augustus lod ophcrnge en Klokke
(tintinnabulum) foran Jupiters Tempel i Rom. I den
kristne Kirke begyndte man efterat Kristendommens
Tilhcengere ikke lamger var udsatte for Forf??lgel
ser, men frit kunde samle sig, at anvende Klokker
for at kalde Menigheden til Kirken; Biskop Pauli
nus i Nola i Kampanien stal have vcrret den
fprste, som i det 4de Aarh. indftrte Klokker af den
nu brugelige Legering, og Klokkernes latinske Navn
(Campanula) stal skrive sig fra de to Navne Cam
pana og Nola. 605 forordnede Pave Sabinian,
at alle Timer skulde angives med Klokkeslag, forat
man bedre kunde have Rede paa de daglige Bede
og Syngetimer (Horae canonicae). I Middel
alderen st??tes udmcrrkede Klokker isar iTyflland;
KloNestpberne pleiede at holde sine Fremgangs
maader hemmelige, hvorfor der i lang Tid ingen
vesentlige Fremstridt i Kunsten skete. Efterat i
den senere Tid Videnskllben har traadt til og givet
Regler for de til Angivelsen af enhver bestemt
Tone hsrende Dimensioner osv., har KlokkestM??
riet taget store Opsving. Blandt de ftorste Klokker
hj<rer en, som tidligere hoengte i Kreml iMostau,
men som faldt ned ved en Ildebrand 1737 oa ikke
senere er bleven ofthlkngt; den veier 4,320 Cent
ner; endvidere en Klokke i Taarnet Ivan Beliki
sammesteds, 1.000 Centner tung, Keiserklokken i
Domkirken i Koln, 543 Centner, Hovedklokken i
Peterskirken i Rom, 380 Centner, osv. De stMe
Klokker bringes ofte til at lyde ved at staaes, men
tlinger paa denne Maade hverken saa stcrrkt eller
saa smukt som ved at ringes. — I den senere
Tid har man istedenfor de kostbare Klokker, navn
lig i England og Amerika, begyndt at anvende
krumbøiede og ophængte Staalstænger, som vistnok
har en smuk, men noget svag Klang. —
Klokkedaab, en i den katholske Kirke siden det 8de Aarh.
brugelig Høitidelighed, naar en ny Kirkeklokke skal
Klspstock
tages i Brug; den befprenges da med Bievand
under Fremsigelse af Daabsformelen, under Sang
osv. I den protestantiske Kirke er denne Skik af
siaffet som en Bespottelse af Daabens Sakramente.
— Klokkespil, en Samling af Klokker, som
giver bestemte forskjellige Toner og er saaledes
anbragte, al de kan bringes til at lyde ved Hamre,
hvilke oftest er satte i Forbindelse med en Klaviatur.
Klokkespillene blev opfundne i Middelalderen og
anbragtes ofte paa Taarne i Forbindelse med
Taarnuhret.
Klopp, Onno, tysk Historieskriver, f. 1822, stu
derede i Bonn, Berlin og Göttingen ug blev 1845
Gymnasiallærer i Osnabrück, hvilket Embede han
nedlagde 1858 for helt at kunne vie sig til sine
historiske Studier. 1865 ansattes han i Kong
Georg den femte af Hannovers Husministerium
og blev en af Kongens trofasteste Tilhængere; 1866
fulgte han ham til Wien, hvor han senere traadte
over til den katholske Kirke. Hans Skrifter hviler
paa flittige Forskninger, men er ofte ensidig
tendentiøse og navnlig opfyldte af Had mod
Preusserne. De vigtigste af dem er „Østfrieslands
Historie“ (3 Bd., 1854—58), „Kong Fredrik den
anden af Preussen og den tyske Nation“ (1860)
samt „Tilly i Trediveaarskrigen“ (2 Bd., 1861).
Han har ogsaa udgivet Leibniz’s Verker.
Klopstock, Friedrich Gottlieb, tysk Digter, f.
1724, d. 1803, studerede fra 1745 Theologi i Ima,
hvor han allerede beskjeftigede sig med
Udarbeidelsen af sit Hovedverk, det religiøse Epos „Messias“;
de tre første Sange af dette Digt offentliggjordes
1748 anonymt i Tidsskriftet „Bremischen Beiträge“
og vakte stor Opsigt. S. A. blev han Huslærer
i Langensalza, hvor han fattede en dyb, men
ubesvaret Kjærlighed til sin Kusine, hvem han i sine
Oder har foreviget under Navnet Fanny. Efter
et halvt Aars Ophold i Zürich fik han Indbydelse
af Kong Fredrik den femte til at komme til
Kjøbenhavn for der at fuldende sin „Messias“. Han kom
1751 til Kjøbenhavn, hvor han boede i Ministeren
Bernstorffs Hus; han nød en aarlig Pension paa
600 Rdlr. og blev feiret i høi Grad baade ved
Hoffet og i alle toneangivende Kredse. Hans
poetiske Virksomhed blev af megen Betydning for den
danske Literatur, inden hvilken der op stod et
klopstocksk og et antiklopstocksk Parti; den, hos hvem
hans Indflydelse mest kan spores, er Johannes
Ewald. Efterat Bernstorff 1770 havde taget
Afsked, fulgte Klopstock ham til hans Godser i
Holsten og bosatte sig kort efter i Hamburg. Han
beholdt sin danske Pension og fik oesuden 1774 en
lignende af Markgreven af Baden efter et Besøg
i Karlsruhe. „Messias“ blev fuldendt 1773. —
Klopstock gjorde Epoke i den tyske poetiske
Literatur ved sin Emancipation fra den med Gottsched
indførte franske Retning. Istedenfor de fra
Frankrige indførte Alexandriner satte han Hexametret
(i „Messias“) og andre antike Versemaal (i sine
Oder) og gav derved det poetiske Sprog større
Frihed og Fylde; dog forfaldt han i sin senere
Periode hyppig til Kunstlerier med Rhythmer og
Ordsammensætninger, der neppe er forstaaelige
eller ialfald er gaadefulde. Istedenfor den
forfranskede Retnings Pedanteri satte han i sin
Digtning Fantasi og Følelse, men blev kun altfor ofte
overspendt, vild og taaget. De herskende Ideer
hos ham var det tysk-nationale og det kristelige.
117
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
