Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut (Konger i Danmark). — Knut Svenssøn den store eller den mægtige. — Knut den hellige. — Knut Magnussøn. — Knut Valdemarssøn - Knut (Pisk) - Knut Alvssøn - Knut Danaast - Knut Eriksson (svensk Konge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knut
ErikssM Jarl til Statholder i Norge. Efter Haa<
kons D^d s^gte Olav at gjenvinde sit Rige, men
faldt ved Stiklestad 1030, hvorefter Knut udncrvnte
sin SM Sven til norsk Konge under sin Over-
Whed. Svens uforstandige Regjering bevirkede
imidlertid snart, at Nordmcrndene faldt fra, og
Knut saa derfor allerede f>r sin Dpd sit store Rige
begynde at oplMs. Han d^de og blev begraven
i England, hvor han mest havde oftholdt sig. —
Knut den hellige, uægte Søn af Sven Estrids
sM, blev af Faderen bestemt til hans Efterfplger,
men maatte efter hans Df<d vige Pladsen for sin
Broder Harald Hein og blev Jarl i Sj??lland;
ved Haralds D^d 1080 blev han Danmarks Konge.
I sin Ungdom havde han deltaget i Faderens Tog
til England og begyndte som Konge at fatte Pla??
ner om at erobre dette Land tilbage. Han udb^d
Leding over hele Riget og fik Hjelp af Olav Kyrre ;
en Flaade Paa 1,000 Skibe famledes i Limfjorden,
men ved Forrcrderi blev Skibenes Besetninger
bragte til at stilles ad og drage hjem, endnu f^rend
Kongen kom til Samlingsstedet. Forbitret over
Ledingsmcendenes Ulydighet?? ilagde han dem store
BMr, som han selv reiste omkring og inddrev
med den Mrste Strenghet??. Af denne Grnnd fandt
Opstand Sted i Vendsyssel og udbredte sig snart
over hele Jylland. Kongen flygtede herfra til
Fyen, men forfulgtes af det forbitrede Folk og
drcebtes i en Kirke i Odense, hvor han ftgte Til
flugt (1086). Efter hans Dpd opkom Rygter om
lertegn, som skulde have fnndet Sted ved hans
Grav, og han blev paa sin Broder Erik Eiegods
Foranstaltning kanoniseret af Pave Paschalis den
anden 1100. Han var en kraftig og myndig Konge,
som ftgte at haandhceve Lov og Ret uden Persons
anseelse, og tillige at udrydde Resterne af den
gamle hedenske Raahed; saaledes arbeidede han
meget for Trceldommens fuldstcrndige Afstaffelse.
Han var Kirken og Geistligheden meget hengiven
og fritog den sidfte for at staa under de verdslige
Domstole. — Knut Magnussøn, Søn af
Magnus Nilssøn, valgtes 1147 i Jylland til Konge
efter Erik Lam, medens paa Sjælland Sven
Grathe blev valgt. Dette foranlediget)e en tiaarig
Borgerkrig, der endte med et Forlig, ifplge hvilket
begge Konger skulde dele Landet mellem sig; men
lort efter blev Knut myrdet af Sven i Noskilde
1157. — Knut Valdemarssøn, Søn af Valde??
mar den store, f. 1163, blev allerede i Faderens
levende Live og som Barn kronet 1170 og besteg
Tronen ved Faderens Dpd 1182. Hans Regje
ring var kraftig og klog, idet han stMedes af sin
Faders to mest udmcerkede Mcrnd, Br??drene Esbern
Snare og Erkebisp Absalon. I Skaane udbrFd
en Opstand mod ham, hvilken dog snart blev
dampet. Keiser Fredrik Barbarossa krcrvede, at
Knut skulde auerkjende hans Lenshzsihed, men For
staget afvistes, og den pommerfie Hertug Bugis
lau, som Keiseren ofthidsede til at angribe Dan??
mark, led et stort Nederlag. Efter at have under
lagt sig Venden 1185 kaldte Knut sig ??de Danskes
og Slavernes (Vendernes) Konge", en Titel, fom
de danske Konger senere har beholdt. 1194 og
1196 gjorde han Tog til Estland og tvang Ind
byggerne til at lade sig dMe, men efter hans
Bortreise faldt de fnart igjen tilbage til Heden
stavet. Imidlertid havde fiere nordtyske Fyrster
forbnndet sig mod Danmark, medens en dansk
Knut Eritsssn
Kongesøn, Valdemar, som var Biskop i Slesvig,
gjorde Oprør og antog Kongenavn. Han blev
dog tagen tilfange, og mod Tyskerne kjcrmpede
Kongens Broder Hertug Valdemar med Tapper
het, og Held. Ditmarsteu underkastede sig og 1201
erobredes hele Holsten, men allerede 1202 dpde
Kong Knut.
Knut, en Pisk af Læderremme, som tidligere
anvendtes i Rusland ved Ut??velsen af den bar??
bariste Pryglestraf for alle Slags Forbrydelser,
iscrr Politiste. Fra Katharina den andens Tid af??
straffedes kun Mordere, KirkerMere og Mord
brcrndere med Knut; Nikolaus den ftrste afstaffede
Knuten, men erstattede den med den saakaldte Pleti,
en anden Slags Pist, hvis Brug blev afskaffet
af Alexander den anden.
Knut Alvssøn, norsk Adelsmand i Slutningen
af det 15de og Begyndelsen af det 16de Aarh.,
nedftammede Paa fadrene Side fra den svenske 3Et
Tre Roser, idet hans Bedstefader, som var Lag
mand i Vestergotland, crgtede Agnes Alvsdatter af
RMerstcegten, hvorved han kom i Besiddelse af
det store Gistegods i SMdmMe. Bed Broderen
Odds Dpd 1497 blev Knnt Befalingsman!) ftaa
Akershus Slot, hvis Slotsherre Henrik Krum
medike kort f^r var bleven forflyttet til Bohus
Slot. Mellem Knut og Henrik, der fom Inoe
havere af Landets vigtigste Fcrstninger sad inde med
den st??rste Magt, herstede et bittert Fiendstab, dels
af Skinsyge, dels fordi Knut heldede til Sturerne
i Sverige og det svenstsindede Parti i Norge,
medens Henrik holdt med Danmark. Da Kong
Hans 1499 fratog Knut Befalingen over Akershus,
drog denne til Sverige, hvor han aabenlyst sluttede
sig til Sten Sture, og da han lMte, at Kongen
havde beslaglagt hans Godser i Norge, samlede han
en Hcrr og brpd ind over Grcendsen, men blev snart
fordreven af de danske Befalingsmamd i Norge.
Han kom imidlertid kort efter tilbage med en be
tydelig Kngsmllgt og var denne Gang heldigere,
idet han tvang Akershus, Tunsberg og Marstrand
til Overgivelse og beleirede Bohus 1502. Kong
Hans sendte nu sin SM Kristiern (den senere
Kristiern den anden) til Norge for at undscrtte
Bohus og kue Opstanden. Ved Elfsborg kom det
til et Slag, hvilket Knut AlvssM tabte. Henrik
Krummedike blev af Prins Kristiern fendt ud for
at tilbageerobre TMsbergs og Akershus Slotte,
og dette lykkedes ham, saa at, da Knut AlvssM
kom til Akershus Slots Undscrtning, var det for
sent. Han indlod sig nu i Underhandlinger med
Henrik og begav sig under Lpfte om sikkert Leide
ombord paa hans Skib 18de Aug. 1502. Men
da han var kommen ombord, begyndte de to Mod??
standere at mundhugges, hvilket endte med, at
Knut og flere af hans FMge blev nedfablede.
Knut Danaast (d. e. de Danskes Kjærlighed),
ældste Søn af Gorm den gamle og Thyre Dane
bod, gjorde et Tog til Friesland og blev her af
den tyske Konge Henrik Fuglefanger tvungen til
at lade sig døbe. Han omkom paa et Sjøtog ca.
940, og det fortælles, at han blev dræbt af sin
Broder Harald Blaatand. Han var meget elsket
af Faderen, hvis Død Efterretningen om hans
Fald fremskyndede. Han var Fader til Guldharald.
Knut Eriksson, svensk Konge, Søn af Erik
den hellige, kom efter 3 Aars Landflygtighed i
Besiddelse af Riget 1167, men maatte endnu i 5 Aar
124
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
