Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Eriksson (svensk Konge) - Knut Jarl, ogsaa kaldet Junker Knut - Knut Lavard - Knutsson, Thorgils eller Thorkel - Knytlingasaga - Knæ, Knæled. — Knæskallen - Knæler - Knäred ell. Knäröd - Knös, Thekla - Koagulere - Koaks ell. Cinders - Koalition. — Koalitionskrigene. — Koalitionsministerium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kjæmpe med den dræbte Karl Sverkerssons
Tilhængere. Senere regjerede han fredelig og godt.
Han stod i et venskabeligt Forhold til Sverre
Sigurdssøn og opretholdt ogsaa Freden med
Danmark, skjønt dette Land understøttede Sverkers Æt,
og skjønt danske Oprørere til Gjengjeld fandt
Tilflugt i Sverige. 1187 herjedes Sveriges Østkyst
af estiske Sjørøvere, som ogsaa plyndrede og brændte
Sigtuna. Knut døde 1195 eller 1196.
Knut Jarl, ogsaa kaldet Junker Knut, en
Søn af den norske Jarl Haakon Galen og en
svensk Adelsdame Kristine Nikolasdatter, drog
med sin Moder til Sverige, da hun giftede
sig med den vestergötlandske Lagmand Æskil.
Under Haakon Haakonssøn gjorde han,
rimeligvis ledet af sin ærgjerrige Moder, som
arveberettiget Prins Krav paa Norge, men efter
Rigsmødet i Bergen 1223, hvor Haakons Ret til
Tronen blev anerkjendt, blev Knuts Fordring
afvist. Efter Sigurd Ribbungs Død stillede han
sig i Spidsen for Ribbungerne, brød ind i Norge
og lod sig paa Raumarike hylde som Konge.
Haakon, som da opholdt sig i Oslo, samlede en Hær,
og strax vestenfor Aker (sandsynligvis mellem gamle
Akers Kirke og Uranienborg) kom det til et Slag
1226, hvori Ribbungernes Flok adsplittedes og
Knut kun med Nød reddede sig ved Flugten. Efter
et nyt Nederlag ved Eidsvold 1227 forligede han
sig med Haakon og blev en af Kongens troeste
Mænd, uagtet hans Svigerfader Hertug Skule
gjorde ham store Løfter for at faa ham til at
svige Haakon. 1240 udnævntes han til Jarl.
Knut Lavard (d. e. Herre), Søn af Erik
Eiegod, f. ca. 1091, d. 1131, fik ved Forældrenes
Reise til det hellige Land 1103 Skjalm Hvide til
Fosterfader, opdroges efter sin Farbroder Nils’s
Tronbestigelse en Tid ved hans Hof og opholdt
sig derpaa hos den senere Keiser Hertug Lothar af
Sachsen. 1115 blev han Hertug i Sønderjylland,
hvor han gjorde sig overordentlig elsket af Folket.
Han rensede Landet for Røvere, forsvarede
Grændserne mod Venderne og førte heldig Krig med sin
Fætter, den vendiske Fyrste Henrik. Efterat den
vendiske Fyrsteslægt var uddød, blev han selv
Vendernes Fyrste og fik af Keiser Lothar 1129 Titel
af Obotriternes Konge. Hans store Anseelse vakte
imidlertid Misundelse hos hans Fætter, Kong
Nils’s Søn Magnus, som derfor i Forening med
en anden Fætter, Henrik Skatelar, og flere
bevæbnede Mænd overfaldt Knut i en Skov og dræbte
ham. 1169 blev han kanoniseret.
Knutsson, Thorgils eller Thorkel, svensk
Adelsmand, var Marsk hos Magnus Ladulås og blev
af denne før hans Død 1290 udnævnt til
Rigsforstander under hans Sønners Mindreaarighed.
Han sørgede godt for Rigets indre Anliggender,
søgte at indskrænke Presteskabets Privilegier og lod
Uplandsloven revidere. For at sætte en Stopper
for Karelernes og Russernes Indfald gjorde han
et Krigstog til Finland, hvor derved baade
Kristendommen og Sveriges Herredømme befæstedes.
Efter at have ladet Kong Birger krone 1302
nedlagde han sin Rigsforstanderpost, men vedblev at
være Regjeringens vigtigste Støtte, idet han
modarbeidede Hertugernes oprørske Planer. Hertugerne
vidste imidlertid at sværte ham hos sin Broder
Kong Birger og fremstillede ham som den eneste
Aarsag til Fiendskabet mellem dem. Han blev
derfor fængslet i December 1305 og henrettet nogle
Maaneder efter.
Knytlingasaga, en islandsk Saga, som
behandler Danmarks Historie fra Harald Blaatand til
Knut Valdemarssøn.
Knæ, Knæled, det Led, hvorved Skinnebenet
staar i Forbindelse med Laarbenet. Det dækkes
fortil af en rundagtig Benplade, Knæskallen. —
I Skibsbygningskunsten betegner Knæ et i en Vinkel
bøiet, firkantet Stykke Jern, som forener og styrker
Tømmerforbindelser, f. Ex. mellem Dæksbjelkerne og
Spanterne. Tidligere gjordes saadanne oftest af Træ.
Knæler (Mantis), Insektslægt af de
Skindvingedes Orden, udmærker sig ved, at det forreste
Benpar er uddannet til Fangeben, som i hvilende
Stilling rettes fremad og i Veiret. De herhen
hørende Arter er graadige Rovdyr.
Knäred ell. Knäröd, Sogn i Höks Herred i
Halland i Sverige, nær ved Grændsen mod Småland.
Her blev i den Tid, da Halland hørte til Danmark,
holdt flere Møder mellem Danmarks og Sveriges
Konger eller Sendebud; saaledes havde her 1304
Erik Menved og Kong Birger en Sammenkomst.
1571, 1575, 1580 og 1612—13 holdtes Møder af
svenske og danske Befuldmægtigede, som det
sidstnævnte Aar sluttede Freden i Knäröd.
Knös, Thekla, svensk Digterinde, f. 1815, d.
1880, var Datter af en theologisk Professor i
Upsala. Hendes Faders Hus var et
Samlingssted for Kunstens og Literaturens Dyrkere ved
Universitetet, og disse, særlig Digterne Atterbom
og Geijer, vandt stor Indflydelse paa hende.
Foruden flere Samlinger lyriske Digte, som alle
vidner om dyb Følelse, har hun skrevet „Ragnar
Lodbrok“, hvilken belønnedes med det svenske
Videnskabsakademis store Pris.
Koagulere, løbe sammen, størkne, siges om
Æggehvidestofferne, naar de gaar over fra opløst
eller flydende til fast Form. Dette kan ske ved
Indvirkning af Varme (f. Ex. naar Æg koges),
ved Tilsætning af Salte, som Alun, Kobbervitriol
m. fl., ved Syrer (f. Ex. Ostestoffet i Melken),
Alkohol, Kreosot osv. Midler, som bringer
Æggehvidestofferne i organiske Substanser til at
koagulere, anvendes ofte for at hindre Forraadnelse, idet
denne indledes og fremskyndes af de flydende
Æggehvidestoffer. Substanser, som bevirker Koagulering,
benyttes endvidere som blodstillende Midler og til
at klare æggehvideholdige Vædsker.
Koaks (engl. Coaks, udt. Koks) ell. Cinders,
Stenkul, som er ophedede uden Luftens Tilgang,
hvorved deres Vandstof forbinder sig med deres
Surstof, Svovl og Kvælstof samt med en Del af
deres Kulstof til flygtige Forbindelser, der gaar
bort i Gasform, medens Asken og det meste af
Kulstoffet bliver tilbage. Koaks faaes som
Biprodukt ved Gasverkerne, men fremstilles ogsaa i
egne Koaksbrænderier og benyttes til Brændsel paa
samme Maade som Stenkul; dog antændes de
vanskeligere end disse, behøver et stærkere Lufttræk
i Ovnen eller paa Ildstedet og brænder ikke med
Flamme.
Koalition, lat., Sammenvoxning, Forbindelse,
Forening, især af flere Magter mod en fælles
Modstander. Benævnelsen bruges særlig om
Forbindelserne mellem flere europæiske Magter mod
Frankrige efter Revolutionen, hvilke ledede til
Koalitionskrigene (den første Koalitionskrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
