Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Koekkoek, Barend Cornelis - Koffardi. — Koffardiskib - Kofod-Ancher, Peder - Kognak - Kognater, Kognatisk Linie - Kogning. — Kogepunkt, se Thermometer - Kogsalt, Kjøkkensalt, se Salt - Kohl, Johann Georg - Kohorte - Kohæsion, se Sammenhængskraft. — Kohærent - Koï ell. Khoï - Koiffure - Koil, se Coel - Kokand, se Khokand - Kokarde - Kokkelskorn. — Menispermum Cocculus. — Pikrotoxin - Kokleare. — Læge-Kokleare - Kokon, se Silkeorm - Kokopper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ooffardi
for de gamle hollandske Malere, forbundet med et
fint Blik for det skjønne og poetiske i Naturen.
Fra 1841 levede han i Kleve, hvor han oprettede
en Tegneskole.
Koffardi, af holl. Koopfardije, d. e.
Handelsfart, Søhandel. — Koffardiskib, Handelsskib.
Kofod-Ancher, Peder, fremragende dansk Jurist,
f. 1710, d. 1788, blev Student 1726 og studerede
ftrst flere Videnskaber, Filologi, Theologi, Filo
sofi, Mathematik og Historie, indtil han endelig
lagde sig udelukkende efter Retsvidenstaben. 1741
blev han juridisk Professor ved K??benhavns Uni
versitet; 1753 blev han tillige Generalaudit^r ved
Sj^etaten. Han er Begrunderen af det retshisto
riste Studium i Danmark og udgav en fortrinlig
Lovhistorie; ogsaa blev han af Betydning ved at
uddanne en Skare af yngre dygtige Jurister, deri
blandt I. E. ColWrnsen.
Kognak (udt. Konjak), fransk Druebrændevin,
som destilleres af huide Vine og Vundfaldet af
Vingjeringen. Den har en eiendommelig krydret,
lidt snerpende Smag.
Kognater (Cognati), Personer, som gjennem
et eller flere kvindelige Led er beflegtede med
hverandre. — Kognatisk Linie, Slægtlinie
paa Kvindesiden.
Kogning. Naar en Vædske ophedes til den
Temperatur, at Spændkraften af dens Dampe er
ligesaa stor som det paa den herskende Tryk,
bevirker mere tilført Varme ingen yderligere Stigen
af Temperaturen, men benyttes til Dannelse af
Damp. Dannelsen af Dampblerer, der fra
Karrets Bund stiger op til Overfladen af Vedfien og
setter denne i Bevegelse, er det ydre Kjendetegn
paa, at Kogning foregaar. Ved et sterkere Tryk
forWies Kogepunktet, ved et lavere om
vendt. Deraf kommer det ogsaa, at Vedster
loger ved en lavere Varmegrad paa Toppen af
HKe Fjelde end ved Havets Overstade. — Kogning
af Levnetsmidler bestaar i at omgive dem med
Vand og opvarme dette til dets Kogepunkt, hvor
efter det holdes paa denne Varmegrad i lengere
eller kortere Tid. Biemedet er at gj^re de Lev
netsmidler, som underkastes Kogningsprocessen,
Mj^re, d. v. s. mere skikkede til at sMderdeles og
til at opl^ses under FordMlsesprocessen. Luft
trykket i Kogekarret kan med Fordel for^ges eller
formindskes alt eftersom det, der stal koges, be
l)i<<ver en HMre eller lavere Varmegrad for at blive
kogt. — Kogepunkt, se Thermometer.
Kogsalt, Kjøkkensalt, se Salt.
Kohl, Johann Georg, tysk Reisende og For
fatter, f. 1808, d. 1878, studerede Retsvidenstaben
i Gottingen, Heidelberg og München, boede der
paa en Tid i Kurland og besøgte Petersburg,
Moskva og Sydrusland, bosatte sig 1838 i Dres.
den og gjorde derfra Reiser til nesten alle euro
peiske Lande, bl. a. bes^gte han 1846 Danmark.
Hans Fremstilling af Sprogforholdene i Spnder
jylland vidner om Upartiskhet, og Frihed for tyste
Fordomme. Efter at have samlet rige Materialier
til Amerikas Opdagelseshistorie reiste han 1854
til de Forenede Stater, hvor han fortsatte sine
UnderfjZgelfer om samme Gjenstand og derhos
gjennemreiste Laudet i alle Retninger. Siden
1858 levede han i Bremen, hvor han 1861 ud
ncrvntes til Stadsbibliothekar. Foruden en lang
Rekke af aandrige og interessante Beskrivelser af
sine Reiser, har han bl. a. udgivet geografiske
Verker over Rhinen og Donau, „De Forenede
Staters Kysters Opdagelfeshistorie“,
„Golfstrømmens og dens Undersøgelsers Historie“, „Amerikas
Opdagelseshistorie“ samt flere Skrifter om Staden
Bremens Historie.
Kohorte (lat. cohors), hos Romerne en
Troppeafdeling, der udgjorde Tiendedelen af en Legion
(s. d.).
Kohæsion, se Sammenhængskraft. —
Kohærent, sammenhængende.
Koï ell. Khoï, By i den persiske Provins
Aderbeidsjan, nær den tyrkiske Grændse, med 20,000
Indb., Fabrikation af Bomuldstøier og Vaaben
samt med Befæstninger.
Koiffure (fr. coiffure, udt. Koafyr), Haarpynt.
Koil, se Coel.
Kokand, se Khokand.
Kokarde, en Sløife eller Roset af Baand af
én eller flere Farver, opkom i Frankrige som
Mærke for de politiske Partier og er nu bleven til
et Nationalmærke, som ethvert Folk sammensætter
af sine Nationalfarver. Kokarden bæres paa
Hovedbedækningen, navnlig af Militære.
Kokkelskorn (Cocculi indici ell. levantici),
Frugterne af en Slyngplante, Menispermum
Cocculus, som vorer paa Malabarkysten og de indiske
Ver. Bærene er først hvide, senere røde og
endelig sortbrune; de kommer i Handelen i tørret
Tilstand og er da rynkede, graabrune og af en stor
Erts Størrelse. Kjernen er fed, har en
væmmelig bitter Smag og stærkt narkotisk-giftige
Egenskaber. Disse skyldes et sammensat Stof,
Pikrotoxin. Bærene brugtes tidligere meget, nu kun
yderst sjelden i Medicinen.
Kokleare (Cochlearia), Planteslægt af de
Korsblomstredes Familie, omfatter Strandplanter med
glatte, kjødfulde Blade, smaa hvide Blomster og
kugleformede eller elliptiske Skulper. Den
sædvanligste Art er Læge-Kokleare (Cochlearia
officinalis), hvis Blade har en behagelig skarp
Smag og kan spises som Salat. Den er et
virksomt Middel mod Skjørbug.
Kokon, se Silkeorm.
Kokopper, enslagS smitsom Udslæt, som viser
sig paa Karenes Patter og ofte optreder i stor
Udftrekning. Den forekommer i forskjellige For
mer; de egte Kokopper begynder i Form af en
liden rpd Flek, som udvikler sig til en blaalig
Blere af St??rrelse som en Ert, omgiven af en
r^d, betendt Ring og fordybet i Midten; den er
fyldt med en klar Vcrdste, som, naar Bleren har
naaet sin fulde Udvikling, turker ind og efterlader
en Skorpe, som falder af. Medens Udstettet varer,
har Dyrene Feber, mangler Appetit og befinder
sig i det hele ilde, uden at dog Sygdommen med
f??rer nogensomhelst Fare. Andre Former af Ko
kopper, hvilke betegnes som ??uegte", kan vere
langt mere ondartede. Ogsaa Heste og Faar er
udsatte for lignende Sygdomme. Det er sand
synligt, at Kokopperne og Kopperne (Barnekopper)
hos Mennestet oprindelig er en og samme Syg
dom, som hos Kj^rene blot er bleven modificeret
og har antaget en vesentlig mildere Karaktér. De
kan ved Inokulation overfares paa andre Dyr og
paa Mennesker, hos hvem de optreder paa samme
milde Maade som hos KjFrene, og tilintetgj??r
130
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
