Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kokopper - Kokuspalme. — Den almindelige Kokospalme. — Kokosmelk. — Palmevin (Toddy). — Kokossmør. — Kocin. — Kocinsyre. — Cocos butyracea - Kokytos - Kola - Kolbe, i Bokanien, se Blomsterstand - Kolbe (Kar) - Kolbe (Ende af Skaft) - Kolbe, Adolf Wilhelm Hermann - Kolbe, Karl Wilhelm. — Karl Wilhelm Kolbe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kotusplllme
Modtageligheden for de virkelige Kopper. Derpaa
grunder sig den af Jenner opfundne Vakcination
(s. d.).
Kokuspalme (Cocos), Slægt af Palmefamilien,
har finnede Blade, Enboblomfter i Kolber, forn
oventil indeholder et stort Antal Hanblomster,
nedentil fcrrre Hunblomster, og som ftr Blomst
ringen indestuttes i et falles Hylster. Frugten er
en enrummet og enfr^et Stenfrugt. Alle Arter
Wrer hjemme i det tropiste Amerika; dog har man
antaget, at den almindelige Kokospalme
(Cocos nucifera), den vigtigfte af alle Slægtens
Arter, stulde stamme fra Ostindien,men det siges dog,
at den fandtes i Mexiko og Centralamerika, da
Spanierne opdagede disse Lande. Nu dyrkes den
i alle tropiste Lande, iscrr paa Verne i Sydhavet.
Den bliver 60—90 Fod W, har en stank Stamme
med Ringe efter de affaldne Bladkredse. I Top
pen findes en Krone af 10—12 fjerdelte, indtil
15 Fod lange Blade; fra de nederstes BladWrner
udgaar de indtil 3 Fod lange Blomsterkolber,
hvis Hanblomster er gule og Hunblomster grMne.
Frugterne er af et Mennestehoveds St??rrelse og
er yderst omgivne med et én til to Fingre tykt
Lag af bastagtige Trevler, som omslutter den egent
lige Npd (Stenen); denne er ncrften trekantet, om
given med en haard og tyk Skal og forsynet med
tre Huller i Spidsen.,. I ung Tilstand indeholder
Nudden en melkelignende, s^d og behagelig sma??
gendeVcedste, Kokosmelk; senere bliver Kjernen
fast og minder i Smag om Hasselnødder. Palmen
begynder ofte allerede i fit syvende Aar at bcere
Frugt og vedbliver dermed til omkring det 35te
Aar; i denne Tid er Stammen fyldt med en Wd
Mary, men senere bliver Beden tykkere og fastere
og kan bruges til BygningstMmer, Msbler osv.
Af Trcret udftyder enslags Gummi, som paa
Sydhavs^erne bruges til at salve Haaret med;
NOdernes Skaller afgiver Skaaler og andre Kar,
Bladene anvendes til Tagtcrkning, deres Midtnerve
til Kamme. Den unge Mary i og under Pal
mens Endeknop har en behagelig sMig Smag,
og de ganfle unge Blade spises under Navn af
Palmekaal. Af de Trevler, som omgiver Frug
ten, cWr man Matter og Touge, hvilke sidfte ikke
ser saa jevne nd som Hamptouge og ikke kan
tjceres, men er meget stcrrkere og varigere og navn
lig fortrinlig skikkede til Ankertouge. Af de uud
sprungne Blomfterhylstre faaes ved Ombinding og
Indsnit en s^d Vcedske, Palmevin (Toddy), huov
af ved Deftillation efter Gjcrring vindes Arak og
ved Indkogning Sirup og Sukker. Wddernes
Kjerner spises samt benyttes til Fabrikation af
Kokosolie eller Kokossmør, der faaes ved
Presning af de kogte Kjerner. Den tiloversblevne
Rest bruges til Kvcegfoder. Kokosolien ligner
blpdt SmLr og er velsmagende, men bliver let
harsk; den benyttes til at spise, men hovedsagelig
til Scrbe, Salver og Pomader. Den indeholder
et fast Fedt, Kocin, og en egen Syre,
Kocinsyre, som krystalliserer i farveløse Naale.
Nøddeskallene bruges til allehaande Dreiervarer, især
til Knapper. — En anden Art, Cocos
butyracea, hører hjemme i Kolumbia. Den har en
næsten cylinderformet Stamme, af hvis Marv
vindes Palmevin ved at fælde Træet før
Blomstringen. Kjernerne leverer en Olie af samme
Beskaffenhed, som den egentlige Kokospalmes.
Kolbe
Kokytos, en Biflod til Akheron i Epiros. I
Odysseen beskrives den som en Flod i
Underverdenen, en Arm af Styx, som falder i Akheron;
modsat er Forholdet hos Virgil, hvor Akheron
falder i Kokytos.
Kola, Halvø i det nordlige Rusland, mellem
det Hvide Hav og Ishavet, 1,770 Kv.mil stor.
[[** Kolb, Georg Friedrich, se Tillegg, Bind 3, s. 471 **]]
Kolbe, i Bokanien, [[** trykkfeil for Botaniken?? **]] se Blomsterstand.
Kolbe, et kugle- eller pæreformet Kar, især af
Glas, med trang Hals og tynd Bund, bruges i
kemiske Laboratorier ved Destillation o. lign.
Kolbe, paa Haandskydevaaben den tykkeste Ende
af Skaftet.
Kolbe, Adolf Wilhelm Hermann, tysk Kemiker,
f. 1818, studerede i Göttingen og blev 1842
Assistent i Bunsens Laboratorium i Marburg.
Gjentagne Gange besøgte han Liebigs Laboratorium i
Gichen. 1845 gik han til London og blev
Assistent hos Playfairs ved Museum of Economic
Geology’s Laboratorium i London, hvor han cmstillede
Undersøgelser over flere organiske Forbindelsers
Elektrolyse. 184? gik han til Brunsvig og
overtog Redaktionen af Liebigs og Wohlers
„Handwörterbuch der Chemie“. 1851 blev han
Professor i Kemi i Marburg og 1865 i Leipzig. Hans
Hovedverk er „Udførlig Lærebog i den organiske
Kemi“ (3 Bd., 1854—69); desuden har han
udgivet „Det kemiske Laboratorium ved Universitetet
i Marburg“ og „Det kemikte Laboratorium ved
Universitetet i Leipzig“, hvilket sidste Skrift
indeholder en Beskrivelse af det efter hans Plan 1867
anlagte Laboratorium i Leipzig, der er Tysklands
første Anstalt i sit Slags. Siden 1869 har han
udgivet „Journal für praktische Chemie“ og deri
saavelsom i „Handwörterbuch der Chemie“ og andre
Fagskrifter offentliggjort talrige Afhandlinger. Han
har opdaget Salicylsyrens antiseptiske Egenskaber
og opfundet en Maade at fremstille den paa i
større Mængder, ligesom han 1861 i Fællesskab
med R. Schmitt har opdaget Karbolsyrens
Forvandling til det røde Farvestof Korallin.
Kolbe, Karl Wilhelm, tysk Tegner, Raderer
og Forfatter, f. 1757, d. 1835, var en Tid Lærer
for Arveprinsen i Dessau og ved det derværende
Filantropin, men lagde sig senere i Berlin under
Weils Veiledning efter Tegnekunsten og blev Lærer
deri i Dessau. 1795 blev han Medlem af
Kunstakademiet i Berlin og reiste senere til Zürich, hvor
han 1804—06 raderede en Række Blade efter
Getzners Akvareller. Disse saavelsom hans frit
komponerede Landskabsraderinger regnes endnu til
det bedste i sit Slags. Han har som Forfatter
leveret et større Arbeide „Om det tyske og det
franske Sprogs Ordrigdom og begges Skikkethed
for Poesien“, desuden flere sproglige Verker samt
en Selvbiografi. — Hans Brodersøn Karl
Wilhelm Kolbe, f. 1781, d. 1853, uddannede sig
i Tegning ved Berlins Akademi under
Chodowiecki og vandt 1796 en Prisbelønning for en
Kridttegning af Slaget ved Fehrbellin. Af hans
Berker, som udmcrrker sig ved udtryksfuld
Karakteristik og harmonisk Kolorit, kan mærkes „Albrecht
Achilles erobrer Fanen i Nürnberg“, Kartonerne
til Fremstillingerne i Berlins Theaters
Koncertsal, „Doge og Dogaresse“, Kartonerne til
Glasmalerierne i Slottet i Marienburg, „Fyrstinden
drager paa Falkejagt“, „Otto den stores Slag
med Hunnerne“ og „En Vinfest i Middelalderen.“ [[** tegnrekkefølge sic **]]
131
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
