Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kometer, Halestjerner. — Periodisk Komet. — Halleys Komet. — Enckes Komet. — Bielas Komet. — Fayes Komet. — Brorsens Komet. — D’Arrests Komet. — Tuttles Komet. — Winneckes Komet. — Tempels Komet. — Tempels tredie Komet. — Pons’s Komet. — Olber’s Komet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kometer
Bane er funden at være en Ellipse, kaldes en
periodisk Komet, dog Pleier den ikke at opføres
som saadan, førend den har vist sig igjen paa den
efter Beregningerne rigtige Tid. Forresten er
Beregningen af Kometbaner særlig vanskelig ogsaa af
den Grund, at de saa at sige stadig forandres ved
Planeternes, ofte saaledes ved Jupiters Tiltrækning.
Man har flere Exempler paa, at Kometer paa denne
Maade har faaet en ganske ny Bane. — Som
ovenfor nævnt var Halley den første, som beregnede
en Komets Bane, idet han fandt, at de 1531, 1607
og 1682 observerede Kometer havde omtrent
nøiagtig de samme Baneelementer og saaledes maatte
antages at være den samme; denne, den saakaldte
Halleys Komet, skulde da efter hans
Beregning komme igjen 1758 ell. 59, hvilket sidste
indtraf. Denne Komets Omløbstid er saaledes ca.
76 Aar, men noget foranderlig paa Grund af
Perturbationerne. 1835 viste den sig igjen og
vil efter Beregningerne atter passere sit
Perihelium i 1910. Dens Perihelium ligger
indenfor Venus’s og dens Aphelium udenfor Neptuns
Bane. Enckes Komet observeredes 1805, og da
man 1818 igjen iagttog en liden Komet med de
samme paraboliske Baneelementer, antog man, det
maatte være den samme; Astronomen Encke
beregnede dens Bane og Omløbstid, hvilken sidste
han fandt at være kun 3.29 Aar, saa at Kometen
altsaa uden at observeres maatte have passeret sit
Perihelium tre Gange mellem 1805 og 1818.
Senere har den været set hver Gang, naar den har
nærmet sig Solen; dens Perihelium ligger
indenfor Merkurs, dens Aphelium omtrent i den yderste
af de smaa Planeters Bane. Ved dens
Omløbstid er der det mærkelige, at den stadig har vist sig
nogle Timer kortere end beregnet, selv naar det
omhyggeligste Hensyn er taget til Perturbationerne.
Man har søgt at forklare dette ved at antage et
Stof, som kunde gjøre Modstand mod Kometens Løb,
derved forøge dens Fald mod Solen og saaledes
formindske Afstanden og Omløbstiden. Bielas
Komet viste sig 1772 og 1805; 1826 kom den
atter tilsyne, og dens Omløbstid beregnedes til
6.7 Aar. Dens Perihelium ligger lidt udenfor
Venus’s og dens Aphelium udenfor Jupiters Bane.
Den kommer i sin nedstigende Knude Jordens Bane
meget nær, idet Afstanden kun er 4,000 Mil. Dette
Punkt passeres af Jorden den 27de eller 28de
Novbr. Efterat Kometen 1832 var kommen igjen
efter Beregningen, medens den 1839 ikke kunde
observeres paa Grund af ugunstig Stilling paa
Himlen, viste den sig atter 1845, men havde da
delt sig i to selvstændige Kometer. Da disse
Vaaren 1846 fjernede sig igjen, var den ene
synlig næsten en Maaned længere end den anden.
Senere er den aldeles forsvunden. Fayes Komet
opdagedes 1843 og var den første med kort
Omløbstid, for hvilken man fandt elliptiske Elementer,
uden at den havde været set før. Dens
Omløbstid er 7.4l Aar, og den har senere været set hver
Gang, den har været i sit Perihelium, hvilket
ligger udenfor Mars, Aphelium udenfor Jupiter.
Beregningerne har for denne Komets vedkommende
stemt mærkelig vel overens med Virkeligheden.
Brorsens Komet opdagedes 1846 og viste sig
at have en Omløbstid af 5.48 Aar. Dens
Perihelium ligger lidt indenfor Venus, og dens
Aphelium lidt udenfor Jupiter. Sin nuværende Bane
Kometer
har den først faaet 1842, da den kom meget nær
Jupiter og paavirkedes af dennes Perturbationer.
Noget lignende vil efter Beregningerne finde Sted
igjen 1937. D’Arrests Komet, opdaget 1851,
havde da en Omløbstid af 6.39 Aar; 1857
observeredes den igjen, men kunde formedelst ugunstig
Stilling ikke sees 1864. 1870 blev den atter
observeret, men viste sig da i Mellemtiden (1861) at
være kommen Jupiter saa nær, at dens Banes
Excentricitet var bleven noget mindre og dens
Omløbstid 65 Dage længere (6.57 Aar). Dens
Perihelium er udenfor Jordens og dens Aphelium
udenfor Jupiters Bane. Tuttles Komet
opdagedes 1858 og viste sig ved Beregning af en
parabolisk Bane for den at være identisk med en
Komet fra 1790. Dens Omløbstid er 13.81 Aar,
og efter Beregningen saaes den igjen i 1871.
Dens Perihelium ligger lidt udenfor Jordens og
dens Aphelium noget udenfor Saturns Bane.
Winneckes Komet fandtes ligeledes 1858, men
skjønnedes snart at være identisk med en Komet,
som havde været observeret 1819. Dens
Omløbstid er 5.73 Aar, og den har senere efter
Beregningen vist sig igjen 1869 og 1875. Dens
Perihelium ligger indenfor Jordens og dens
Aphelium lidt udenfor Jupiters Bane. Tempels
Komet opdagedes 1867, og dens Omløbstid
beregnedes til 5.68 Aar, men da den kom igjen 1873,
var den bleven perturberet af Jupiter og forsinket
3—4 Maaneder. Dens Omløbstid er nu 5.97
Aar; Apheliet ligger indenfor Jupiter og
Periheliet udenfor Mars. Denne Komet er mærkelig
ved sin Banes ringe Excentricitet, der kun er 0.462,
altsaa kun lidet større end den mest exentriske af
de smaa Planeter. Tempels Komet af 1873
kom overensstemmende med Beregningen igjen i
1878; den har Omløbstiden 5.20 Aar. Dens
Perihelium er udenfor Jorden og dens Aphelium
indenfor Jupiter. Tempels tredie Komet
opdagedes i 1869, men erkjendtes ikke som
periodisk før i 1880, da den opdagedes anden Gang.
Den har Omløbstiden 5.99 Aar, kommer i sit
Perihelium lidt udenfor Jordbanen og i sit
Aphelium udenfor Jupiter. — Alle disse Kometer, med
Undtagelse af Halleys, er retløbende; hos de fleste
er Inklinationen liden, idet den kun hos Tuttles
Komet er 54° og hos Brorsens 30°, for alle de
øvrige mindre end 18°. — Foruden de nævnte
Periodiske Kometer mves der endnu nogle flere,
for hvis Baner man har beregnet elliptiske
Elementer, men som endnu blot har kunnet observeres
én Gang. Til disse hører Pons’s Komet af
1812, som efter Enckes Beregning har en
Omløbstid af 70.7 Aar og Olber’s Komet af 1815,
som da beregnedes at have 74 Aars Omløbstid,
men som efter Bessels Beregning af
Perturbationerne allerede vil vise sig igjen 1887. — Om
Kometernes fysiske Beskaffenhed er kun lidet
bekjendt. Tidligere har man i Almindelighed anset
dem for en Slags Taagemasser, da man tvers
igjennem Kometernes Legemer har kunnet se
Fixstjerner uden at opdage nogen Uklarhed eller
Brytning af disses Lys. Heller ikke har man
nogensinde kunnet opdage, at en Komet har frembragt
Perturbationer i Planetsystemet. 1779 kom Lexells
saaledes sandsynligvis ind mellem Jupiter og dens
Maaner, uden i ringeste Maade at paavirke hverken
den førstes eller de sidstes Løb, medens Kometen selv
142
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
