Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kometer, Halestjerner. — Periodisk Komet. — Halleys Komet. — Enckes Komet. — Bielas Komet. — Fayes Komet. — Brorsens Komet. — D’Arrests Komet. — Tuttles Komet. — Winneckes Komet. — Tempels Komet. — Tempels tredie Komet. — Pons’s Komet. — Olber’s Komet - Komfort. — Komfortabel - Komfur - Komisk. — Komiker - Komitat - Komité - Komitier. — Curiatkomitierne. — Centuriatkomitierne. — Tributkomitierne. — Concilia plebis - Komma, se Interpunktionstegn. — Komma (i Musiken) - Kommandant. — Kommandere. — Kommandersergeant. — Kommando
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Komfort
kastedes ganske ud af sin tidligere Bane og ind i
en ny. Den rimeligste Antagelse synes at være,
at Kometerne ikke bestaar af en sammenhængende
Dunstmasse, men af en Samling af overmaade
mange smaa faste Legemer, som slipper Lyset
gjennem uden at bryde det, paa samme Maade som
man kan se en Støvsky slippe Sollyset gjennem.
Denne Antagelse styrkes ved den italienske
Astronom Schiaparellis Opdagelse af den Omstendighed,
at Banen for Kometen af 1862 III faldt sammen
med den Ring, som hvert Aar i August
giver de Stjerneskud, der straaler ud fra
Stjernebilledet Perseus. Senere er andre lignende
Overensstemmelser paaviste, og det er i høi Grad
sandsynligt, at Stjerneskuddene skriver sig fra Kometerne,
hvis Smaadele ved Solens ulige Tiltrækning fjernes
fra hverandre. — Forskjellig herfra er Udviklingen
af Kometernes Haler. Disse viser sig aldrig,
førend Kometerne kommer i Nærheden af Solen, og
har sin største Længde kort efter at Periheliet er
passeret. Halen vender altid fra Solen og er i
Regelen noget krummet bagover. Ved enkelte
store Kometer har man kunnet iagttage, at
Haleudviklingen begynder paa den mod Solen
vendende Side, men at det udstrømmende lysende
Stof i nogen Afstand bøies ud til Siderne og
efterhaanden tilbage, indtil Halen har dannet sig
paa den Solen modsatte Side. Haledannelsen
foregaar ofte med stor Hurtighed og i en
overordentlig stor Udstrækning; man har saaledes set
Komethaler, som har været længere end Jordens
Afstand fra Solen. Hvilke Kræfter, som er
virksomme ved denne Proces, er endnu ikke opklaret.
Tyngdekraften alene kan det ikke være; derimod
maa det formodes, at den betydelige
Temperaturvexel, som Kometerne undergaar, naar de nærmer
sig Solen, her spiller en vigtig Rolle. Det er
da naturligt, at en Del af det Stof, hvoraf de
oprindelige smaa faste Legemer bestaar, gaar over
i flydende eller gasformig Tilstand, hvilket ogsaa
synes at bekræftes af de endnu forholdsvis faa
spektroskopiske Undersøgelser, man hidtil har kunnet
anstille med Kometer.
Komfort, Hygge, Bekvemmelighed, især om
Indretningen af Huse eller Værelser. —
Komfortabel, hyggelig, bekvem.
Komfur, Jernovn, som benyttes ved Kogning.
Komisk (af samme Oprindelse som Komedie),
lattervekkende, latterlig, pudsig. — Komiker, en
Skuespiller, som optræer i komiske Roller.
Komitat (egentl. Grevskab, af lat. comes, d. e.
Greve), kaldes i Ungarn de enkelte Distrikter eller
Provinser, som har en vis Grad af Selvstyre (se
Ungarn).
Komité, Samling af Beskikkede eller Befuld
mægtigede, som er valgte af en stirre Korpora
tion i et vist Øiemed. — I det norske Storthing
forstaaes ved Komitéer de af et bestemt Antal
Personer bestaaende og af Storthingets Midte besatte
Udvalg, mellem hvilke de Storthinget forelagte
Sager fordeles, og som har at tage disse under
Overveielse og afgive sin Indstilling til Beslutning
om dem, førend de behandles i Storthing eller
Odelsthing.
Komitier, lat. Comitia, kaldtes
Folkeforsamlingerne i det gamle Rom. De sammenkaldtes
af en Embedsperson, som havde Magt dertil,
saaledes i Kongedømmets Tid af Kongen, senere af
Konsulerne, Diktator, Prætor osv. Gjenstanden
for deres Virksomhed var Vedtagelsen af nye eller
Ophævelsen af gamle Love, Valg paa
Embedsmænd, Beslutninger om Krig og Fred osv.
Komitierne var af forskjellig Beskaffenhet, efter de
forskjellige Inddelinger af det romerske Folk. De
ældste var Curiatkomitierne (comitia curiata),
som udelukkende bestod af Patricierne, inddelte i
sine 30 Curier, hver bestaaende af 10 Slægter.
Da under Servius Tullius ogsaa Plebeierne blev
anerkjendte som en væsentlig Bestanddel af det
romerske Borgerskab, traadte Curiatkomitierne i
Baggrunden for de baade af Patricier og Plebeiere
bestaaende Centuriatkomitier (comitia
centuriata), som samledes paa Marsmarken efter den
militære Inddeling og stemte efter Census og
Centurier. Aristokratiet blev dog i lang Tid det
raadende ogsaa i Centuriatkomitierne, da det trods
sin Faatallighed dannede flere Centurier end de
fattigere Klasser, og Komitiernes Beslutninger
desuden var afhængige af Patriciernes Stadfæstelse.
De Sager, hvorover der skulde afstemmes i
Komitierne, blev altid opslaaede paa offentlige Steder,
mindst 17 Dage før Forsamlingens Afholdelse.
Hvis der paa den bestemte Dag viste sig ugunstige
Varsler, blev Mødet udsat; det hævedes efter at
være aabnet, ifald der pludselig viste sig
ufordelagtige Varsler, eller hvis en Tribun før
Afstemningen i Plebeiernes Interesse nedlagde Veto mod
den. Afstemningen foregik i Begyndelsen
mundtlig, senere skriftlig; hver tilstedeværende Borger fik
to smaa Tavler, af hvilke den ene bar Bogstaverne
V. R. (vti rogas, „Ja“), den anden A (antiqvo,
„Nei“). Enhver nedlagde nu i en aaben Beholder
den Tavle, han vilde anvende; Stemmerne blev
derpaa optalte af egne dertil beskikkede Mænd
(Diribitores) under Opsigt af Custodes, og
Resultatet oplæstes for det forsamlede Folk. — Et tredie
Slags Komitier var Tributkomitierne
(comitia tributa), hvor der stemtes efter de Distrikter,
hvori Byen Rom var inddelt. I de egentlige
Tributkomitier i strengere Forstand stemte alle
Borgere, baade Patriciere og Plebeier;
Forsamlingen lededes da af Konsuler eller Prætorer.
Forskjellige herfra var de af Tribunerne eller de
plebeiiske Ædiler ledede Forsamlinger, som hellerikke
egentlig kaldtes Komitier, men concilia plebis.
Her valgtes Tribuner og plebeiiske Ædiler.
Tributkomitierne havde oprindelig udelukkende at
beskjeftige sig med Plebeiernes Anliggender, men
tiltog sig med Demokratiets voxende Magt stedse
større Indflydelse paa det hele Statsliv, hvilket
billigedes og fastsloges ved lex Valeria Horatia
(449 f. Kr.), lex Publilia Philonis (339) og lex
Hortensia (287). — Efter Keiserdømmets
Indførelse vedblev man at sammenkalde Komitierne,
navnlig Centuriatkomitierne, men deres Indflydelse
var og blev ophævet, og de existerede kun som en
Formalitet.
Komma, egentl. Indsnit, se
Interpunktionstegn. Ogsaa i Musiken et meget lidet Interval,
som ikke kan betegnes med almindelig Nodeskrift.
Kommandant, en Officér, der har Over
befalingen i en Fæstning. — Kommandere, i
Militærsproget d. s. s. befale. —
Kommandersergeant, den næsthøieste Underbefalscharge i den
norske og flere Arméer. — Kommando,
Befaling i militær Forstand; militær
143
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
