Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian (danske Konger). — Kristian (Kristiern) den første. — Kristian (Kristiern) den anden. — Kristian den tredie. — Kristian den fjerde. — Kristian den femte. — Kristian den sjette. — Kristian den syvende. — Kristian den ottende Fredrik. — Kristian den niende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kristian
Chr. L. v. Plessen og Ivar Rosenkrantz, blev disse
styrtede af Dronningens Indling, Tysteren Schulin,
som vistnok var i Besiddelse af adskillig Dygtighed
og i mange Maader virkede godt, men som ikke
formaaede at satte en Stopper for Dronningens
umaadelige og for Landet fordervelige Bdselhed.
Denne ytrede sig, fornden ved UnderstMelser til
Tysterne i Landet, iscrr ved en vanvittig Byggelyst.
Istedenfor det af Fredrik den fjerde ombyggede
gamle Slot i KjMenhavn reistes det pragtige
Kristiansborg ; derhos byggedes flere andre Glotte,
deriblandt Hirschholm, som for at ftie et Lune as
Dronningen med umaadelig Bekostning anlagdes
midt i en Myr. Dette og mere bevirkede, at
Statsgjelden i Kristians 16aarige fredelige Re
gjeringstid kun aldeles ??betydelig formindstedes.
Udslaget af Hoffets pietistiske Gudsfrygt viste sig
i naragtige Forbud, som udstedtes mod de uskyl
digste FornMser; ikle engang Theatret, som under
den foregaaende Regjering var blevet beriget med
Holbergs Mesterverker, sit Lov til at fortscrtte sin
Virksomhed. Jorden skulde vare en Jammerdal
og betragtes som saadan; det blev Mode at klage
over deus Daarlighed, sukke og hange med Ho
vedet, og jo bedre man forstod at spille denne
Komedie, desto sikrere var man paa at gjMe Kar??
nere. En Sabbatsforordning udkom, ved hvilken
alt Arbeide omSMdage ogHelligdage blev belagt
med streng Straf; ja selv Kirkegang blev en
tvungen Sag, hvis Undladelse straffedes med Penge
b^der i Byerne og Udstilling i Gabestokken Paa Lan
det. Generalkirteinspektions-Kollegium oprettedes
for at vaage over Presternes Lcrre og Liv, haand
hcrve Kirketugten og udMe den strengeste Bogcensur.
Presterne as den nye Pietistiske Retning traadte i
skarp Opposition til sine orthodor-gammellutherste
Kolleger, og begge Parter udstjeldte hverandre fra
Pradikestolen til Forargelse for Menighederne. Paa
Initiativ af den tyste Hofpradikant Bluhme ind
fMtes 1736 Konfirmationen, ogsaa som Tvangs??
sag. — Til de lysere Sider ved Kristian den
sjettes Regjering hører, at der blev draget ad
skillig Omsorg for Videnskaberne, idet der 1732
ftaa Ivar Rosenkrants’s Foranstaltning blev ud
stedt en ny Universitetsfundas ; Latinstolernes An
tal indstrankedes til ca. 20, som blev udvidede og
forbedret organiserede. 1742 stiftedes Videnskaber
nes Selstab, og SorF Akademis Gjenoprettelse for
beredtes. Kunsten fremmedes ved Oprettelse af en
Tegne- og Malerskole i KjMenhavn, Almenoplys
ningen ved Indftrelsen af Borgerskoler i Byerne og
Folkeskoler paa Landet; ved Forordning af 1739 blev
Oprettelsen af de fyrste Almueskoler paa Landet i
Norge paabudt. Dengang var det forholdsvis faa
af Landbefolkningen, som kunde lase, af Kvinder
nasten ingen, og Forordningen var derfor af Mrste
Betydning. Flaaden blev sat i udmcerket Stand af
Grev Dannestjold-SamsF; Handelen fremmedes
bl. a. ved Erhvervelse af den vestindiske V St. Croix
og ved Oprettelsen af en Assignations??, Vexel- og
Laanebank med en af Regjeringen uafhangig Be
styrelse. Endelig anvendtes store Summer paa For??
llnstaltninger til Industriens Ophjelp ; i Norge stifte??
des 1739 ??det sorte Kompagni", som stulde virke
for Fabrikvasenets Udvikling. Men de kunstige
industrielle Foranstaltninger kronedes kun for en
rmge Del med Held. I det hele kan det siges
om Knftian den sjette og hans Regjering, at de
Kristian
ofte vilde det bedste, men i Regelen greb Sagerne
forkjert an. — Kristian den syvende, Fredrik
den femtes SM og foregaaendes SMnesM, f.
1749, d. 1808, var endnu ikke 17 Aar gammel, da
han 1766 kom paa Tronen og crgtede den 15aarige
engelske Prinsesse Karoline Mathilde. En af hans
Larere, Reverdil, benyttede i Begyndelsen as hans
Regjering sin Indftydelse til at virke for BMder
nes Befrielse. Men han blev snart fjernet, og
samme Skjebne havde Grev Danneskjold-Samsø,
som havde arbeidet saa ufortr??dent og heldigt for
Flaadens Istandsettelse. Letsindige Indlinger be
herstede nu vexelvis Kongen og ftgte gjensidig at
styrte hverandre; Kongen blev ftrt med paa Ud
i svavelser af den varste Slags, som bidrog til at
udvikle den allerede hos ham forhaandenvcrrende
Spire til Sindssygdom. Den aldre Bernstorff
beuarede en Tid sin Indflydelse og affluttede bl. a.
1767 en Traktat med Katharina den anden as Rus
land, ved hvilken hun lovede paa sin umyndige
SM Pauls Vegue at afstaa den gottorpste Del
af Holsten og opgive Fordringerne paa Slesvig
mod at faa Oldenburg og Delmenhorst; men da
Kongen 1768 foretog en tangere Udenlandsreise,
stiftede han ftaa denne Bekjendtstab med den tyske
Lage lohann Friedrich Struensee (s. d.), som
fulgte ham hjem 1769 og blev hans Forelaser.
Han var overordentlig argjerrig og vidste ved sit
smidige og fine Vasen at vinde baade Kongen og
isar Dronningen for sig. I Septbr. 1770 lyk
kedes det ham at styrte Bernstorff, og fra nu af
var han selv Rigets eneste og uinoskrankede Be
hersker, stjMt han ftrst n. A. blev udnavnt til
Geheimekabinetsminister med meget udstrakt Myn
dighed. Den idiotiske Konge konfererede mundtlig
med ham, hvorefter Struensee udfardigede de skrift
lige Regjeringsdokumenter; hans med Kabinettets
Segl forsynede Ordrer havde samme Gyldighed,
som om de var egenhandig underskrevne af Kongen.
I sin korte Styrelsestid satte Struensee en Moengde
Reformer i Verk, af hvilke mange var store Frem
stridt; men allerede i Januar 1772 blev han styrtet
og henrettet, hvorefter Enkedronning luliane Marie
og Ove Høegh Guldberg blev de styrende (l772—84).
Paa den ??Guldbergfle Periode" fulgte Kronprins
Fredriks (senere Fredrik den sjettes) Regjering,
som bl. a. bragte den lange Mflede Ophavelse af
Stavnsbaandet. Hverken under Struensees, Guld
bergs eller Kronprinsens Styrelse havde Kongen den
mindfte Del i nogen Regjeringshandling ; han hen<
sank mere og mere i en uhelbredelig Sindssygdom
og levede i en aldeles apathisk Tilstand. Hans D^d
stal vare foraarsaget af Skræk over de fremmede
Troppers Indmars 1808. — Han var den usleste
af alle de oldenborgske Konger. Norge besøgte
han aldrig. — Kristian den ottende Fredrik,
Søn af Kristian den syvendes Broder, Arveprins
Fredrik, f. 1786, d. 1848, fik en omhyggelig Op
dragelse og tilegnede sig ved sin naturlige Begavelse
mange Kundstaber. Da hans Fatter Kronprins
Fredriks to SMner dpde som B^rn, fik han som
narmefte Arveberettigede Udsigt til at erholde den
danske Krone. 1813 sendtes han under Krigen som
Statholder til Norge; han samlede snart flere af
Landets dygtigste Mand om sig og vandt almindelig
Tillid ved den Iver, hvormed han tog sig af Lan
det og dets Forsvar. Da Efterretningen om
Kielerfreden og Fredrik den sjettes Afstaaelse af Norge
184
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
