Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian (danske Konger). — Kristian (Kristiern) den første. — Kristian (Kristiern) den anden. — Kristian den tredie. — Kristian den fjerde. — Kristian den femte. — Kristian den sjette. — Kristian den syvende. — Kristian den ottende Fredrik. — Kristian den niende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kristian
kom til Landet (Jan. 1814), ftgte Kristian Fredrik
ftrst at holde den hemmelig og gjorde en Reise
til Trondhjem for at udforske Stemningen. Da
Folket overalt ytrede TilbKelighed til at forsvare
sin Uafhcengighed mod Sverige, samlede Prinsen
16de Febr. 21 af Landets mest ansete Mcrnd til
et Mjsde paa Eidsvold, hvor han bekjendtgjorde
Kielerfredens Betingelser og erklcrrede, at han
troede at have Arveret til Norge. Dette blev
modsagt af Forsamlingen, som erklcerede, at Nord
mcrndene ikke vilde anerkjende Kielerfreden, und
tagen hvad OWsningen af Foreningen med Dan
mark angik. Professor Georg Sverdrup overbe
viste Kristian Fredrik om, at hans Arveret ikke
eristerede, medens Prinsen derimod blev opfordret
til at overtage Landets Styrelse som midlertidig
Regent. Dette gjorde han og indkaldte nu Rigs
forsamlingen paa Eidsvold, som traadte sammen
10de April og 17de Mai vedtog en ny Forfatning
for Norge (se Art. Norge). S. D. blev Kristian
Fredrik valgt til Konge. Han optraadte bestemt
mod Gesandterne for de Magter, som havde ga
ranteret Kielerfreden, men tabte snart Modet lige
overfor Sverige, hvis Tropper trcrngte ind i Norge,
og Mskede ikke at foraarsage Blodsudgydelse, hvor
for han tilbad sig at nedlcrgge Kronen. De norste
Tropper maatte trakke sig tilbage uden at levere
noget Hovedslag, og da Karl Johan derpaa tilbad
Vaabenstilstand^ sluttedes denne ved Konventionen
i Moss (14de Aug.), hvorved Kristian Fredrik for
pligtede sig til at sammmkalde et overordentligt
Storthing og nedlcrgge Kronen i dets Hcender.
Dette gjorde han 10de Oktober og vendte s. D.
tilbage til Danmark. Her blev han 1815 Gu
vern??r over Fyen, gjorde siden flere Udenlands
reiser og beskjeftigede sig med Kunst og boglige
Sysler, men holdtes borte fra Regjeringsanliggen
derne. Da Fredrik den sjette dfide i Decbr. 1839,
blev han Konge. Danskerne ventede, i Overens
stemmelse med hans Optraden i Norge, Kundgj^rel
fen af en fri Forfatning, og talrige Adresser med
Begjering derom indsendtes, men til Folkets store
Skuffelse til ingen Nytte. Det eneste, som op
naaedes, var Lyfter om Reformer i Forvaltningen,
hvilke ogfaa kom istand ved en Roekke Love om
Kommunalvasenet, Hcrrorganisationen m. m. Fjsl"
gen af Regjeringens Modstand mod en fri Forfatning
blev, at der reiste sig en stcrrk liberal Opposition
mod den; Oppositionen havde sin Hovedstyrke ved
Universitetet og blandt Studenterne og ftgte at
skaffe sig Vei gjennem Pressen, som imidlertid
blev strengt forfulgt ved en pedantisk Censur. Hi
nanserne kom under Kristian den ottendes Regje
ring paa en betydelig bedre Fod, og Statsgjelden
formindskedes i hans otte Regjeringsaar med 20
Millioner Rigsdaler. — Forholdet til Hertug
dømmerne begyndte i denne Tid at vakke Be
kymringer, hvortil Regjeringens vaklende Holdning
bidrog meget. 1840 indfMes Dansk som Retter
gangssprog i de stesvigske Distrikter, hvor det be
nyttedes i Kirken og Skolen; men da dette ikke
vandt den slesvigste Standerforsamlings Bifald,
foretoges flere Skridt i tilbagegaaende Retning.
1842 blev Kongens Svoger Prins Fredrik af
Augustenborg ved et slemt Misgreb gjort til Stat
holder og kommanderende General i HertugdM
nierne; han var en af Hovedmcrndene for det
ulmende slesvig-holstenske Røre, og da to af Mi-
Kristian
nistrene misbilligede hans Udncrvnelse og af den
Grund traadte af, kom i deres Sted de to slesvig
holstenfke Br??dre Reventlov-Criminil. 1844 ud??
kom et Patent, ifølge hvilket de danske Slesvigere
kun skulde have Ret til at tale Dansk i Stander
forsamlingen, naar de erklærede ikke at kunne tale
Tysk; dette vakte stor Misstemning i hele Danmark.
1846 udstedtes et longeligt aabent Brev, hvori de
Tvivl, som var blevne reiste om en falles Arvefølge
for Kongeriget og HertugdMmerne, s^gtes havet
ved den Erklæring, ai Arvefølgen ester Kongeloven
utvivlsomt var den samme i Slesvig og Lauen
borg som i Danmark; for nogle Dele af Holsten
var dette derimod tvivlsomt, men Regjeringen er
klcrrede at ville søge Tvivlen W. Slesvigholstener
ues trodsige Optrcrden mod det aabne Brev be
virkede endelig Prinsen af Augustenborgs Fjernelse
fra Statholderp osten; denne blev besat med Grev
Moltke, som trods sin bestemte Optradeu ikke for
maaede at satte for Bevagelsen, der kort
efter Kongens DFd brpd aabent frem (se Fredrik
den syvende). — Kristian den ottendes Hovedfeil
var hans ZEngstelighed og Mangel paa Bestut
somhed, hvilke Egenskaber vistnok bar Hovedstylden
for hans Regjerings mange Misgreb. — Kristian
den niende, SM af Hertug Fredrik Vilhelm
Paul Leopold af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
(fra 1825 af Glücksborg), f. 1818, tilhprer en af
de spnderborgske Limer af det oldenborgske Konge
hus og nedstammer i 8de Led fra Kristian den
tredies yngste SM, Hertug Hans den yngre. Han
opdroges til Militcrr og blev Chef for Garden
tilheft; under den slesvig-holstenske Krig 1848—50
kjampede han paa Danmarks Side, medens flere
af haus Br??dre stod paa Slesvigholstenernes. Da
hans Hustru (Prinsesse Louise, Datter af Landgrev
Vilhelm af Hessen-Kassel og Safter af Kristian
den ottende Louife Charlotte) hMe til de nar
meste Arveberettigede til den danfle Trone og de
andre Arveberettigede havde givet Afkald Paa Arve
f??lgen, blev det ved Londonertraktaten af 1852
bestemt, at Kristian skulde sukcedere den barnlM
Fredrik den syvende, som var den stdste af den
aldre oldenborgste Kongestamme. Ved Fredriks
Dch 1863 besteg han Tronen og underfirev s. A.
Grundloven for Danmarks og Slesvigs Felles
anliggender, hvilken netop laa færdig ved hans
Forgjængers Død. Paa samme Tid optraadte
Prins Fredrik af Augustenborg med Krav paa at
anerkjendes fom Hertug af Slesvig-Holsten, men
denne Optraden sik intet at betyde. Farligere var
det, at de to tyste Stormagter vendte sig mod det
svagt rustede Danmark; de forlangte Tilbagekaldel
sen af den nye Fcrllesforfatning for Danmark og
Slesvig, og i Decbr. 1863 rykkede et Korps af
Sachfere og Hannoveranere ind i Holsten, som
strax rsmmedes af de danske Tropper. Ministeriet
Monrad tilbad at forspge at tilbagekalde Fcelles
forfatningen, men Tyskerne vilde ikke tilstaa den
dertil n??dvendige Frist. 1ste Febr. 1864 gik Preus
siste og Merrigste Tropper over Eideren; efter et
Par mindre Trafninger blev Danevirkeftillingen
forladt, hvorefter den danfle Hovedftyrke trak sig
tilbage til Flankestillingen Dybbøl—Als. De tyste
Tropper havde Held med sig og indtog efterhaanden
faavel Skanferne ved DybM fom Fredericia;
derimod seirede 9de Mai den danske Flaade over
en tysk Eskadre i Nordsjøen. S. D. kom en
185
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
