Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kultur. — Kulturplanter. — Kulturhistorie. — Kultivere - Kulturkampen, se Tyskland - Kultus. — Kultusminister - Kulør - Kum (By) - Kuma - Kumaner ell. Komaner - Kumassi - Kumis eller Kumys - Kumulation - Kunaxa - Kunduriotis, Lazaros. — Georg Kunduriotis - Kunduz - Kunersdorf - Kungsbacka - Kungur - Kunigunde den hellige - Kunst. — Kunstakademi. — Kunsthistorie. — Kunstudstillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kultur
Kultur, Dyrkning; Jordbundens Bearbeidelse
for at gjFre den stikket for Plantevext; i overført
Forstand bruges Ordet om Aandens Dannelse,
Videnskabs og Kunsts Dyrkning. —
Kulturplanter, dyrkede Planter. — Kulturhistorie,
se Historie. — Kultivere, dyrke.
Kulturkampen, se Tyskland.
Kultus, Dyrkelse, Gudsdyrkelse, især dens ydre
Former. — Kultusminister, i nogle Lande
Benævnelse paa Kirkeministeren.
Kulør (fr. couleur), Farve.
Kum, By i den persiske Provins Ilak-Adsjemi,
med 10,000 Indb. og mange muhamedanske
Helgeners Grave.
Kuma, Flod i det sydlige Rusland, udspringer
paa Nordsiden af Kaukasusbjergene og taber sig
efter et Løb af ca. 60 Mil mod Ast i en Senkning
paa Vestsiden af det Kaspiske Hav. Dens Bredder
udgjør den frugtbareste Del af Guvernementet
Stavropol.
Kumaner ell. Komaner, en Folkestamme, som
omkring Midten af det 11te Aarh. trengte ind i
Europa hinsides Volga og Jaik og udbredte sig
nordenfor det Sorte Hav indtil Donaus Munding
og de Mige Karpater. Efter dem fik det senere
Moldau Navnet Kumanien. De gjorde Plyndrings
tog til alle Kanter og grundede Kolonier i Ungarn.
Den sidste og største af disse anlagdes af den
kumanste Fyrste Kuthen, som 1238 kom til Ungarn
med 40,000 Familier, efterat Kumanernes
Hovedstyrke havde ligget under for Mongolerne.
Minder om disse Kolonier er to Distrikter i Ungarn
(i Komitaterne Pest og Heves), som fører Navn
af Store- og Lille-Kumanien. Kumanerne var
sandsynligvis af ugrisk Stamme ligesom Magya
rerne og er nu gaaede fuldstcrndig op i disse.
Kumassi, Hovedstad i Negerriget Aschanti i
Afrika, angives at have 100,000 Indb. Den
besattes og afbrændtes af Englænderne 1874.
Kumis eller Kumys, en af Hoppemelk
tilberedt gjæret Drik, som bruges af Kirgiserne og
de øvrige Steppefolk i Sydrusland. Det benyttes
som Næringsmiddel, men er ogsaa med Held blevet
anvendt som Lægemiddel mod Lungesvindsot og
Blegsot. Ved Destillation erholder man deraf
enslags Brændevin, som dog skal have en
ubehagelig Fuselsmag.
Kumulation, Ophobning. I Retssproget 1)
Foreningen under in Sag af flere forskjellige
Retstrætter, af hvilke enhver for sig vilde være
Gjenstand for en særskilt Sag. Den kan opstaa dels
ved, at en Citant underét indtaler flere Fordringer
mod den samme Indstevnte, dels ved at en Citant
under samme Sag gjør Fordringer gjeldende
ligeoverfor flere Personer, eller endelig ved at flere
Citanter i Fellesskab indtaler sine Fordringer mod
den samme Person. 2) Sammenlægning af de
enkelte Straffe, som idømmes en Forbryder, der
har gjort sia skyldig i flere Forbrydelser, for
enhver af disse. I Almindelighed stanser dog
Sammenlægningen ved en vis Grændse. Ifølge
de fleste nyere Straffelove fastsættes imidlertid
Straffen i saadanne Tilfælde underét for alle
Forbrydelser, saaledes at alene Straffen for den
største Forbrydelse idømmes fuldtud, men gives et
Tillæg for de øvrige, mindre Forbrydelser.
Kunaxa, By i Babylonien, paa den østre Bred
af Eufrat. Her stod 401 f. Kr. det berømte Slag,
hvori Artaxerxes Mnemon seirede over sin Broder
den yngre Kyros (s. d.), som faldt i Slaget.
Kunduriotis, Lazaros, en af de mest opofrende
Grækere under Frihedskampen, f. 1768, d. 1852,
levede som en rig og anset Skibsreder paa Hydra.
Da Uafhængighedskrigen udbrød 1821, ofrede han
og hans Broder uhyre Summer paa at befordre
den og udrustede bl. a. paa egen Bekostning 8 Skibe.
Ved dette satte de hele sin Formue til. Broderen
Georg Kunduriotis deltog derhos personlig i
Krigen og udmerkede sig i tM Grad, medens
Lazaros som President i sin F^deM Senat virkede
ved Raad og ved sin betydelige Indftydelse. Begge
Brødrene hørte til Modstanderne af det engelske
Parti i Grekenland, ligesom de begge under Ka
podistrias’s Præsidentskab hørte til Oppositionen.
Georg var 1843 President i Statsraadet og
døde 1858.
Kunduz, Landskab i Høiasien, paa den nordlige
Skraaning af Hindukusj, har henved en halv
Million Indb. Det betragtes nu som en Del af
Afghanistan.
Kunersdorf, Landsby i den preussiske
Provins Brandenburg; her blev Fredrik den anden
slagen af Russerne og Østerrigerne 12te Aug. 1759.
Kungsbacka, By i Halland i Sverige, nær
Kattegat, med 600 Indb. og Udførsel af Trævarer.
Kungur, By i det russiske Guvernement Perm,
ved Floden Sylva, med 11,000 Indb.
Kunigunde den hellige, Datter af Grev
Siegfried af Luxemburg, var gift med Keiser
Henrik den anden. Efter sin Gemals Død trak hun
sig tilbage til det af hende stiftede Kloster
Kaufungen ved Kassel og blev 1025 Nonne. Hun
døde 1038 og blev sammen med sin afdøde Mand
erklæret for salig; Innocens den tredie
kanoniserede hende.
Kunst, i Almindelighed enhver ved Øvelse
erhvervet Færdighet, eller Duelighed; i snevrere
Forstand betegnes ved dette Ord alene de saakaldte
„skjønne Kunster“, Bygningskunst,
Billedhuggerkunst og Malerkunst (med et Fællesnavn bildende
Kunster), Musik, Poesi og Skuespilkunst, hvortil
undertiden endnu regnes Talekunst (Rhetorik).
Benævnelsen „skjønne Kunster“ er forresten
forsaavidt ukorrekt, som det Standpunkt ikke længer
lader sig forsvare, at Kunsten i det hele blot skal
fremstille det skjønne; men Sprogbrugen har endnu
ikke dannet noget andet Navn. — Kunstakademi
kaldes en høiere Læreanstalt til Uddannelse af
bildende Kunstnere. Saadanne fandtes ikke i
Oldtiden, da den unge vordende Kunstner udelukkende
var henvist til at søge sin Uddannelse privat som
Elev i en Mesters Atelier. Først i
Renaissancetiden opstod enslags Akademier i Italien under
Ledelse af flere af de mest fremragende Kunstnere;
det første Akademi i fuldt moderne Forstand
stiftedes 1648 i Paris af Ludvig den fjortende. Nu
findes i de fleste Lande Kunstakademier, som for
det meste delvis har gjenoptaget den gamle
Atelieruddannelse, saaledes at Eleven, naar han i de
laveste Klasser har tilegnet sig den nødvendige
tekniske og videnskabelige Fordannelse, indtræder i
en af ham selv valgt Mesters Atelier for der at
uddanne sig videre. Af de tyske Akademier har
især Düsseldorfs og Münchens havt stor
Indflydelse ikke blot paa den tyske, men ogsaa paa den
norske og svenske Malerkunst; i den senere Tid
206
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
