Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Laagen ell. Lougen. — Gudbrandsdalslaagen. — Numedalslaagen - Laaland, se Lolland - Laale eller Lolle, Peder - Laan - Laar ell. Laer, Pieter van, kaldtes „il Bamboccio“. — „Bambocciader“ - Laar, se Ben - Laas. — Sikkerhedslaase. — Tegn- eller Bogstavlaase.— Geværlaase, se Art. Gevær - Labadie, Jean de. — Labadisterne - Laban - Labé, Louise Charly
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
L.
L, det 12te Bogstav i de fleste nyere Sprogs
Alfabet, svarer til det 11te (Λ, Lambda) i det
græske. Det hører til de i Lydlæren saakaldte
likvide (flydende) Konsonanter (l og r) og har
i alle europæiske Sprog udviklet sig af et
oprindeligt, i alle disse Sprogs Stamsprog
forhaandenværende r. Som romersk Taltegn
betegner L Tallet 50.
Laagen ell. Lougen, to større Vasdrag i det
sydlige Norge. 1) Gudbrandsdalslaagen
løber ud af Læsjeskogsvandet i det nordlige af
Kristians Amt, gaar mod Sydost og Sydsydost gjennem
Gudbrandsdalen og falder i Mjøsen strax nordenfor
Lillehammer. Dens samlede Længde er 25 (ca. 16
norske) Mil. Af dens Bielve kan nævnes:
Ljordalselven, Grøna, Jora, Ula, Otta, Sjoa,
Vinstra, Frya, Tromsa og Gausa med
Svatsumelv. 2) Numedalslaagen løber ud
af Fjeldsjøen Nordmandslaagen paa
Hardangervidden, gaar mod Ostnordost ind i Buskeruds
Amt, gjennemløber flere Fjeldvande, bøier efter at
have forladt Tunhovdsjøen mod Sydsydost ind i
Numedal, hvis Hovedretning den følger.
Nedenfor Kongsberg gaar den ind i Jarlsberg og
Laurvigs Amt og falder i Havet ved Laurvig efter et
Løb af 40 Mil. Dens vigtigste Bielve er
Opdalselv og Jondalselv. Desuden modtager
den en Mængde Tilløb fra de talrige Fjeldvande
paa Grændsen mellem Bergens Stift og
Buskeruds Amt.
Laaland, se Lolland.
Laale eller Lolle, Peder, dansk Forfatter i
Middelalderen, angives at have levet under
Dronning Margaretes Regjering. Han udgav en
Skolebog, indeholdende en Samling af latinske Ordsprog
samt af tilsvarende danske, hvilke sidste er den
første existerende danske Ordsprogsamling. Bogen
udkom første Gang 1506 og er senere flere Gange
udgiven.
Laan kaldes det, naar en overdrager en anden
noget af sin Eiendom (Penge eller andet), mod
om kortere eller længere Tid at faa det tilbage.
Dette kan ske ved, at Modtageren tilbageleverer
enten selve det, han erholdt tillaans, eller noget
af samme Mængde og Beskaffenhed. I første
Tilfælde kaldes Laanet undertiden af Juristerne „Laan
til Leie“, i sidste Tilfælde „Laan til Eie“.
Hvorvidt der skal svares Rente deraf og stilles
Sikkerhed, beror paa Parternes Overenskomst. Den, som
ikke har fri Raadighed over sin Eiendom, kan
heller ikke give noget gyldigt Laan. Se forøvr.
Art. Statslaan.
Laar ell. Laer (udt. Lar), Pieter van, hollandsk
Maler, f. 1613, d. 1674, uddannede sig først i sit
Fædreland og senere i Rom, hvor han tilbragte
16 Aar. Senere opholdt han sig i Amsterdam og
Haarlem. Paa Grund af sin vanskabte Figur
kaldtes han af Italienerne „il Bamboccio“
(Krøblingen); efter dette Tilnavn pleier hele den Genre
i Maleriet, som han beskjeftigede sig med, at
kaldes „Bambocciader“. Han malede især Scener
af det lavere Folkeliv, Betlere, Røvere osv. og
udmærkede sig ved sine Billeders udtryksfulde
Natursandhed. Han var ogsaa en dygtig Musiker.
Laar, se Ben.
Laas, i almindelig Betydning en mekanisk
Indretning, hvormed man stænger en Dør, et Skab osv.,
og som i Regelen aabnes og lukkes med en Nøgel.
Af Laase gives der en Mængde forskjellige Slags,
som benævnes efter sin Indretning og
Bestemmelse. Af Maaden, hvorpaa de anbringes,
skjelner man mellem paalagte, indfældte og
indstukne Laase samt Hængelaase. Med Hensyn til
Indretningen inddeles Laasene i tyske, franske og
Bastardlaase. De paalideligste er de saakaldte
Sikkerhedslaase, hvoraf der haves flere Slags
(Brahma-, Chub- og Yalelaase), og som ved
forskjellige kombinerede Indretninger vanskeliggjør
Aabningen for uvedkommende. Til disse maa
henregnes de saakaldte Tegn- eller Bogstavlaase,
hvortil der ikke hører Nøgle, men som er forsynede
med et Antal Ringe eller Skiver, der indeholder
Tegn eller Bogstaver, som maa bringes i en vis
kun af Eieren kjendt indbyrdes Stilling til
hverandre, førend Laasen kan aabnes. — Om
Geværlaase se Art. Gevær. — Laas kaldes ogsaa en ved
en Not indestængt større Fiskestim, f. Ex. en
Sildelaas. Naar Silden søger under Land, sættes Noten,
der i Sjøen indtager en vertikal Stilling, i Regelen
i en Bue udenom Stimen og fastgøres med begge
Ender i Land. Den satte Not tømmes derpaa med
mindre Kastenøter. Tildels stænges ogsaa paa grundt
Vand, uden at Noten bringes i Forbindelse med
Landet, idet man fuldstændig omringer Stimen. —
I Sjømandssproget betegner en Laas Kjetting en
Kjettinglængde af 15 Favne.
Labadie (udt. Labadi), Jean de, fransk
Mystiker, f. 1610, d. 1674, opdroges af Jesuiterne
og indtraadte i deres Orden, som han dog 1639
forlod. Senere sluttede han sig en Tid til
Jansenisterne og gik 1650 over til den reformerte Kirke.
Foruden at han forfulgtes af Jesuiterne, vakte han
ogsaa inden den reformerte Kirke Uvillie mod sig
ved sine Reformforsøg, hvorved han vilde omdanne
Kirken efter den første apostoliske Menigheds
Mønster. Han var Prest ved mange forskjellige
reformerte Menigheder i Frankrige, Schweiz, Holland og
Tyskland og blev gjentagne Gange fordreven fra
det ene Sted til det andet, indtil han døde i Altona.
Han og hans Tilhængere, Labadisterne, søgte
uden at ville skille sig ud fra den reformerte Kirke at
omdanne denne til et Samfund af lutter
„Gjenfødte“; paa Grund af den existerende Kirkes
formentlige Fordærvelse fordrede de en streng Skilsmisse
mellem de Gjenfødte eller „Oplyste“ og de
Fordærvede; kun de første skulde betjene sig af
Sakramenterne og danne en ren Kirke med streng Kirketugt.
Efter de første Kristnes Exempel levede Labadisterne
af sine Hænders Arbeide og synes at have indført
enslags Eiendomsfællesskab mellem sig indbyrdes.
Sekten holdt sig til henimod Midten af det 18de
Aarh., da dens Tilhængere gik op i flere andre
mystiske Sekter.
Laban, efter Beretningen i Genesis en Broder
af Patriarken Isaks Hustru Rebekka og Fader til
Jakobs to Hustruer Lea og Rakel.
Labé, Louise Charly, fransk Digterinde, f. 1526,
d. 1566, udgav flere Digte, hvoraf 24 Sonetter
og 3 Elegier, hvilke sidste er sande Mesterstykker
af Poesi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
