Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Labedoyère, Charles Angelique Huchet, Greve af - Laberius, Decimus - Labial. — Labialbogstaver - Labiater, d. s. s. Læbeblomstrede (s. d.) - Labiche, Eugène Marie - Labienus, Titus Atius. — Titus Labienus - Lablache, Louis eller Luigi - Laboratorium. — Laborant - Laborde, Jean Joseph de. — Alexandre Louis Joseph, Greve de Laborde. — Leon Emanuel Simon Joseph, Greve de Laborde - Laboulaye, Edouard René Lefebre de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Labedoytzre
Labedoyère (udt. Labdoajær), Charles
Angelique Huchet, Greve af, fransk General, f. 1786,
d. 1815, traadte 20 Aar gammel ind i Arméen
og deltog i alle Felttog 1806—12. I Slaget ved
Lützen 1813 kommanderede han et Infanteri
regiment, fik ved Napoleons Tronfrasigelse en
Kommando ved Vizelle og sluttede sig ved Napo
leons Tilbagekomst fra Elba strar til ham. I
Slaget ved Baterloo kjæmpede han med stor
Tapperhed og tankte efter Paris’s Overgivelse at
udvandre til Amerika, men vilde først tage Afsked
med sin Familie i Paris. Her blev han anholdt,
dømt til Døden af en Krigsret og skudt.
Laberius, Decimus, romersk Ridder, f. 106
d. 43 f. Kr., udmærkede sig som Mimedigter (se
Mimer) ved sin Aandrighed og djerve Satire.
Af hans Arbeider er opbevaret nogle Brudstykker,
som er udgivne af Ribbeck i Samlingen
„Comicorum latinorum reliquiae“.
Labial, som hører til Læberne. —
Labialbogstaver, de Konsonanter, hvis Lyd frem
bringes ved Hjelp af Læberne (b, p).
Labiater, d. s. s. Læbeblomstrede (s. d.).
Labiche (udt. Labisj), Eugène Marie, berømt
franfi Vaudevilledigter, f. 1815, lMer til Frank
riges produktiveste Dramatikere og har dels alene,
dels fammen med andre skrevet et meget stort
Antal Vaudeviller og komiske Farcer, som ud
mcrrker sig ved sin sunde og djerve Komik og ved
en elstvardig og godmodig Livsopfatning. Flere
af hans Arbeider er gaaede over til de fleste euro
paiske Scener; i Norden er fornemmelig „En
italiensk Straahat“, „De smaa Fugle“ og „Hr.
Perichons Reise“ bekjendte og yndede. Labiche blev
for ikke lange siden Medlem af det franske Akademi.
Labienus, Titus Atius, romersk Feltherre,
var 63 f. Kr. Folketribun og anklagede som saa
dan paa Cæsars Foranledning Gajus Rabirius
som Saturnius’s Morder. Senere var han i den
galliske Krig Cæsars Legat og udmarkede sig sar
deles som Kriger, hvorhos han samlede sig en stor
Formue. Under Borgerkrigen mellem Casar og
Pompeius sluttede han sig til den sidste og holdt
ogsaa efter hans DM fast ved hans Parti. Han
kjampede tappert i flere Slag mod Ccesar og
hans Magt og faldt 45 i Slaget ved Munda i
Spanien. — Hans Sønnesøn (eller Søn) Titus
Labienus virkede under August som Taler og
Historieskriver i republikansk Aand, hvorfor hans
Skrifter af det romerske Senat blev dømte til at
brændes. Intet af dem er opbevaret til Nutiden.
Lablache (udt. Lablasj), Louis eller Luigi,
berømt italiensk Sanger, f. 1794, d. 1858. Han var
Søn af en Kjøbmand fra Marseille, som 1791
oprettede et Handelshus i Neapel. Efterat
Faderen var bleven dræbt i den der 1799 udbrudte
Revolution, tog Josef Bonaparte sig af den unge
Lablache og forskaffede ham Plads som Elev i
Konservatoriet „della pietà“, hvor han ftrst ud
dannedes til Violinist og Violoncellist, men senere,
da man blev opmarksom paa hans vidunderlig
smukke Stemme, til Sanger. Han optraadte fyrste
Gang 1812 og var senere ansat ved Operaerne i
flere italienske Byer samt i Wien. Størst
Berømmelse vandt han efter 1830, i hvilket Aar han
debuterede ved den italienske Opera i Paris; senere
sang han for det meste afvexlende i Paris og
London samt i nogle Aar hver Vinter i
Petersburg. Han havde en Basstemme af en
usædvanlig Skjønhed, Bøielighed og Styrke; ogsaa den
dramatiske Side af hans Præstationer var ypperlig,
og hans Fremtræden paa Scenen var imponerende
ved hans kolossale Figur. Han var gift med
Sangerinden Terese Pinatti.
Laboratorium, lat., Arbeidsrum; i Nutidens
Sprogbrug et Rum, som er indrettet for kemiske
eller fysiske Arbeider, særlig et saadant, som er
forbundet med en Læreanstalt (Universitet eller Skole),
og hvor Eleverne øver sig under Lærernes
Veiledning. Laboratorium betegner ogsaa et Verksted,
hvor Ammunition for Soldater forfærdiges. —
Laborant, Arbeider, Betjent eller Haandlanger
i et Laboratorium.
Laborde (udt. Labord), Jean Joseph de, fransk
Bankier, f. 1724, d. 1794, erhvervede sig som
KMmand i Bayonne en stor Formue ved Handel
med Sp??men og Vestindien. Under Choiseuls
Ministerium blev han fransk Hofbankier, fra hvil
ken Stilling han traadte tilbage ved Ehoiseuls
Fald. Ved Udbruddet af den amerikanske Friheds
krig ftillede han en Sum af 12 Millioner Livres
i Guld til den franske Regjerings Raadighed,
hvorved det blev muligt at udruste Expeditionen
under Rochambeau. Han udMede en storartet
VelgjFrenhed og gav bl. a. 1788 Midler til Op??
rettelsen af 4 store Hospitaler i Paris. Under
Revolutionen levede han i Stilhed som Privat??
mand, men blev under Terrorismen fangstet paa
Grund af sin Rigdom, beskyldt for at vcere ind
viklet i Aagerforretninger og henrettet. — Hans
Søn Alexandre Louis Joseph, Greve de
Laborde, f. 1773, d. 1842, kjæmpede i østerrigsk
Tjeneste mod den franske Republil, men vendte
efter Slaget ved Campoformio hjem til Frankrige
og kom i Gunst hos Napoleon, som han fulgte
til Spanien og Østerrige, og af hvem han fik
høie Embeder at bestyre. Under Restaurationen
var han Medlem af Deputertkammeret, var 1830
med at undertegne Protesten mod Karl den tiendes
Ordonnancer og blev efter Julirevolutionen Seine??
prefekt, senere Brigadegeneral ved Paris’s National
garde og Ludvig Filips Adjutant. Han har for
fattet flere fortjenstfulde Reisebeskrivelser samt pu??
blicistifle og statsvidenskabelige Skrifter. —
Foregaaendes Søn Leon Emanuel Simon
Joseph, Greve de Laborde, f. 1807, d. 1869,
bereiste 1825 med sin Fader Orienten og udgav
to Pragtverker om denne Reise, var derpaa fransk
Gesandtskabssekretær i Rom, senere i London, Haag
og Kassel og blev 1841 indvalgt i Deputeret
kammeret. 1848—54 var han Konservator ved
Louvre, blev 1856 Generaldirektør for Keiserdøm
mets Arkiver og 1868 Senator. Han har for>
fattet flere Skrifter af historisk og kunsthistorisk
Indhold.
Laboulaye (udt. Labulæ), Edouard René
Lefebre de, fremragende fransk Jurist og Forfatter,
f. 1811, [[** NB tillegg s. 945: d. 1883 **]] studerede Retsvidenskaben i Paris og
gjorde sig tidlig bekjendt som retshistorisk Forfatter.
1842 blev han Advokat, men fortsatte ved Siden
af sin Praris som saadan sine retshistoriske
Forskninger og udgav de to fortrinlige Arbeider
„Undersøgelser over Kvindernes borgerlige og politiske
Stilling fra Romernes Tid til vore Dage“ (1843)
og „Om Romernes kriminelle Love angaaende
Embedsmændenes Ansvarlighed“ (1845). 1849
223
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
