Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lacordaire, Henri Dominique - Lacretelle, Jean Charles Dominique de - Lacrimae christi - Lacroix, Paul. — Jules Lacroix - Lacroix, Sylvestre François - La Crosse - Lactantius, Lucius Coelius Firmianus - Ladak ell. Ladakh, ogsaa Mellemthibet ell. Vestthibet. — Leh (Hovedstad) - Ladanum ell. Ladangummi - Lade, se Hlade - Ladebrev, se Konossement - Ladegaard. — Ladegaarden (Anstalt i Kjøbenhavn) - Ladegaardsøen, se Bygdø - Ladestok - Ladikieh, det gamle Laodicea - Ladiner, Ladin, se Romanske Sprog og Folk - Ladislaus ell. Ladislav, se Vladislav - Ladmirault, René Paul de - Ladning. — Sprængladning - Ladoga. — Ladogakanal, gamle og nye - Ladronerne eller Marianerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lacretelle
Akademi. Af hans Taler og Breve er flere Sam
linger udgivne.
Lacretelle (udt. Lakretell), Jean Charles
Dominique de, franst Historiestriver og Politiker, f.
1766, d. 1855, var ved Revolutionens Udbrud
Journalist i Paris og vedblev at virke som saa
dan, indtil han 1797 fangsiedes som Royalist.
1799 kom han i Frihed, blev 1800 Medlem af
Pressebureauet, 1810 keiserlig Censor og 1812
Professor i Historie. 1814 sluttede hau sig til
Ludvig den attende, som 1822 gjorde ham til
Adelsmand. SitEmbede som Censor beholdt han
indtil 1827, da han afsattes, fordi han modsatte sig
Peyronnets berygtede Forslag til Indstrænkning af
Pressefriheden. Hans vigtigste historiske Skrifter
er Fortsættelsen af Rabaud Saint-Etiennes „Den
franske Revolutions-Historie i dens Hovedtræk“ (fra
2det Bind af), „Den franske Revolutions-Historie
indtil 18de Brumaire“, „Frankriges Historie under
Restaurationen“ og „Konsulatets og Keiserdømmets
Historie“.
Lacrimae christi, d. e. Kristi Taarer, en
berømt og fortrinlig neapolitansk rød, likøragtig
Vin, som fornemmelig dyrkes paa Monte Somma
og Galitte; men flere Slags Vin af anden Rang,
der kommer fra Pozzuolo, Ischia, Nola, Ottojano,
Novella og Torre del Greco, gaar ogsaa i
Handelen under det samme Navn.
Lacroix (udt. Lakroa), Paul, fransk Forfatter,
f. 1806, har strevet en lang Rakke historiske Ro
maner og flere dramatiske Arbeider famt mange
historiste og kulturhistoriske Verker, deriblandt
??Frankriges Historie i det sextende Aarhundrede",
??Kunsterne i Middelalderen og i Renaissancetiden".
Endvidere udgav han Rabelais’s Skrifter,
Lafontaines „Conte et nouvelles“ og oversatte
udvalgte Skrifter af P. Aretino. Hans
Forfatternavn var „Le Bibliophile Jacob“. — Hans Broder
Jules Lacroix, f. 1809, har ogsaa skrevet
Romaner, Dramaer og Digte samt oversat flere græske
og latinske Klassikeres Skrifter.
Lacroix, Sylvestre François, fransk Mathe
matiker, f. 1765, d. 1843, blev 1788 Professor ved
Artilleristolen i Besanyon, 1799 ved den polytekniske
Skole i Paris, senere ved Universitetet sammesteds
og 1815 ogsaa ved Collége de France. Han
virkede som Lærer og Forfatter af Lærebøger over
ordentlig meget for at udbrede og fremme de
Mathematiske Studier i Frankrige og forfattede
derhos flere vigtige videnskabelige Afhandlinger
bl. a. om Differential- og Integralregningen.
La Crosse, By i Staten Wisconsin i Nord’
amerika, ved Floden Mississippi, med ca. 8,000
Indb. og betydelig Handel.
Lactantius, Lucius Coelius Firmianus, latinsk
Kirkelærer i det 4de Aarh. (d. ca. 330), var Lærer
i Veltalenhed i Nikomedia og senere Opdrager for
Konstantin den stores ældste Søn. Han heldede i
sin Lære noget til Manikæismen. For sin
fortræffelige Stils Skyld kaldtes han „den kristne
Cicero“; hans Skrifter var længe meget læste;
det mest bekjendte af dem er det apologetiske Verk
„Institutiones divinae“. Hans samlede Skrifter
er i den senere Tid flere Gange udgivne.
Ladak ell. Ladakh, ogsaa Mellemthibet
ell. Vestthibet, tidligere et eget Fyrstendømme,
nu den største Provins i Riget Kasjmir i
Ostindien, ca. 1,300 Kv.mil stort, med 20,000 Indb.,
er et af Jordens høieste Høilande og har mange
mægtige Fjeldtoppe. Klimatet er tørt, med varme
Sommere og kolde Vintre. Landet er rigt paa
Guld, Svovl og Salt, men disse Rigdomme
nyttiggjøres kun i ringe Udstrækning. Indbyggerne
er Tibetanere, blandede med Kasjmirer; de er
arbeidsomme og fredelige, driver Fabrikation af
Uldvarer og bekjender sig til Lamaismen (s. d.).
Hovedstaden Leh ligger i Nærheden af Indus, over
17,000 Fod over Havet, og har 4,000 Indb.
Ladanum ell. Ladangummi, en harpixagtig,
vellugtende Saft, som faaes af flere i Sydeuropa,
Lilleasien og Nordafrika voxende Buske af
Cistusfamilien. Den anvendes i Parfymerierne og til
Røgelse.
Lade, se Hlade.
Ladebrev, se Konossement.
Ladegaard, tidligere i Danmark Benævnelse
paa de til et Slot eller en Herregaard hørende
Underbrug, som dreves for Herremandens eller
Slotseierens Regning. Nu bruges Betegnelsen
om de Gaarde i Danmark, som paa Grund af
sin Størrelse og retslige Stilling staar over
Bondegaardene, men under de adelige Sædegaarde. —
Ladegaarden er Navnet paa en
Tvangsarbeidsanstalt i Kjøbenhavn.
Ladegaardsøen, se Bygdø.
Ladestok, et ved Mundladningsgeværer
brugeligt Instrument til Hjelp ved Ladningens
Indførelse i Løbet, tidligere sædvanlig af Træ, senere
af Jern. Nufortiden bruges forøvrigt ikke mere
Mundladningsgeværer.
Ladikieh, det gamle Laodicea, By i Syrien,
ved Middelhavet, 15 Mil syd for Antiochia, med
14,000 Indb.
Ladiner, Ladin, se Romanske Sprog og Folk.
Ladislaus ell. Ladislav, se Vladislav.
Ladmirault (udt. Lamiraa), René Paul de,
fransk General, f. 1808, tjente 1831—32 i Algier,
havde i den italienske Krig 1859 Kommandoen over
en Division og var under den franst-tyste Krig
Chef for 4de Armékorps. 1871 blev han Guver
nør i Paris og 1876 Vicepræsident i Senatet.
Ladning, egentlig saavel det til Affyringen af
et Skydevaaben nødvendige Krudt som Projektilet,
men i Almindelighed kun Krudtladningen. Ogsaa
Handlingen at lade, f. Ex. Ladning af Kanoner. —
Sprængladning kaldes Krudtet i et
Hulprojektil.
Ladoga, den største Indsjø i Europa, ligger i
det nordvestlige Rusland, mellem Guvernementerne
Olonez og Petersburg samt Storfyrstendømmet
Finland, og er 324 Kv.mil stor. Bunden er
meget ujevn og Dybden i Gjennemsnit ca. 350
Fod; de mange Sandbanker og Skjær gjør i
Forbindelse med de farlige Kastevinde Skibsfarten
paa Sjøen meget besværlig. For at bøde paa
dette er der siden 1718 anlagt et Par Kanaler
langs Sydkysten, nemlig Peter den stores Kanal
(den gamle Ladogakanal) og den nye Ladogakanal.
Ladoga er rig paa Fisk og Sæl. Den har
mange Tilløb, men kun Afløb gjennem Neva.
Ladronerne (d. e. „Tyveøerne“) eller
Marianerne, en Gruppe af 15 Øer i den
nordvestlige Del af det Stille Hav, nord for Karolinerne,
ligger i en Række fra Nord mod Syd mellem 13°
og 21° n. B. Ved en bred Kanal deles Øerne i
to Grupper, en nordlig og en sydlig. De
226
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
