Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ladronerne eller Marianerne - Ladvig - Lady - Laeken - Laertes - Lafarina, Giuseppe - Lafayette, Marie Madeleine Pioche de Lavergne, Grevinde - Lafayette, Marie Jean Paul Roch Yves Gilbert Motier, Marquis de. — George Washington de Lafayette. — Oscar de Lafayette. — Edmond de Lafayette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ladvig
nordligste 10 Øer er alle ubeboede; til de sydlige hører
den største af alle, Guahan. Samtlige Øers
Fladeindhold udgjør ca. 20 Kv.mil og Befolknin
gen 8,000 Mennesker. Klimatet er behageligt.
Indbyggerne er besiagtede med de Indftdte paa
Filippinerne. — Verne opdagedes 1521 af Ma
gellan og toges 1565 i Besiddelse af Spanierne,
som endnu indehar dem. Talrige Ruiner vidner
om en tidligere betydelig Kultur, men under
Spaniens mislige Styrelse er Befolkningen hurtig
aftagen i Antal, ligesom den er nedsunken i
Sløvhed og Elendighed. 1856 bestemtes Øerne til
Forvisningssted for Forbrydere.
Ladvig, Prestegjeld i Sogn, nordre
Bergenhus Amt, bestaar af Sognene Ladvig, Brække og
Kirkeby.
Lady (udt. Lædi), i England tidligere Titel
for Dronninger og Prinsesser. Nu bruges denne
Titel i Forbindelse med hpiere adelige (isar
gifte) engelske Damers Fornavn eller Familie??
navn.
Laeken (udt. Laken), Slot ved Bryssel, bygget
1782, tjener til Sommerresidens for det belgiske
Hof. — Landsbyen Laeken danner en Forstad
til Bryssel og har 16,000 Indb.
Laertes, i den græske Sagnhistorie Odysseus’s
Fader, deltog i Jagten paa det kalydoniske
Vildsvin og i Argonautertoget. Han opnaaede en høi
Alder og oplevede Odysseus’s Hjemkomst fra Troia.
Lafarina, Giuseppe, italiensk Politiker, f. 1815,
d. 1863, blev 1834 Advokat og deltog faa Aar
efter i en politisk Bevagelse paa Sicilien, hvorfor
han maatte forlade dette Land indtil 1839. Efter
sin Tilbagekomst begyndte han igjen at virke som
liberal Politiker og Journalist og maatte derfor
flygte til Florens, hvor han ogfaa tog Del i
Oppositionsbevcrgelferne. Ved Udbruddet af
Opstanden paa Sicilien 1848 lom han hjem, paa
skyndte Antagelsen af den nye Forfatning og gik
som Gesandt til Rom, Tofkana og Sardinien for at
knytte Forbund med disse Stater. Som
Indenrigs- og Krigsminister arbeidede han videre for
Befæstelsen af den konstitutionelle Frihed og gik
derpaa 1849 til Turin, hvor han traadte i
Forbindelse med Cavour og udgav Verker om
Siciliens Opstand og Italiens Historie. 1859
stiftede han den „italienske Nationalforening“, som
arbeidede for Italiens Enhed under det sardinske
Fyrstehus. 1860 blev han Indenrigsminister paa
Sicilien, hvor han forberedte Sammenknytningen
med det øvrige Italien, og valgtes derpaa til
Deputeretkammerets Viceformand.
Lafayette (udt. Lafajett), Marie Madeleine
Pioche de Lavergne, Grevinde, fransk
Romanforfatterinde, f. 1632, d. 1693, udmærkede sig ved
i sine Arbeider at indføre en større Naturlighed
i Stilen og større Naturtroskab i Skildringerne
end den, som var raadende i Samtidens
Skjønliteratur. De bedste af hendes Romaner er „Zaïde“
(1670—71) og „Henriette af Englands Historie“.
Lafayette, Marie Jean Paul Roch Yves
Gilbert Motier, Marquis de, berømt fransk General
og Politiker, f. 1757, d. 1834, gik 1777 ved
Udbruddet af den nordamerikanske Frihedskrig, trods
det franske Hofs Forbud, som Frivillig til Amerika,
hvor han af Kongressen ansattes som General??
major. Han vandt snart Washingtons fortrolige
Venskab og udmarkeoe sig ved flere Leiligheder;
ved Brandywine blev han farlig snaret. 1778 gi [[** sic, en "k" mgl? trykkfeil? **]]
han som Nordarméens General til Kanada, men
Erpeditionen mislykkedes af Mangel paa
tilstrækkelige Midler. Ved Efterretningen om
Krigserklæringen mellem England og Frankrige vendte han 1779
tilbage til sit Fædreland, hvor han blev modtagen
med Jubel af Folket. 1780 gik han igjen til
Amerika som Forbud for det franske Hjelpekorps
under Rochambeau og havde 1781 væsentlig Andel
i, at General Cornwallis blev tvungen til at
overgive sig. Derpaa gik han paany til Europa og
formaaede det spanske Hof til at erklære England
Krig, men hans Bestræbelser blev unyttige ved de
kort efter i Paris begyndte Fredsunderhandlinger.
1784—85 opholdt han sig atter i Amerika. Som
Medlem af Notablernes Forsamling (fra 1787)
krævede han Reformer og Indkaldelse af
Rigsstænderne; da dette fandt Sted 1789, skyldtes det
for en stor Del ham, at Stænderne
sammensmeltedes til en Nationalforsamling. Her vedtoges
11te Juli hans Forslag om Ministrenes
Ansvarlighed. 13de og 14de Juli var han
Nationalforsamlingens Præsident og 15de Juli Formand i
dens Deputation til Paris for at lykønske Borgerne
til Bastillens Bestormelse. Kort efter blev han
Chef for den nyoprettede Nationalgarde, hvem han
gav den trefarvede Kokarde, og ved hvis Hjelp han,
længe med Held, søgte at opretholde Ordenen.
Den 6te Oktbr. frelste han den kongelige Familie,
da et Pøbeltog drog til Versailles og ødelagde
Slottet; men trods dette var han hadet af
Dronningen, medens paa den anden Side hans
maadeholdne Liberalisme, der gik ud paa Indførelsen af
et konstitutionelt Monarki med Folkerepræsentation
og Jury, ikke tilfredsstillede de yderliggaaende
Revolutionsmænd. Efterat Konstitutionen af 1790
var antagen, trak Lafayette sig tilbage til sit Gods,
men sik kort efter Kommandoen over
Ardennerhæren og kjæmpede seierrigt i dens første
Træfninger. 1792 kom han til Paris og forlangte af
Nationalforsamlingen Garantier for Opretholdelsen
af det konstitutionelle Monarki, men modtoges
med Kulde og formaaede heller ikke at samle
Nationalgarden om sig. Hans Plan om at bringe
Kongehuset i Sikkerhed til Compiègne forlastedes
af Kongen, som vilde afvente Ankomsten af
Hertugen af Brunsvigs Armé. Efterat Kongen 10de
August var bleven gjort til Fange, protesterede
Lafayette og fængslede i Sedan
Nationalforsamlingens Udsendinge. Hans Forsøg paa at faa
Departementerne og Hæren til at gjøre Modstand
mislykkedes, og han saa ingen anden Udvei for
sig end at flygte til Belgien. I Rochefort blev
han imidlertid fængslet af Østerrigerne og sendt
til Olmütz, hvor han holdtes i haardt Fangenskab
indtil Freden i Campoformio 1797. Efter den
18de Brumaire vendte han tilbage til Frankrige
og levede fra nu af i Stilhed under hele
Keiserdømmet. Under de hundre Dage tilbød
Napoleon ham, for at vinde ham, Pairsværdigheden,
som han dog afslog, medens han modtog Valg til
Deputertkammeret. Efter Slaget ved Waterloo
krævede han dette Kammers Permanens og
Keiserens Tronfrasigelse og sendtes de Allieredes Hær
imøde for at stanse dens Fremrykning ved Tilbud
om Vaabenstilstand. I de første Aar af den anden
Restauration levede han atter i Stilhed som
Privatmand; men 1818 valgtes han paany til
227
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
