Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lamhed, Paralyse. — Krydset Lamhed - Lammegrib - Lammers, Gustav Adolf. — Den Lammerske Frikirke - Lammers, Thorvald - Lamont, Johann von - Lamoricière, Christophe Léon Louis Juchault de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilfælde kaldes den Hemiplegi, naar den herster i
den ene Side (den høire eller venstre) af Legemet,
Paraplegi, naar den nedre Halvdel af Legemet er
lammet, krydset Lamhed, naar afvexlende enkelte
Dele af begge Legemets Halvdele (f. Ex. den høire
Side af Ansigtet, den venstre Arm og det venstre
Ben) er lammede. Lamhed er meget ofte for
bunden med FplesWhed, idet sammen med Be
vcegelfesnerverne ogsaa Fjslenerverne befinder sig
i en befiadiget eller sygelig Tilstand. En sceregen
Art af Lammelse i hele Legemet frembringes ved
visse Slags Forgiftning, saaledes med Bly,
Curare, Nikotin, Blaasyre osv., ved Malaria
sygdomme, Rheumatisme, Syfilis osv. Ellers
kan Lamheden have de mangfoldigste Aarsager,
som det er af Vigtighed at udfinde for at kunne
helbrede den. Ved lomgere Varighet, af Lamheden
pleier Ern??ringen i de angrebue Dele af Legemet
at svcekkes, de svinder hen, bliver tillatelige til
at angribes as Koldbrand osv.
Lammegrib (Gypaëtus barbatus), Rovfugl af
Gribbenes Familie, danner en Overgangsform
mellem disse og Vrnene. Dens Ncrb og Klpr
ligner mest Gribbenes, medens den stiller sig fra
dem ved fjerklcedt Hoved og Hals. Ved Under
noebbets Rod staar en Bust af stive, bFrsteformede
Fjer. Den er den gamle Verdens st??rste Rov
fugl, idet den bliver indtil 4 Fod lang og over 9
Fud mellem Vingespidserne. Dens Farve er paa
Kroppens Overside brunsort, paa Halsen og Bugen
rustgul og paa Hovedet hvidagtig. Den lever i
Alderne og Pyrencrerne samt i Vestasien og Nord??
llfrika. Dens Me bestaar hovedsagelig af mindre
Pattedyr, Skildpadder og Aadfler; Historierne om,
at den er istant?? til at bortftre Lam, smaa BFrn
osv. synes ikke at verre begrundede. I Fangen
stab kan den blive meget tam.
Lammers, Gustav Adolf, norsk Geistlig, f. i
KWenhavn 1802, d. 1878, kom i sin Ungdom til
Norge, da Faderen, som var Militcer, blev Kom
mand??r for det nordenfjeldske Artilleridetache??
ment. 1821 dimiteredes han til Universitetet fra
Kristiania Kathedralflole, tog s. A. Artium, ncrfte
Aar Andenexamen og 1825 theologist Embeds
examen, alle med Laudabilis. Han var
derpaa en Tid konstitueret Adjunkt ved ovennævnte
Skole, blev 1827 Prest ved Trondhjems
Hospital og 1835 Sogneprest i Bamble. Paa Stor
thingene 1839 og 1842 mødte han som Repræ
sentant fra Bratsberg Amt. 1848 udncrvntes
han til Sogneprest i Skien. Imidlertid folte
Lammers i den prestelige Gjerning sin Samvittig
het?? besvcrret af enkelte af Statskirkens Paabud,
scerlig af Absolutionens Forbindelse med Nadver<
den uden forudgaaende privat Skriftemaal. Kirke
styrelsen imfidekom hans Bnste om at bestikke en Per
sonelkapellan, der stulde overtage nogle af Sogne??
Prestens Pligter; men da han hellerikke fandt sig
tilfredsstillet ved denne Ordning, og hans Anspg
ning om at fritages for at meddele Absolution med
Hllllnbspaakrggelse til dem, som ikke vilde skrifte, blev
afslaaet, tog han 1856 Afsted. Strax efter stiftede
han en faakaldt ??fri apostolifl-kriftelig Menighed",
hvis L??re foruden i AbsolutionsspFrgsmaalet ogsaa
i andre vcesentlige Punkter afveg fra Statskirken,
f. Ex. ved Forkastelse af Barnedaaben. I Begyn
delsen fik han ikke saa lidet Till^b, fornemmelig i
Skien, hvor han sidst havde virket som Prest, samt
Lamoriciere
i Troms?? og ncrrmeste Omegn, hvor der paa den
Tid ved forskjellige Lcegprcrdikanters Virksomhed
(Kallem, lohan??omstad m.fi.) var vakt et kraftigt
om end mindre klart aandeligt Liv. Men efterat den
ftrste Interesse for den nye Retning havde lagt sig,
begyndte dens Tilhangere at falde fra, og 186 l
traadte Lammers selv ind igjen i Statskirken. Se
nere opholdt han sig for det meste i Tyskland. Han
har foruden endel Forsvarsskrifter for sin Lære
tillige udgivet et Uddrag af Kirkehistorien, samt
??Salmeskat", et Udvalg af Kingos, Pontoppidans
og Brorsons Salmer. — Lammers var ikke blot
en begavet Geistlig, men besad ogsaa ikle liden
kunstnerist Evne. Han har efterladt et sterre
Antal Malerier, og dyrkede ogsaa Musiken. — Den
Lammerske Frikirke talte 1875 304 Bekjendere,
hvoraf de fieste i Tromsø, Skien, Laurvig og
Bergen.
Lammers, Thorvald, norsk Operasanger, f. paa
Modum 1841, dimiteredes 1858 fra Nissens Skole
i Kristiania og tog 1865 juridisk Embedsexamen,
hvorpaa han i 3 Aar var edsvoren Fuldmægtig.
I denne Tid øvede han sig flittig i Musik og
gik 1870 til Stockholm, hvor han tog Sangunder
visning hos Fritz Arlberg. Aaret efter gik han
til Italien og studerede i Mailand, ftrst under
Achille Cossi og senere under DirektM Lamperti.
1874 ansattes han ved Theatret i Modena. HMen
s. A. vendte han tilbage til Kristiania og en
gageredes ved den nye Opera, til hvis dygtigste og
mest benyttede Kroefter han hMe. Af hans Roller
kan navnes : Leporello i ,,Don Juan", Mefistofeles
i ??Fauft", Figaro i ??Figaros Bryllup", Walter
Fiirst i ,,Vilhelm Tell", Marcel i ,,Hugenotterne".
Landgraf i ??Tannhäuser" osv. 1877 gav han
nogle Roller paa Btnra Ikeat^n i Stockholm,
og 1878 optraadte han i London som Koncert
sanger. Siden 1879 har han varet Ibosat i Kristia
nia, hvor han stiftede ??Korforeningen" til Udførelse
af større Koncerter. — Lammers har en kraftig,
velklingende og omhyggelig uddannet Stemme og
har erhvervet sig et ikke ??betydeligt Ry som Opera
og Koncertsanger og som KorinstruktM.
Lamont, Johann von, tysk Astronom og Fysiker,
f. 1805 i Skotland, d. 1879, blev 1852 Direktør for
Observatoriet i München. Han har erhvervet sig
ikke liden Fortjeneste ved sine Iagttagelser af
Taagepletterne og Stjernehobene, ligesom han har
bidraget betydeligt til Opklarelse af Spørgsmaalet
om Jordmagnetismen.
Lamoricière (udt. Lamorisiær), Christophe
Léon Louis Juchault de, fransk General, f. 1806,
d. 1865, blev 1828 Ingeniørløitnant og gik 1830
med paa Toget til Algier. Her udmcerlede han
sig strax baade ved Tapperhet?? og Betcrnksomhed
og blev Chef for Zuaverne, som han bl. a. kom
manderede ved Stormen paa Konstantine 1836;
ved Explosionen af en Mine blev han her farlig
saaret. 1839 blev han Oberst og 1840 Brigade
general og Guvernør i Oran; derpaa deltog han
med Herder i de følgende Aars Kampe i Algier og
tvang endelig i Decbr. 1847 Abd-el-Kader til at
ovcrgive sig, hvorved Krigen fik en Ende. 1845
var han bleven udnævnt til Generalløitnant og
midlertidig Generalguvernør over Algerien og 1846
indvalgt i Deputertkammeret, hvor han sluttede
sig til Oppositionen. Under Revolutionen 1848
blev han 24de Febr. Militærguvernør i Paris,
238
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
